Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español
Log ind medlem
amigo






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
Anmeldelse

Far Cry 3

Tekst: Rasmus Lund-Hansen

Ubisoft tager os med ned i kaninhullet til en forskruet tropeø, hvor vanviddet hersker. Rasmus har kæmpet sig gennem Far Cry 3, og har svært ved at få armene ned.

Når jeg kigger på listen over alle de FPS-spil, der indtil videre er udkommet i år, så har de én ting til fælles: de er alle sammen korridor-shootere. Groft sagt består de alle af en række gange og rum, som man mere eller mindre slavisk bliver sendt igennem. Man møder nogle fjender, skyder dem i hovedet, og spurter videre til det næste og nøje planlagte møde med modstand.

Far Cry 3 går i den fuldstændigt modsatte retning. Det hylder det tilfældige, de øjeblikke som opstår ud af det blå, og som ikke udspiller sig præcis som en designer eller udvikler har besluttet at de skal.

Far Cry 3

Jeg nærmer mig langsomt den pirat-forpost, jeg har udset mig som mit næste mål. Metodisk kravler jeg rundt i bakkerne og buskene omkring den lille klynge af skure og hytter, mens jeg markerer fjenderne med mit kamera, så jeg lettere kan se dem. Jeg har tænkt mig at tage dem ud i stilhed, én for én, så de ikke slår alarm og tilkalder forstærkninger. En af dem bevæger sig lidt væk fra resten af gruppen, og drejer om et hjørne, så han pludselig er uden for sine kammeraters synsfelt. Jeg ser mit snit, lister hurtigt op bag ham, og skærer hans hals over med min machette.

Jeg tømmer hans lommer og overvejer mit næste skridt, da jeg pludselig hører en dyb knurren bag mig. En tiger spankulerer arrogant hen mod mig, og er kun få meter væk. Jeg går halvt i panik og spurter tilbage op ad den bakke, jeg for lidt siden gemte mig på. Til min store fornøjelse ser jeg, at tigeren har valgt at ignorere mig til fordel for mere dovent bytte, og den kaster sig grådigt over den nærmeste pirat. De andre går i panik og skyder vildt omkring sig, men tigeren når at dræbe to mere, inden den bliver skudt og falder død om. Èn enkelt pirat overlever tigerangrebet, men han når knap at opfatte hvad der er sket, inden en af mine pile borer sig gennem hans kranie. Lejren er min. Stille som en ninja.

Far Cry 3

Det er øjeblikke som disse, der er essensen af Far Cry 3. Spillet giver dig en række værktøjer, og slipper dig så fri på sine store tropeøer, og lader dig gøre hvad du har lyst til. Her er rigeligt at foretage sig. Radiotårne er spredt med rund hånd over øen, og hver gang du bestiger et af dem og fjerner scrambleren i toppen, bliver en ny del af dit kort synligt og viser skjulte skatte og sideopgaver. Hver ryddet forpost bliver til et nyt safehouse med indkøbsmuligheder, fast travel og flere sidemissioner. Du kan gå på jagt i øens rige dyreliv, og lave udstyr som større tasker og våbenhylstre af deres skind. Planter kan bruges til at fremstille indsprøjtninger, der kan hele dig eller give andre gavnlige effekter.

Man kan bogstaveligt talt bruge timevis i Far Cry 3, uden at rykke historien så meget som en milimeter, uden at det nogensinde bliver kedeligt. Og tiden er på ingen måde spildt, for man optjener stadig XP, der kan bruges på nye evner, der for eksempel giver mulighed for at lave takedowns ved at hoppe ned på fjender, løbe hurtigere når man knæler, holde vejret i længere tid når man svømmer, lade sine våben hurtigere, og så videre.

Der er altid noget at lave, og hvor end du begiver dig hen, finder du altid noget, der kan fange din opmærksomhed. En plante, der skal høstes. Pirater, der overfalder civile. En af de sjældne leoparder, der jæger en flok dådyr. En hangglider, der kælent lokker dig til en flyvetur. Rook Islands er pakket med muligheder, og det hele foregår på dine præmisser.

Far Cry 3

Man har ikke helt den samme grad af frihed, når man tager på missioner knyttet til historien. Her skifter spillet karakter til en mere lineær oplevelse, med mere stramt tilrettelagte kampe og begivenheder. Nogle opgaver, som når man sendes på opdagelse i glemte grotter, eller ubemærket skal infiltrere en af fjendens baser, kan reelt set kun løses på én måde. Men fordi friheden er total i andre dele af spillet, føles disse missioner ikke snævre eller som en begrænsning, men snarere som et afbræk, som variation, som en helt ny smagsoplevelse i et i forvejen lækkert måltid. Far Cry 3 balancerer fornemt mellem den åbne sandkasse og den tæt instruerede og scriptede rutsjebanetur, og holder balancen hele vejen til rulleteksterne.

