WB Games teaser store lanceringer i 2027 og 2028
WBD-leder mener at de har undergået en "creative renaissance."
Efter at Suicide Squad: Kill the Justice League floppede, annulleringen af Wonder Woman-spillet og lukningen af Monolith Studios, så det for alvor ud til, at Warner Bros. var færdige med gaming. Men ifølge WBD's CEO og præsident, samt virksomhedens præsident for global streaming og spil, vil vi se nogle spændende nye titler relativt snart.
"It's been a great creative renaissance at Warner Bros., and you see it across our entire company," fortalte Zaslav til Variety i et nyligt interview. Han fortsatte med at tale om filmdivisionen og nævnte også, hvor stærkt et år 2025 var for Warner Bros. i biografen.
Derefter vendte den medledende hos WBD, JB Perrette, opmærksomheden mod gaming. "2025 was a year of reset," sagde han og påpegede, at WB Games blev "distracted going after too many IPs with too broad a set of studios."
Vi kommer stadig til at se et par nye spil fra WB i år, hovedsageligt Lego Batman: Legacy of the Dark Knight og en Game of Thrones-mobil-titel, men Perrette siger, at det er næste år og frem, at vi for alvor vil se studierne skyde med skarpt igen.
"The real fruits will start coming in in '27-'28 when we return to some of our biggest franchises," sagde han. Der blev ikke lavet specifikke referencer, men hvis disse spil udkommer i løbet af de næste par år, må man håbe på nogle afsløringer snart, så WB Games ikke ser så tomt ud for spændende projekter (udover Lego Batman selvfølgelig), som det gør lige nu.

