Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

THE ELDER SCROLLS V: SKYRIM - HEARTHFIRE

Den anden tilføjelse til Skyrim landede i sidste uge på Xbox Live, og Sebastian har fundet håndværkerbæltet frem og testet oplevelsen.

  • Tekst: Sebastian R. Sørensen

Jeg bevæger mig gennem byporten til Whiterun. Et velkendt sted, hvor jeg har været et utal af gange. Målet er den lokale beværtning, og ønsket er ikke vådt til ganen men derimod nye udfordringer, som altid er at finde netop i disse vandhuller. Inden jeg når værtshuset stoppes jeg dog af en kurer, der stikker mig en besked. Som en bedre Kurt Thorsen har jeg nu mulighed for at investere i landet og blive ejer af matrikler i Skyrim. Vejen mod egne mursten er ikke ny, da det hele tiden har været muligt at erhverve sig huse i forskellige byer. Men da jeg opstøver Proventus Avenicci, steward af Whiterun, tilbydes jeg nu at opkøbe et stykke land udenfor byen. Skyrim-udvidelsen Hearthfire er i gang.

Efter at have fundet mit nykøbte stykke jord, begynder udfordringerne. Der skal bygges, og projektet kræver materialer. Der findes lidt småting på stedet, men hurtigt stiger behovet for tømmer, jern og sten. Min vej starter med et smut til Riften, hvor jeg vanligt kigger forbi the Pawned Prawn for at tømme lommerne og få lidt mønt i hånden. De tjente skillinger bliver hurtigt smidt på materialer til mit kommende byggeprojekt. Det skal dog ikke blive for småborgerligt, så jeg smutter lige forbi den lokale smed, og stjæler bunker af jern fra hans kælder. Man har vel en stil og et rygte at opretholde i Skyrim.

The Elder Scrolls V: Skyrim
Dette er en annonce:

Med 51 drager på samvittigheden og ikke mindre end 161 timer brugt i Skyrim på en enkelt karakter, så klappede jeg i mine gamer-hænder, mens udvidelsen Heartfire fandt vej ned til min Xbox 360 harddisk. Få sekunder senere var der forduftet 400 Microsoft Points, og 75,78 MB spiloplevelser var landet. Allerede her er det synligt for enhver, at dette ikke er i nærheden af den første udvidelse til Skyrim - Dawnguard.

Heartfire er ganske sin egen, og lidt atypisk i forhold til de vanlige DLC-pakker til rollespil. Her skal ikke kæmpes i nye episke eventyrer, men derimod hygges om privatlivet og hverdagen.

Dette er en annonce:

Efter byggematerialerne er indsamlet på mere eller mindre legal måde, kan værktøjsbæltet spændes og opgaven begynde. Eller nærmere bestemt, det hele foregår via et tegnebord, en slagbænk og en ambolt. Ved at låse tegninger op og lave eksempelvis låse, søm og hængsler på ambolten, så kan det hele samles med et par klik på slagbænken. Ikke skyggen af håndværkere, skurvogne eller rejsegilder. Vupti, og der står hele herligheden.

The Elder Scrolls V: Skyrim

Hvor Skyrim ellers ikke mangler visuelle virkemidler i opbygningen af den altopslugende spiloplevelse, så har Hearthfire åbenlyst fokus i en anden retning, hvilket er en skam i mine øjne. Mine mange timer i Skyrim er lige så meget brugt på at vandre rundt i den utroligt smukke og diverse verden - mærke atmosfæren, og nærmest ryste af kulde, når jeg bestiger et bjerg. Konstruktionen af husene burde tage lidt tid. Måske endda involvere nogle forskellige håndværkere, som man kunne følge, som et sjovt chillout-projekt imellem de store missioner. På den måde føles Hearthfire som en gøgeunge i den ellers så levende Skyrim-verden.

Hurtigt fik jeg købt mig tre grunde, og de helt identiske skridt mod tre huse kunne begynde. Udover at vejen til materialerne kan gå af mange forskellige opfindsomme kanaler, så er der ikke voldsomme bølger af kreativitet at finde i Hearthfire. Udvidelsen kan ses som et lille afbræk fra jagten efter drage nummer 52 - i mit tilfælde. Men at lave ælle bælle for at afgøre, om ens kreative spilstunder skal bruges i Heartfire eller eksempelvis Minecraft, er ikke relevant overhovedet. Det er meget skabelonskåret og får hurtigt lidt karakter af leg med et dukkehus.

The Elder Scrolls V: Skyrim

Udover gør-det-selv bygge- og indretningsprojekterne, kan man som en kuriositet adoptere et barn. Tilbuddet kom uventet, mens jeg traskede rundt i Riften, og efter et besøg på et børnehjem var jeg udstyret med en knægt. Det var sådan set det. Han plabrede konstant noget om at ville svømme i kanalen, hver gang jeg lagde vejen forbi mit hus i Riften, hvor han havde fået sig et værelse og boede. Under min leg med Hearthfire nåede jeg ikke at finde noget formål med denne øvelse. Bortset fra at man kan lege gemmer eller fanger med ham i byen, så er der ikke de store plusser hverken for stemningen eller historien.

Man kan falde på halen over den billige pris, som cirka svarer til prisen på en pose chips nede hos den lokale kiosk, men ærligt talt, så er indholdet også lidt derefter. På papiret synes udvidelsen som en stor pose godter, men reelt er det meget det samme, hele vejen igennem. Det kan ikke udelukkes, at jeg kommer til at lægge vejen forbi de fine huse i mine næste 161 timer i Skyrim - men at udstikke en klokkeklar købsanbefaling kommer ikke til at ske. Man kan udmærket leve længe og lykkeligt i Skyrim uden at stifte bekendtskab med Hearthfire.

The Elder Scrolls V: Skyrim
The Elder Scrolls V: SkyrimThe Elder Scrolls V: Skyrim
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Dejligt afbræk fra eventyrene, billigt
-
Mangler den vanlige Skyrim-stemning, repetitivt, livet er for kort til at lege fanger med min virtuelle adoptivsøn

Brugeranmeldelser

  • ChrilleMeister
    The Elder Scrolls V: Skyrim var et af de spil, som der blev reklameret meget med. Alle gik rundt og snakkede om, hvordan de gik, og glædede sig til... 10/10
  • Oull
    To mindre imødekommende giganter, en strømmende flod, en aggressiv ulveflok, to forladte skibsvrag på bunden af et hav, kraftige snestorme, tre... 10/10
Dette er en annonce:
BETA +