Du spiller som Jason Brody, der i starten af spillet mest af alt er en forkælet rigmandsunge på luksusferie med sine lige så priviligerede venner og brødre. Drømmeferien bliver til et mareridt, da gruppen skydiver til det, de tror er en ubeboet ø - men som viser sig ikke bare at være befolket, men også regeres af den dybt utilregnelige, maniske og uden tvivl sindssyge krigsherre Vaas og hans hær af pirater. I tages som gidsler og skal sælges som slaver, og som den eneste i gruppen lykkedes det dig at undslippe.

Et medlem af den lokale Rakiyat-krigerstamme tager dig under sine vinger, og sender dig ned af et spor, der i sidste ende skal føre til at den pjevsede Jason bliver en stolt og stærk kriger, der kan befrie sine venner, bringe dem i sikkerhed, og tage hævn over Vaas.

Far Cry 3

Det er mildest talt en trippet tur. Så godt som alle indbyggere på Rook Islands virker mentalt skæve og ustabile i større eller mindre grad, og du er ofte i tvivl om hvorvidt de overhovedet vil dig dit bedste, eller om du bare bliver udnyttet. Den stærkt påvirkede men ellers harmløse Dr. Ernhardt bliver hurtigt en af dine vigtigste allierede, og hans hang til psykedeliske stoffer sender dig ud på nogle bizarre og mareridtsagtige ture. Det samme kan siges om Rakiyat-stammens ritualer.

Den slags kan let blive for meget af det gode, men igen formår Far Cry 3 at bevare balancen. Det skyldes ikke mindst det blændende skuespil, der leveres af samtlige nævneværdige figurer i spillet. Du har sikkert set trailerne og præsentationerne, hvor den intense, splittergale og samtidigt karismatiske Vaas leverer sin "have I ever told you the definition of insanity?"-tale, og selvom han uden tvivl er stjernen, er de øvrige præstationer af samme høje kaliber.

Far Cry 3

Man tror på de her folk. Man tror på at de er sadistiske, voldselskende stjernepsykopater, der aldrig er mere end et splitsekund fra at slå klik, og når de truer en, føles det ægte. Det samme gælder taknemmeligheden fra ens venner, når man bringer dem i sikkerhed. Men man kan også se i deres øjne, at de ikke helt kan genkende den genfødte kriger, der nu står foran dem - for nok har han samme navn, stemme og ansigt som den Jason, de kender hjemmefra, men han er også bevæbnet til tænderne, og har et drive, de ikke har set før.

Det er fannerme godt lavet, med andre ord.

Og selvom historiemissionerne for det meste står i kontrast til sandkassen i deres brug af scripting og lineære baner, så bliver der stadig plads til det uforudsigelige og kaotiske. I en mission skal man således snige sig ind i en piratlejr, sabotere deres alarmanlæg, bryde ind i deres våbendepot og sprænge det i luften, og så tage flugten inden der ankommer forstærkninger. Jeg tog benene på nakken, straks efter depotet var sendt til vejrs, og satte kurs direkte mod den flod, der løber ved siden af lejren.

Med kuglerne flyvende omkring mig springer jeg i vandet og tænker, at nu er jeg så godt som i sikkerhed - men jeg når ikke mere end et par meter ud, før jeg uden varsel bliver angrebet af en krokodille. Jeg kunne være flygtet i hundrede forskellige retninger, men valgte tilfældigvis den ene, hvor der i dette øjeblik tilfældigvis befandt sig et sulten rovdyr. Det var næppe sket i Call of Duty.

Far Cry 3

Al denne frihed, historiefortælling, karakterudvikling og nydelig brug af scripting havde selvfølgelig ikke været meget værd, hvis ikke den grundlæggende action var i orden. Heldigvis sidder Far Cry 3's skydemekanikker lige i skabet. Alle våbnene har den helt rigtige tyngde og følelse, hvad end vi snakker håndpistoler, AK-47-rifler eller den fremragende kortbue (der selvfølgelig kan udstyres med hjemmelavede granat- og molotov-pile). AI'en er tilpas raffineret til at du kan løbe om hjørner med den, og derfor er det essentielt at holde sig på farten, flankere fjenden, forsvinde ind i buskadser og underskov for dernæst at angribe dem fra vinkler, de ikke forventer.

Løber man direkte ind med aftrækkeren i bund, går man ofte en tidlig skæbne i møde - i stedet belønner spillet en for at kæmpe med kløgt og lægge en plan, inden man slipper det første skud. Hvert møde med fjender, hvad end det er i en lejr, som del af en mission, eller på en tilfældig grusvej, er som en lille fest, hvor du er midtpunkt.

Far Cry 3

Indholdsmængden er som sagt også i top, og afhængigt af hvor mange svinkeærinder, man tager undervejs, kan man snildt klemme 20-30 timer ud af spillet, inden man er nået i mål. Nogle enkelte glitches her og der er stort set det eneste, der trækker ned. Ellers sætter Far Cry 3's singleplayer-kampagne ikke en eneste fod forkert.

