Det var tilbage i 1992 at vi faldt i svime over Ecco the Dolphin, og nu har vi taget turen endnu en gang.
Puzzles under vandet, platforme, udforskning og en fantastisk stil var, hvad vi blev budt på. Kigger vi tilbage på spillet den dag i dag, så undres vi helt ærligt over, hvad vi så i det. Men dengang var det fantastisk og en lækkerbidsken i både lyd og grafik. Det er stadig et hæderligt spil den dag i dag (du kan blandt andet finde det på Nintendos eShop i en 3D-udgave og på et hav af opsamlere fra Sega), men gameplayet virker ikke synderligt inspirerende.
Den oprindelige skaber forsøgte at genoplive spillet gennem Kickstarter i en spirituel efterfølger, men fejlede i forsøget.
Hvad syntes eller synes du om spillet?