Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

WRECKATEER

Sebastian har for en stund lukket luften ud af badebolden, og taget en tur i skyggen med Kinect-titlen Wreckateer.

  • Tekst: Sebastian R. Sørensen

Jeg tager et skridt tilbage og forsøger at få katapulten til at sigte mod det største tårn i borgen ude i det fjerne. Balladen startede med en bunke gobliner, som stædigt havde besat stedet, og den eneste løsning var selvsagt at omdanne slottet til murbrokker.

Med et hurtigt slag med armene, ud i en korsfæstnings-position, udløses min vrede og en stor smutsten-lignende jernklump forlader min katapult. Halvvejs mod målet udløser jeg et sæt vinger og overtager kontrollen. Som en grandvoksen kopi af en femårig, der leger flyvemaskine nede på den lokale legeplads, svinger jeg frem og tilbage for at guide mit skyts ind.

Min leg må se komplet tåbelig ud for fluen på væggen - særligt måske, når man ser graden af koncentration og den efterfølgende ærgrelse over kun at skyde toppen af et tårn. Velkommen til den anden titel i Summer of Arcade på Xbox Live - Kinect-titlen Wreckateer.

Titlen fangede min opmærksomhed under Microsofts E3-præsentation, hvor spillet og gameplayet blev fremvist. Kinect-spil har det med at svinge i kvalitet, og jeg har stået med alt fra komplet uspillelige titler over til kreative guldkorn som eksempelvis arcadetitlen Happy Action Theater. Det var derfor med en afmålt iver, at jeg hentede Wreckateer ned til min Xbox 360 harddisk og ryddede spilarealet for møbler.

Wreckateer
Dette er en annonce:

Spillet foregår i et ridderscenarie, hvor små grønne gobliner har indtaget en solid bunke slotte. Faktisk helt præcist 60 af slagsen - svarende til en for hver bane. Dit våben er en katapult og seks forskellige typer skyts. Alt fra bomber, man kan udløse efter behov, over til det førnævnte flyveskud. En helt kort beskrivelse af spillet er, at det er en Angry Birds-klon i 3D. Men dette er tydeligvis meget mere end sure fugle og lede grise.

Dette er en annonce:

Mens dine skud æder sig gennem slottene, fyldes din skærm med points i bedste Borderlandsstil. Hvad det præcist er, som gør dette så djævelsk velfungerende er ukendt for mig, men det giver et kick at se skærmen fyldt med høje tal. Afhængig af ens held og færdigheder, kan man optjene nok points til henholdsvis guld, sølv eller bronze. Det sidstnævnte er en forudsætning for, at låse den næste bane op.
Sværhedsgraden af spillet er ikke specielt høj i godt halvdelen af singleplayer-kampagnen. Herefter kommer der mere udfordrende baner på skærmen. Der er dog en del timer til de lune sommeraftner, hvis man er udstyret med en grad af perfektionisme, og ønsker at få guld på alle baner. Herudover kommer de klassiske kampe med vennerne omkring highscores på leaderboards.

I starten af spillet kalibreres dit spilareal, og herefter er styringen og dine bersærker-aktioner mod slottene en nem sag. En kort oplæringsperiode senere og tingene ligger mere eller mindre på rygraden. Næsten alle vil kunne være med her. Spillet virker dog til at kræve lidt mere plads end andre Kinectarcadetitler - men ellers er det oplevelsen af total frihed fremefter. Når skuddet forlader ens katapult, så kan man med enkelte små slag rette kursen ind. Det foregår med primitive slag med højre eller venstre hånd. Lussinge-styring er vist den mest rammende term.

Hvor min Kinect typisk kun tændes, når jeg har gæster på besøg, eller får en anmeldertitlen ind af døren, så er Wreckateer første gang, hvor jeg virkelig har dykket ned i en singleplayer Kinect-oplevelse. Det er måske den primitive destruktion sat i scene i et smukt 3D-miljø, som gør det? Jeg fornemmer at dette bliver en solid tidssluger i den næste lange periode.

Wreckateer

Når egoflippet så er udlevet, og man igen har lyst til at se mennesker, så er der en enkelt multiplayer-mulighed. Det er en simpel kamp om at få flest point, hvor man skiftevis indtager kampscenen. Hver spiller på egen bane, så det er en form for parallel-leg. Spillet konflikter ikke med, at man går ind og ud fra sensorens område, og skiftet mellem spillerne er nemt. Jeg testede oplevelsen med en komplet uerfaren spiller, og fik en solid omgang bøllebank på de første par baner.

Jeg mumlede selvfølgelig noget med komisk stråling der pludselig ændrede vinklen på Jordens rotation - senere var disse ganske plausible undskyldninger dog ikke nødvendige, og jeg genvandt tronen. Selvfølgelig.

Wreckateer

Sammenfattet så er dette en af de bedste Kinecttitler som er udgivet via Xbox Live Arcade. Den er den eneste af slagsen i dette års Summer of Arcade, og den vil uden tvivl opbygge en fan-base hurtigt. Som den subjektive smagsdommer jeg er, så må jeg skrifte og erkende at denne titel er gået direkte i mit blod. Det er simpelt, destruktivt og timevis af spas forude.

Har du en Kinect stående hjemme foran fladskærmen og Xboxen, så er det næsten forkert ikke at give titlen en chance.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
God Kinect-styring, vanedannende, underholdende som singleplayer, nemt tilgængeligt og god party-underholdning
-
Lidt ensformigt.
Dette er en annonce:
BETA +