Anmeldelse: Theropods - pixel-art og point and click passer altid godt sammen
Smuk visuel stil og en rørende fortælling om venskab og dinosaurer.
Dinosaurer er blevet populære igen, men hvis du leder efter en mere forhistorisk fortælling, er Theropods spillet for dig. Efter at have været under udvikling i over ti år udkommer dette point-and-click-eventyr endelig på Steam, og man kan mærke passionen bag projektet i hver eneste pixel.
Theropods udspiller sig i forhistorisk tid, hvor mennesker og dinosaurer lever side om side. Du spiller som en rødhåret jæger, der bor i en hyggelig landsby, som bliver angrebet af en blodtørstig stamme efter et meteoritnedslag. Parallelt hermed nødlander en rummand - som også er spilbar - i denne fjendtlige verden fyldt med dinosaurer og farer. De to karakterer danner et makkerskab for at redde landsbyboerne og besejre de onde invasionsstyrker, mens astronauten leder efter en vej hjem, og hele historien udfolder sig helt uden dialog.
Faktisk er der slet ingen tekst i spillet: Alt fortælles visuelt, så alle gåder trækker på logik og intuition (og når det svigter, trial-and-error) uden brug af lange dialogbokse. Ligesom i de klassiske point-and-click-spil består gameplayet af at samle genstande op og bruge dem, enten direkte eller kombineret, til at løse situationerne. Mekanikkerne er meget simple: Du har sjældent mere end tre eller fire genstande i dit inventar ad gangen, og gåderne er næsten altid afgrænset til en enkelt skærm, så der er ingen backtracking, og der er kun én måde at interagere med hver ting på. Man klikker blot på elementerne, og har man fundet den rigtige genstand, ved karakteren præcis, hvad der skal gøres.
Hvis du sidder fast, kan du trykke på H for at fremhæve alle interaktive punkter på skærmen for at undgå pixel hunting og prøve dig frem, indtil du finder løsningen. Og på trods af den forhistoriske setting og det faktum, at karaktererne næsten konstant jages af Tyrannosaurus, Pteranodon, Triceratops, Velociraptorer eller Spinosaurus, er der ingen overlevelseselementer eller risiko for Game Over.
Af samme grund er Theropods et ret nemt spil, og det er sjældent, man sidder fast ret længe, da der ikke er mange kombinationsmuligheder - selvom løsningerne af og til ikke er de mest intuitive (hvilket også er en del af charmen ved at se de kreative måder, karaktererne slipper ud af kniberne på).
Spillets gameplay er simpelt og ligetil. Mere erfarne spillere vil næppe finde den store udfordring her, og historien kan gennemføres på to til tre timer, men det gør på ingen måde spillet mindre fornøjeligt. Det er en mere afslappet oplevelse (og der er stadig gåder, hvor man skal tænke lidt ud af boksen).
Det er underholdende at se, hvordan karaktererne klarer sig igennem de farlige situationer, men det er i selve pixel-grafikken og de håndtegnede animationer, at spillets sande styrke ligger. Figurerne er utroligt udtryksfulde for at kunne formidle alt uden ord, der er stor variation i omgivelserne, flotte røg- og vandeffekter, og næsten hver eneste scene byder på flotte dinosaurer og væsener, bakket op af fængende musik.
Historien er ganske charmerende i takt med, at der afsløres mere om astronauten, og relationen mellem de to hovedpersoner udvikler sig. Man skal ikke forvente store plot-twists - det er gåderne og handlingen, der driver det fremad - men der er stadig overraskende momenter, og rejsen slutter med et smil på læben.
Theropods var udviklingstiden værd. Selvom det hverken er udfordrende, komplekst eller særlig langt, er det tydeligvis et værk skabt med ægte hjerteblod. Dets største styrker ligger i animationerne og det visuelle udtryk frem for selve mekanikkerne, men det er herligt underholdende fra start til slut - som en let tegneserie med fængslende illustrationer, der efterlader et godt indtryk.