Ubisoft kunne sagtens have stillet sig tilfredse med det, de leverer til solospilleren, men har alligevel valgt at inkludere både co-op og forskellige varianter af deathmatch. Grundet spillermangel (spillet er jo ikke ude endnu) har vi ikke haft lejlighed til at teste sidstnævnte videre grundigt, men co-op-delen har vi givet rigeligt med bank.

Op til fire spillere kan begive sig ud på en separat kampagne, der har sin helt egen historie og farverige hovedpersoner. Modsat solodelen er her ikke noget med at vandre frit omkring og gå på tapirjagt - i stedet kæmper man sig lineært fra kampplads til kampplads, men alle de gode takter fra singleplayer-kampagnens action er også til stede her.

Far Cry 3

Rutinen brydes med jævne mellemrum af små events, hvor man konkurrer indbyrdes. Det kan for eksempel handle om at skyde flest fjender med sin sniper-riffel på tid, pløkke fjender med maskingevær fra sejlende båd, eller ræse om kap på ATV'ere, mens man kæmper om hvem der kan samle flest bomber op fra terrænet og bære dem hen til den væg, der skal sprænges.

Hver mission byder på en enkelt af disse events, og en mission har typisk en spilletid mellem tre kvarter og en time. Der er seks missioner i alt, og ja - de er også sjove anden gang man spiller dem. Spillet gør desuden et fornemt arbejde med at justere sværhedsgraden efter både antallet af spillere og ens successer og fiaskoer undervejs, og selvom det starter blødt ud, kommer man under gevaldigt pres senere hen. Desuden er progressionssystemet med deathmatch-delen, så alle ens unlocks og hjemmestrikkede udstyrsvalg kan bruges begge steder. Konsoludgaverne af spillet byder tilmed på splitscreen i co-op.

Far Cry 3

Inden jeg kaster de sidste roser over spillet, så har jeg et kritikpunkt, der virkelig nager mig. Der er ikke nogen mulighed for at vælge sprog i selve spillet, og det betyder på PC-udgaven, at man er tvangsindlagt til menuer, statustekster, missionsbeskrivelser og så videre på dansk. Virkelig, virkelig dårligt dansk. Det er tydeligt, at al spillets tekst er blevet oversat fuldstændig uden kontekst, og det fører til nogle meget tvivlsomme sprogblomster.

Således er der et menupunkt i spillets butikker, der hedder "fødevarer" - og dækker over kropspanser og medkits. Blandt de ting, man kan fremstille, er der en kategori, der hedder "gennemsøg tasker". Som i "jeg skal bruge noget mere læder, så jeg kan lave en større gennemsøg taske". Dertil kommer et væld af stavefejl, og meddelelser som "0 gjorde den STOR BLIND-indsats", når man spiller poker (det kan man nemlig). Det er pinligt ringe, til et punkt hvor jeg kraftigt vil anbefale Ubisoft at patche en sprogvalgsindstilling ind i spillet. Det kan ikke passe, at man skal rode med systemindstillinger i Windows, for at slippe for sådan en gang sjusk.

Far Cry 3

Den ringe oversættelse er til gengæld også det eneste ankepunkt, jeg rigtig har. Ellers er spillet en pragtpræstation, et lysende eksempel på noget af det fineste, genren kan tilbyde.

Far Cry 3 lover utroligt meget - og holder alle sine løfter. For mig er dette her uden tvivl det bedste skydespil, der er udkommet i år.

Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3
Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3
Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3
Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3
Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3Far Cry 3
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :--


Vil du gerne slå denne handling op på Facebook?
Kommentarer
  • Skrevet af: leon s k
    2013-02-14 00:24
    Ved ikke er faktisk rimelig skuffet over det spil, nu havde jeg læst og glædet mig så meget til det men noget af det eneste der var virkelig fedt var vaas og han blev droppet på en lidt svag måde... Håber de gør det bedre næstegang
     
  • Skrevet af: mnoertoft
    2013-01-18 14:06
    Citerer von OberWurst:
    Nu har jeg været igang et stykke tid og det ærgrer mig mere og mere at oversættelserne i menu'erne er så dårlige. Ind imellem forstår man simpelthen ikke hvad der menes.

    En ting er at man kan få lov at vælge engelske undertekster til dialogen, men hvordan hulen kan man gøre resten af spillet "engelsk"?

    Har været inde og rode med "regedit" efter instruktioner fra nettet, men det virker ikke.
    Øv.
    Kan nogen hjælpe mig her?


    hej
    det du skal gøre er at ændre selve playstationen til at kører på engelsk sprog, det er ret simpelt og kan gøres under indstillinger et sted på hovedmenuen
     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2013-01-13 18:44
    Nu har jeg været igang et stykke tid og det ærgrer mig mere og mere at oversættelserne i menu'erne er så dårlige. Ind imellem forstår man simpelthen ikke hvad der menes.

