We are LIVE Streaming

Assassin's Creed

Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

DEADLIGHT

Microsofts Summer of Arcade fortsætter med Deadlight, et horror-spil der umiddelbart kan beskrives som en krydsning mellem Limbo og Alan Wake.


Sammenligningen med Limbo og Alan Wake er ikke en jeg laver uden videre. Atmosfæren i begge spil var fænomenal, og det er bestemt også tilfældet med Deadlight.

Lighederne med Alan Wake stopper dog ikke der, for både Deadlight og Alan Wake foregår i Washington. Hvor den Stephen King-refererende forfatter Alan rendte rundt med en lommelygte i skoven, har Randall Wayne, Deadlights hovedperson, fornøjelsen af Seattles byliv anno 1986.

Deadlight

Bylivet er dog ikke som det har været, klodens befolkning er blevet inficeret efter Chernobyl-katastrofen og er blevet reduceret til kanibalistiske skygger af mennesker. Ja, Deadlight er endnu et zombie-spil. Jeg ved ikke hvordan I har det, men jeg er blevet absolut zombie-mættet. Stort set samtlige avenuer af pop-kulturen har zombier på hjernen, og det er ved at være for meget.

Mit første møde med Deadlight var derfor en anelse nervøst, jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til det. Efter en introduktion til vores hovedperson gennem en animeret sekvens i samme stil som Infamous-spillene, går spillet i gang, og atmosfæren af forladt og forfalden storby, samt Randalls egen angst, druknede samtlige bekymringer jeg havde.

DeadlightDeadlight

Det er her, Limbo-sammenligningen kommer ind i billedet. Ligesom Limbo styrer du din karakter på skærmen fra venstre til højre for at komme igennem strabadserne. Randall fylder kun en lille del af skærmen, og man ved udmærket godt han er skrøbelig, modsat f.eks. den næsten skudsikre Marcus Fenix, der fylder godt det samme som et stort redskabsskur. Der skal ikke meget til for at blive overrumplet, og det kræver først og fremmest list i stedet for ammunition at overleve i Deadlight.

Randalls kone og datter blev væk fra ham i tumulten af infektionen af deres lille hjemby Hope, et navn hvis betydning ikke undgår at blive brugt i de mest åbenlyse sammenhænge. Gennem spillet møder Randall nye og gamle bekendte der hjælper ham på vej mod målet: at finde sin familie.

I spillets løb kan Randall gøre brug af en brandøkse, revolver og et haglgevær for at nedkæmpe modstanden. I langt de fleste tilfælde er det dog en kamp, der ikke kan vindes og så er det smartere bare at få benene på nakken eller klatre op hvor zombierne ikke kan nå.
Hvor du kan og ikke kan klatre op er selvfølgelig vigtigt når det gælder liv og død. Tequila Works har gjort et fantastisk arbejde med at gøre det åbenlyst hvad Randall kan nå og hvad han ikke kan nå, uden at gøre omgivelserne til et skinnende helvede af rør og vindueskarme.

Tequila Works version af Seattle er intet mindre en brandflot, fyldt med udbrændte biler og andre tegn på menneskers sidste, desperate forsøg på at undgå at dele samme skæbne som deres nabo, familie og venner. Med det perspektiv som spillet foregår i, er det muligt at pakke forgrunden med alle mulige små detaljer og samtidigt vise Seattles højhuse som store, grå gravsten for hele byen. Det er noget for sig og variation er der nok af.

Deadlight

Gemt rundt omkring i Seattle kan Randall finde alt muligt, såsom forsvundne sider fra hans dagbog, der også kan læses hvis man vil tage en pause fra spillet, Tequila Works bud på håndholdte spillækkerier fra firserne, der ligeledes kan spilles i pauserne, og id-kort fra døde, med navne der virker revet fra Wikipedias liste over serie-mordere. Der er visse ting man kan finde, der giver gode indblik i beboerne af Seattles sidste dage, og Randall har også sine egne kommentarer til visse af disse hemmelige godter.

Trods Tequila Works' gode arbejde har jeg stadig et par klagepunkter ved Deadlight. Det første er stemmeskuespillet, Randall lyder ikke altid overbevisende, og malplaceret råben midt i en samtale kan rykke en ud af den atmosfære der ellers holdes ved lige af resten af spillet. Generelt er stemmeskuespillet bare af en lavere kaliber end hvad det visuelle præsterer, hvilket er synd og skam.

Deadlight

Mit største klagepunkt kommer dog af den store uligevægt mellem spillets pris og dets længde. På stopuret endte min tid med spillet på en time og femogfyrre minutters ren spilletid, men udover det er der ikke brugt meget tid på de animerede mellemsekvenser. Det er meget kort.

Uafhængigt at prisen er Deadlight et solidt og underholdende spil med en hovedperson der virker realistisk, og som udvikleren bestemt ikke har holdt hånden over. Som Limbo gjorde for to år siden har Deadlight bragt råolie-tyk atmosfære til Microsofts sommer-tilbud, og hvis noget retfærdiggør prisen, så er det atmosfæren.

Deadlight
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Atmosfæren, smukt, collectibles og minispil forlænger holdbarheden
-
Hovedspillet er ufatteligt kort, stemmeskuespillet halter

Brugeranmeldelser

  • WacK
    For sulan hvor elsker jeg zombiefiktion. Om det er spil, film eller graphic novels så kan jeg simpelthen ikke holde mig fra det guf! Dog da... 8/10
Dette er en annonce:
BETA +