I begyndelsen af 2026 eskalerede spændingerne hurtigt, da det begyndte at se ud til, at USA kunne tage skridt til at gøre krav på Grønland for sig selv, et skridt der hurtigt frustrerede Danmark og førte til anspændte samtaler mellem USA og mange forskellige europæiske lande. Årsagen til dette skridt var relateret til, at USA hævdede, at Grønlands lavere militære tilstedeværelse udgjorde en sikkerhedsrisiko, mens Danmark argumenterede for, at USA var langt ude af linje, og mens grønlændinge førte kampagne for at undgå at blive opslugt af USA, valgte at favorisere dansk suverænitet og bevare fordelene ved sine europæiske bånd.
Efter nogle meget hektiske uger begyndte spændingerne at lette, og dette emne gled hurtigt i baggrunden, da USA igen blev involveret i en konflikt i Mellemøsten. Det ser dog ud til, at emnet sikkerhed i Grønland stadig er meget levende, da BBC News nu rapporterer, at "nøje bevogtede samtaler" stadig foregår mellem USA og Danmark med henblik på at åbne yderligere militærbaser i Grønland.
Oplysningerne hævder, at USA ønsker at åbne tre nye baser i det sydlige Danmark, og at Danmark synes villig til at imødekomme en sådan idé, idet USA hævder, at forhandlingerne indtil videre er optimistiske.
Målet siges at være at bruge baserne til at overvåge russisk og potentielt endda kinesisk maritim aktivitet i polarcirklen og området mellem Grønland, Island og Storbritannien, en del af verden betragtet som GIUK-gabet.