    En ting er at man kan få lov at vælge engelske undertekster til dialogen, men hvordan hulen kan man gøre resten af spillet "engelsk"?

    Har været inde og rode med "regedit" efter instruktioner fra nettet, men det virker ikke.
    Øv.
    Kan nogen hjælpe mig her?
     
  • Skrevet af: von OberWurst
    2013-01-13 07:14
    Elendig oversættelse til dansk
    Jeps, grænsende til det syrealistiske: "Kog granat..."
     
  • Skrevet af: imuseless
    2013-01-06 13:46
    Citerer MGS SNAKE:
    hvad skal man ønske sig??? hitman eller far cry??


    Er fan af Hitman fra begyndelsen af og har spillet begge spil, jeg synes at far cry var flere af mine penge værd
     
  • Skrevet af: Roos
    2012-12-30 09:34
    Citerer Lamsis:
    Fik spillet i julegave, og har dyrket det nogle timer nu.
    Dæleme et fedt spil, herligt at trille rundt og nyde de smukke omgivelser, sejle, tage en mission og ellers nakke lidt af hvert, så man får opgraderet sine godis
    Og ingen problemer med bugs, eller lign.
    Men hvor finder man et reparationssæt til jeepen... Det er måske en evne, der skal læres...
    Elsker sgu Far Cry


    Man burde meget gerne kunne købe et reparations kit i shoppen, inde under 'Specials' så vidt jeg husker
     
  • Skrevet af: Lamsis
    2012-12-27 20:33
    Fik spillet i julegave, og har dyrket det nogle timer nu.
    Dæleme et fedt spil, herligt at trille rundt og nyde de smukke omgivelser, sejle, tage en mission og ellers nakke lidt af hvert, så man får opgraderet sine godis
    Og ingen problemer med bugs, eller lign.
    Men hvor finder man et reparationssæt til jeepen... Det er måske en evne, der skal læres...
    Elsker sgu Far Cry
     
  • Skrevet af: Roos
    2012-12-27 00:51
    Jeg har lige installeret og spillet Far Cry 3 i godt og vel 5 timer~, og jeg må sige at jeg er dybt imponeret over hvor godt det her spil er(!)

    Jeg har engelske undertekster slået til/spillet er engelsk, så det ser ud til at de har rettet den fejl Lee kom op med.

    Derudover så har jeg ikke oplevet nogle mærkelige respawn bugs - selvsamme mission som andre længere nede taler om (hampmarkerne), der stod jeg på lang afstand og skød tønderne med benzin for derved at få lortet til at gå op i røg - fjenderne fik hver en kugle i skallen, og så kunne jeg ellers bare nyde synet af hamp der gik op i røg ( ), indtil jeg så begivede mig videre til næste marker.

    Jeg elsker friheden, xp systemet&tilsvarende skills ser ud til at fungerer meget godt, AI'en er sjov at lege med, karaktererne er tip top, og alt det spiller bare.

    9/10 herfra, kan klart anbefales til de af jer, der lige som mig, ikke havde fået købt spillet ved release.
     
  • Skrevet af: Emil_Nissen
    2012-12-25 21:16
    liamd13

    Har du indløst Uplay pass?
     
  • Skrevet af: liamd13
    2012-12-25 18:18
    hvordan kan det være at jeg ikke kan spille online

    :
    hvordan kan det være at jeg ikke kan spille multiplayer
     
  • Skrevet af: desilvaraja
    2012-12-15 14:16
    ^^

    Thanks

    Tror jeg køber xbox-versionen. Den ser klart bedre ud rent grafisk.
     
  • Skrevet af: Squareface
    2012-12-15 00:48
    Citerer desilvaraja:
    Er der nogen der har spillet det på ps3 og i så fald hvordan er grafikken?

    Går ud fra ps3-versionen er den ringeste som altid. Håber bare ikke grafikken er alt for grim.

    Overvejer meget at købe dette spil.


    http://www.youtube.com/results?search_query=far+cry+3+ps3+w
    alkthrough+part+1&oq=far+cry+3+ps3&gs_l=youtube.3.5.0l10.470
    .2343.0.6133.10.9.0.1.1.0.262.1432.1j6j2.9.0...0.0...1ac.1.MBVYuH
    LtJ_s



    Så nemt er det at få svar på hvordan det ser ud på PS3.

    http://www.youtube.com/watch?v=JJZs8ZGr5vY

    Og så nemt er det at se en sammenligning mellem xbox og ps3
     
  • Skrevet af: desilvaraja
    2012-12-14 22:07
    Er der nogen der har spillet det på ps3 og i så fald hvordan er grafikken?

    Går ud fra ps3-versionen er den ringeste som altid. Håber bare ikke grafikken er alt for grim.

    Overvejer meget at købe dette spil.
     
  • Skrevet af: dragam
    2012-12-14 18:51
    Citerer MGS SNAKE:
    hvad skal man ønske sig??? hitman eller far cry??


