Zack Cregger, manden bag den vilde gyser Barbarian og den fænomenale Weapons, gør sig nu klar til at skræmme livet af os igen med sin filmatisering af Resident Evil. Med den første teaser-trailer har vi netop fået et lille, men yderst (itchy) tasty smugkig på, hvad vi kan forvente.
De af jer, der har fulgt vores dækning af filmen, ved, at det tidligere har været nævnt, at filmen vil dele meget lidt med spillene og tidligere filmatiseringer. Dette bliver også tydeligt i teaseren, som på overfladen har meget få - hvis overhovedet nogen - lighedspunkter med franchisens vante stil.
Det er langt mørkere, mere dystert og uhyggeligt end noget, vi har set i de tidligere film, og måske endda sammenlignet med spillene. Der er en næsten kvælende følelse af desperation og et galleri af rædselsvækkende væsener, der ser ud til at være langt mere end blot "almindelige zombier". Kort sagt ser det utrolig spændende ud, og du kan se teaseren herunder.
Resident Evil får biografpremiere den 18. september 2026.
Er du spændt, og hvad synes du om teaseren?