    Begge spil er must haves imo.

    Jeg føler dog personligt at Hitman er et bedre spil.
     
  • Skrevet af: Rallandollo
    2012-12-12 20:59
    @MGS SNAKE:

    Far Cry 3
     
  • Skrevet af: MGS SNAKE
    2012-12-12 14:04
    hvad skal man ønske sig??? hitman eller far cry??
     
  • Skrevet af: Rallandollo
    2012-12-06 01:15
    Citerer Jiz:
    Spillet har helt klart både sine stærke og svage sider.

    Jeg elsker omgivelserne, naturen, friheden og delvis også historien samt dybden af denne.

    Jeg savner dog et bedre respawn system. I en af missionerne (hvor man skal brænde hamp-marker af), sku jeg dræbe den samme forbandede pirat 10 gange. Dog helt klart en forbedring i forhold til Far Cry 2, hvor du ku rydde en camp, køre 50 meter ud, og hele campen var respawnet igen. Her er Far Cry 3 meget bedre stillet.

    Styringen finder jeg også lidt irriterende. Ikke altid han gider gøre det man beder om. Klatre-stedet er bredt, men alligevel skal man stå et helt specifikt sted, før han gider klatre..

    SKududvekslingerne skuffede mig også på nogle punkter. Jeg fandt dem alt for lette. Fjenden er al al for forudsigelig.

    Men alt i alt et godt spil jeg ikke har fortrudt at jeg har kastet mig over. Det er gigantisk med mange muligheder og det synes jeg Ubisoft har klaret rimelig godt.

    Flere gange under spillet tænkte jeg: "Hvorfor i al verden kan Ubisoft lave et så stort spil, der kan fungere uden store bugs i (har faktisk ikke oplevet en eneste bug), mens folket fra Obsidian og Bethesda ikke kan det med Fallout og The Elder Scrolls? Er godt klar over, at spillene ikke helt kan sammenlignes, men stadig, Far Cry 3 er stort og det har de sku klaret rimelig godt!

    Jeg er en af de heldige, der fik lov til at spille spillet langt før udgivelsen og er glad for at de fik rettet op på mange af de kritiske punkter jeg ku spotte i spillet. Jeg havde eksempelvis meget svært ved at skinde dyrene før udgivelsen, det kan jeg se de har fået rettet på. Nu behøver man ikke at stå lige ved byttets mave, før man kan det.




    ENIG!! I hvert fald med hensyn til din kritik angående repawn af fjender. Oplevede ligesom dig, at den samme pirat respawnede mindst 10 gange det samme sted under missionen, hvor man skal brænde hampmarker.

    Det sker for ofte, at de skide fjender respawner, så snart du bevæger dig lidt væk fra området. Brølende irriterende!!

    Forstår dog stadigvæk ikke, hvorfor en tiger skal have så mange headshots med en magnum for at dø??!!
     
  • Skrevet af: Jiz
    2012-12-05 18:38
    Spillet har helt klart både sine stærke og svage sider.

    Jeg elsker omgivelserne, naturen, friheden og delvis også historien samt dybden af denne.

    Jeg savner dog et bedre respawn system. I en af missionerne (hvor man skal brænde hamp-marker af), sku jeg dræbe den samme forbandede pirat 10 gange. Dog helt klart en forbedring i forhold til Far Cry 2, hvor du ku rydde en camp, køre 50 meter ud, og hele campen var respawnet igen. Her er Far Cry 3 meget bedre stillet.

    Styringen finder jeg også lidt irriterende. Ikke altid han gider gøre det man beder om. Klatre-stedet er bredt, men alligevel skal man stå et helt specifikt sted, før han gider klatre..

    SKududvekslingerne skuffede mig også på nogle punkter. Jeg fandt dem alt for lette. Fjenden er al al for forudsigelig.

    Men alt i alt et godt spil jeg ikke har fortrudt at jeg har kastet mig over. Det er gigantisk med mange muligheder og det synes jeg Ubisoft har klaret rimelig godt.

    Flere gange under spillet tænkte jeg: "Hvorfor i al verden kan Ubisoft lave et så stort spil, der kan fungere uden store bugs i (har faktisk ikke oplevet en eneste bug), mens folket fra Obsidian og Bethesda ikke kan det med Fallout og The Elder Scrolls? Er godt klar over, at spillene ikke helt kan sammenlignes, men stadig, Far Cry 3 er stort og det har de sku klaret rimelig godt!

    Jeg er en af de heldige, der fik lov til at spille spillet langt før udgivelsen og er glad for at de fik rettet op på mange af de kritiske punkter jeg ku spotte i spillet. Jeg havde eksempelvis meget svært ved at skinde dyrene før udgivelsen, det kan jeg se de har fået rettet på. Nu behøver man ikke at stå lige ved byttets mave, før man kan det.
     
  • Skrevet af: fair-play
    2012-12-05 14:49
    Det lykkedes mig igår efter 30+ timer at gennemfører spillet , dette med alle radiotårne fundet og alle lejre befriet, samt en del af de forskellige små skjulte statuer samt breve, men dog kun enkelte af side missionerne.

    Samlet set et fantastisk spil der formår og give en følelse af frihed og medfølelse for karakterene, der i min bog virkelig ikke er set lige i lang tid indenfor FPS genren. Dialogen og animationerne når venner og fjender taler til en er uden sidestykke og følelsen af og blive trukket ind i den her verden hvor Jason langsomt opgives til sindsyge for at måtte redde sine venner er utrolig medrivende og samtidig fuld af originale påfund der gør at man som spillets hovedperson faktisk føler en succes og overlegenhed ved det rovdyr man langsomt er ved og udvikle sig til.

    Grafisk er spillet også smukt, virkeligt smukt, junglen kan dog til tider virke en smule tegneserie-agtig giftgrøn og det samme gælder for det postkort tyrkisblå hav, men ellers veksler spillet fra store åbne marker til tætte jungler, ruiner fra stillehavs-krigen. og old gamle underjordiske templer , alt sammen med en dybte og detalje der gør hele Rook Island et utrolig troværdigt sted og være , du finder altså med den frie udforskning af øen ingen helligdage for i alle grotter, jungler, lejre er der kælet for detaljen og til trods for den gennemgående ens farvepalet , virker spillets områder friske og unike, ikke ulig hva vi kender fra spil som Skyrim. Det dynamiske dag-nat og vejr system fungere også efter hensigten og er med til og skabe variation, omend det især på konsol versionen er en væsentlig smukkere oplevelse i dagstimerne hvor solen blænder og sender stråler gennem den tætte jungle , hvor om natten det hele hurtigt kommer til og se en smule mere fladt og glansløst ud, det samme gælder storm og regnvejr der opstår ud af en blå himmel på et enkelt minut og forsviner lige så hurtigt, men Rook Island skal oplevet ud over bjergene ved solnedgang for den bedste effekt .

    Med sine mange originale påfund, strålende grafik og geniale dialog af øens mentalt afvigende beboere er Far Cry 3 et spil der står uden nogen egentlig relation til sine forgænger e , men det gør intet når den nye tur er så fantastisk.
    9/10
     
  • Skrevet af: Rallandollo
    2012-12-04 00:42
    Overordnet set er det et fedt spil!

    Men men, der er altså også en del situationer i spillet, der trækker gevaldigt ned.

    Eksempelvis respawning af fjender er simpelthen elendigt!!! Var på en camp, og der kunne jeg skyde den samme person mindst 7-8 gange, og han respawnede samme sted hver gang. (Ubisoft må have lavet en patch på det punkt til PS3).

    Selvom jeg aldrig har gået til jagt, er det muligvis en anelse påfaldende, at en tiger eller bøffel skal have mere end ti skud i fjæset på 10-15 meters afstand af en upgraderet sniper riffel.

    AI'en fra fjender og dyr kan godt nok også drille, og så mangler spillet ifølge min mening lidt mere intuition. E.g. Nogle gange kan du godt klatre, men andre gange kan du ikke (ved ikke hvorfor ).

    Quick-menuen til våben og health osv- kunne også gøres bedre. Lidt for meget pop-up og hold knappen i bund for at få health... Hmmm..

    Dog er den samlede spiloplevelse positiv, og Far Cry 3 er for mig særdeles underholdende, når tingene lykkedes - kampene får i hvert fald min adrenalin til at pumpe!!!
     
  • Skrevet af: Rasmus Lund-Hansen / GR®
    2012-12-03 09:25
    Mimiv

    Core i5 2500K, Radeon 6850, 8 gig ram. Har oplevet lidt hakken i multiplayer, men singleplayer har den taget i stiv arm
     
  • Skrevet af: Abigor18
    2012-12-02 23:45
    Kanon spil !!
     
  • Skrevet af: Lamsis
    2012-12-02 15:32
    Er et kanon fedt spil, og nul skuffelse her
     
  • Skrevet af: Mimiv
    2012-12-02 12:57
    Hvad er specs på den pc det er blevet testet på og hvordan kørte det?
     
  • Skrevet af: Mudman
    2012-12-01 18:35
    Jeg er normalt ikke så glad for single player, men jeg synes Far Cry 3 er alt for fedt, den frie verden, de friske farver,, og Snige mig igennem camps, kun brug af kniv og bue, når det ellers lykkes... de første 2-3 timer var jeg helt op og kører over det ... Jeg er ik skuffet i hvert fald, men alt kan gøres bedre
     
  Flere læserkommentarer>>
Grafik:9
Gameplay:9
Lyd:9
Holdbarhed:9
Vores karakter:9/10
Plus:
Perfekt balance mellem sandkassen og det lineære, fed action, fremragende skuespil, gribende historie, pakket til bristepunktet med indhold, sjov co-op
Minus:
Elendig oversættelse til dansk, enkelte glitches
Spilinfo
  • Format:
    PC, PS3, Xbox 360
  • Genre:
    Action
  • Udvikler:
    Ubisoft
  • Udgiver:
    Ubisoft
  • Antal spillere:
    1
  • Antal spillere online:
    1-16
  • Aldersgrænse:
    Fra 18 år
  • Premiere:
    29 november 2012
Godt spilFar Cry 3
Din spilsamling
Jeres karakter:9/10
  • 9/10 Nike
    Da Far Cry 3 oprindeligt blev præsenteret på E3...
  • 9/10 fair-play
    Det lykkedes mig igår efter 30+ timer at...
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

GDC: Dreamfall Chapters - Interview
2013-05-18

Vi mødte Martin Bruusgaard (lead designer) og Dag Scheve (writer) fra Red Thread Games for at høre mere om Dreamfall Chapters, der for nyligt blev stø..

Call of Duty Championships Special - Celebrities
2013-05-17

Vi bringer endnu en del af vores Call of Duty Championships Special. Denne gang kigger vi på almindelige spillere, der pludselig ender som berømtheder..

Spin the Bottle: Bumpie's Party - iDÉAME interview & live demo
2013-05-17

KnapNok Games' Lau and Dajana share their vision about motion controls and no-TV games. They also define their imminent Wii U party game Spin the Bott..

GDC: Anomaly 2 - Interview
2013-05-17

We had a chat with 11 Bit Studios' senior writer Pawel Miechowski about the recently released tower offense game Anomaly 2.

Press Start: Sanctum 2
2013-05-17

Vi har optaget den første halve times action fra tower defence/skydespillet Sanctum 2. Se om det er noget for dig her!

GDC: Wargaming - Victor Kislyi Interview
2013-05-16

Wargaming.nets CEO Victor Kislyi fortæller os om udvidelserne af butikken - de har købt studierne Gas Powered og Day 1, samt evolutionen af deres grat..

GDC: Big Bite Soccer - Interview
2013-05-16

Det er ikke ofte, at vi dækker et Facebook-spil på GRTV, men Big Bite Soccer er lidt anderledes - Faktisk tror vi, at der er en god chance for, at det..

GDC: Nvidia Shield - Interview
2013-05-16

Shield er navnet på Nvidias kommende gaming-håndholdte, der har touchskærm, controller, Android og kan streame spil fra PC'en. Jason Paul fra Nvidia g..

PAX: Wildstar - Mike Donatelli Interview
2013-05-15

Content director Mike Donatelli fortæller mere om det kommende MMORPG Wildstar lige her.

Trailershow - 15 May
2013-05-15

Vi har atter samlet et trailershow, hvor vi i bedste GRTV-stil viser nogle af de fedeste af slagsen.

PAX: Dungeon Defenders II - Interview
2013-05-15

Trendy Entertainment's Josh Isom fortæller om den nye konkurrencedel i Dungeon Defenders II. Såvel som nogle af forandringerne til co-op.

GDC: Age of Wulin - Interview
2013-05-15

Vi tog en tur i limousine med Claas Wollter fra Gala Networks for at høre mere om Age of Wulin - det gratis MMO, der foregår i det gamle Kina.

GRTV: Indiepub - Interview
2013-05-15

Indie Pubs content manager og kalkun-imitator PJ Hruschak fortæller os om konsolversionerne af Vessel, Capsized og Storm.

PAX: Sanctum 2 - Lead Designer Interview
2013-05-15

Det innovative Sanctum 2 kombinerer tower defense med førstepersonsskydespil. Vi fangede lead designer Oscar Jilsén på PAX East for at høre mere om sp..

Full Mojo Rampage - interview and exclusive gameplay demo
2013-05-14

Vi sniger os ind hos Over the Top Games for at få et eksklusivt kig på Full Mojo Rampage, deres kommende actionrollespil. Se dets gameplay-mekanikker,..

RuneScape 3 - Design Director Interview
2013-05-14

Jagex design director Mark Ogilvie fortæller gutterne fra GRTV mere om retningen som det populære MMORPG tager med RuneScape 3.

Cloudberry Kingdom - Pwnee Studios iDÉAME interview
2013-05-14

Cloudberry Kingdom er et af de sværeste platformspil, vi endnu har spillet. Her fortæller Jordan Fisher fra Pwnee Studios om hvor svært det er at udvi..

Press Start: Metro: Last Light
2013-05-14

Vi har anmeldt PC-udgaven af Metro: Last Light, og her kan vi vise gameplay fra Xbox 360-udgaven til de af jer, der er nysgerrige.

PAX: Luftrausers - Interview
2013-05-14

Vlambeer's Rami Ismail mødte os på PAX East for at fortælle mere om deres indie-spil Luftrauser.

Watch Dogs - Cinematic Lead Interview
2013-05-13

Vi mødtes med cinematic lead Lars Bonde for at tale mere om Watch Dogs, og om hvad next gen betyder for spillet.

GDC: Expeditions: Conquistador Interview
2013-05-13

Der er dømt turbaseret strategi, når vi møder creative director Jonas Waever fra Logic Artists for at diskutere strategirollespillet Expeditions: Conq..

The Bureau: Xcom Declassified - Senior Producer Interview
2013-05-13

Hvordan har The Bureau: Xcom Declassified udviklet sig, siden spillet først blev afsløret på E3 under navnet Xcom, og hvad kan spillerne vente sig af ..

Call of Duty Championships Special - Getting into COD
2013-05-10

I anden del af vores dækning af Call of Duty Championships snakker vi med spillerne, og hvordan de blev grebet af serien.

Runner 2 - Alex Neuse iDÉAME interview
2013-05-10

Med Runner 2 ude på en del platforme, tager vi et kig på fremtidsplanerne for spillet. Gaijin Games' co-founder fortæller om DLC-planer, modtagelsen a..

Young Justice: Legacy - Interview
2013-05-09

Doug Panter, director of marketing hos Little Orbit tager os gennem deres spiludgave af Young Justice.

GDC: The Drowning - Interview
2013-05-08

Ben Cousins karriere dækker arbejde for Lionhed, Sony og DICE, men hans næste projekt forsøger at revalitisere shooter-genren på mobiler.

Games To Look For: May
2013-05-08

Vi har atter engang samlet en bunke af de spil vi glæder os til i maj måned. Se GRTV-showet her, det inkluderer blandt andet Metro: Last Light, Fuse o..

GDC: Ubisoft - Yannis Mallat Interview
2013-05-08

GDC handler ikke kun om spil, men i høj grad også om tendenser i industrien. Vi mødtes med Ubisoft Montreal og Toronto Chief Executive Officer Yannis ..

PAX: Neverwinter - Jack Emmert Interview
2013-05-08

Cryptic Studios CEO Jack Emmert fortæller os mere om det næste MMORPG der kommer fra studiet. Se med her, hvis du vil vide mere om Neverwinter.

GDC: Infinite Crisis - Executive Producer Interview
2013-05-07

Superhelte og verdensomspændende kriser går ofte som fod i hose. Med Infinite Crisis tager Turbine superheltene til MOBA-genren. Vi mødtes med udvikle..

GDC: Cloudbuilt - Interview
2013-05-07

En platformer med fokus på hastighed fra en gruppe af nye håbefulde spiludviklere i Sverige. Hvis det lyder som din kop te, så se med her, når vi snak..

GDC: Auto Club Revolution - Interview
2013-05-07

Auto Club Revolution er et nyt gratisspil (F2P) med fokus på ræs fra veteranerne hos Eutechnyx. Vi mødtes med Simon Jones, som fortalte os mere om det..

PAX: J.S. Joust - Douglas Wilson Interview
2013-05-07

We had a chance to talk tocreative designer as he describes the game, the process of trying to find a publisher and the other games in the Sportsfrien..

Pixel Toys - CEO and founder iDÉAME interview
2013-05-07

Super Little Acorns 3D Turbo er netop lanceret. CEO Andrew Wafer og stifter Alex Zoro deler ud af deres oplevelser med retro-spil og kommer endda forb..

PAX: R.A. Salvatore - Neverwinter & 38 Studios Interview
2013-05-06

Den bedstsælgende forfatter R.A. Salvatore fortæller om sine seneste bøger i Forgotten Realms-serien, deres forbindelser til Neverwinter, og 38 Studio..

RuneScape 3 - Event Update
2013-05-06

Gillen McAllister tog til Peckforton Castle for at overvære afsløringen af RuneScape 3. Få en smagsprøve her af hvad du kan forvente på sitet og GRTV ..

PAX: AbleGamers Interview
2013-05-06

AbleGamers er er sammenslutning af folk dedikeret til at give handicappede personer bedre og nemmere adgang til gaming. Vi fik en snak med community o..

PAX: Artemis Spaceship Bridge Simulator
2013-05-06

Vi fangede Artemis Spaceship Bridge Simulator-skaberen Thomas Robertson på PAX East for at høre mere om hans unikke og fængslende spil, der placerer d..

Call of Duty Championships Special - The Event
2013-05-03

Vi tog til Los Angeles til den store finale i {Call of Duty} Championships og mødtes med spillere, berømtheder og repræsentanter fra MLG. I denne førs..

PAX: Might & Magic - Erwan Le Breton Interview
2013-05-03

Vi mødtes med Ubisofts creative director Erwan Le Breton på PAX-messen for at høre mere om Might & Magic: Heroes VI Shade of Darkness og Might & Magic..

Afstemning Hvad synes du om den foreløbige liste af lanceringsspil til PlayStation 4?
  • 15% Fantastisk
  • 37% God
  • 16% Middelmådig
  • 9% Dårlig
  • 23% Shut up, just shut up... You had me at PS4
Resultat
BETA +