Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

GOD OF WAR: ASCENSION

Kratos er tilbage, og denne gang er det ikke kun med en stor singleplayer-del men også med multiplayer. Magnus fælder dommen.

  • Tekst: Magnus Groth-Andersen

Jeg er dækket af blod, mine fjender ligger faldne for mine fødder, og vreden fylder hver en celle i min krop. Hverken guder, furier eller titaner kan stoppe mit hævntogt, og alle der prøver, vil lide lige så meget som de dæmoner der ligger legemsløse på jorden foran mig. Kratos' mytologiske blodfest fortsætter i God of War: Ascension, en forløber til den originale serie og denne gang med multiplayer inkluderet.

Med sine ekstremt flotte miljøer, knivskarpe animationer, storslåede symfoniske armbevægelser og et relativt dybt kampsystem, fortsætter Ascension den stolte God of War-tradition. Sony Santa Monica har efterhånden forbedret God of War-oplevelsen til nær perfektion, men oplevelsen er ikke uden sine fejl. I april sidste år, dukkede et mærkeligt billede op på Playstations officielle Facebook-profil. "Will revenge bring redemption?" stod der, og fans gættede hurtigt hvad der var i vente. God of War: Ascension blev annonceret snart efter, men i noget anderledes form end de fleste forventede.

For det første skulle Ascension tage serien tilbage i tiden, til før den originale trilogi, og for det andet ville spillet for første gang introducere multiplayer. Både fans og pressen gik i flæsket på denne annoncering, og var mildest talt skeptiske over en multiplayer-komponent der ikke virkede naturlig for en serie som God of War. Med andre ord har God of War: Ascension meget at leve op til.

God of War: Ascension
Dette er en annonce:

Som nævnt er Ascension en forløber eller en såkaldt "prequel". Vi skal altså tilbage i tiden, tilbage inden Kratos, seriens hoverperson, får sit klassiske vrede udtryk. Spillets instruktør Todd Papy har udtalt, at Ascension skal vise den mere menneskelige side af den ellers ret inhumane Kratos, og lade spilleren forstå hvad han følelsesmæssigt går igennem i løbet af den originale trilogi. Et nobelt mål, og det bliver også tilnærmelsesvis nået i løbet af spillets kampagne. Kratos skal bryde sit bånd til Ares, krigsguden i den græske mytologi, og det kan han kun gøre ved at besejre de tre furier.

Dette er en annonce:

Herfra begynder endnu et blodigt hævntogt, men det ekstra følelsesmæssige fokus gør, at den samlede fortælling kan få lov til at ånde, og det er en stor sejr for serien, da den narrative komponent aldrig har været i højsædet før. Kratos har nemlig et dårligt rygte i spillenes verden for at være en ekstremt ensidet karakter, og det er derfor et naturligt skridt i den rigtige retning, endelig at tilføje noget dybde og noget mening til den hæsblæsende action.

God of War: Ascension

I sin ubarmhjertige jagt efter de tre furier møder Kratos forskellige dele af den græske mytologi, blandt andet oraklet i Delphi, og ligesom seriens andre spil tilføjer det græske islæt en storslåethed, der nok ikke var lykkedes med andre mytologier. Spillets historie er på trods af den mere seriøse tilgang til hovedpersonen, stadigvæk ikke noget særligt, og den sindssyge action underminerer de seriøse toner som spillet forsøger at kanaliserer. Det fortjener ros at udvikleren har forsøgt at skabe et mere humant billede af Kratos, men sandheden er, at han ikke er en stærk nok karakter til at man ønsker at bruge specielt meget energi på at udforske hans mørke fortid.

God of War: Ascension

God of War har siden seriens fødsel i 2005 været en af de mest visuelt imponerende spilserier på markedet, og kombineret med store, ekstremt detaljerede miljøer, har hvert spil i serien været en grafisk mavepuster, hvor hver enkelt frame skriger af kvalitet. Hvordan klarer Ascension sig så, spørger du? Ganske glimrende faktisk, fordi God of War: Ascension er et af de mest visuelt imponerende spil, jeg nogensinde har spillet. Fra helt simple ansigtsanimationer til store blodige kampe, alt springer ud af skærmen. Dertil kommer den visuelle stil, med sit mytologiske farverige udtryk, som Sony Santa Monica har fået defineret så effektivt i løbet af seriens levetid. Det er altså ikke kun teknikken men også stilen der imponerer, og disse elementer gør sammenlagt, at God of War: Ascension er visuelt kæberaslende.

God of War: Ascension

Heldigvis betyder det store fokus på gigantiske kampe og scenestykker ikke, at spilleren bliver frarøvet kontrol fra tid til anden. På trods af spillets mange mellemsekvenser er det i næsten alle tilfælde dig, der har styringen, og det giver langt mere føling med karakteren end man umiddelbart skulle tro, og giver indlevelsen det ekstra skud personlighed som seriens udtryk til tider kan mangle.

Seriens tredje kapitel bliver ofte anset som et af denne konsolgenerations smukkeste titler, men Ascension formår ikke bare at levere en teknisk overlegen præsentation, men også en udtryksmæssigt mere mættet oplevelse, både med henhold til farver, men også miljø- og karakterdesign. De gigantiske miljøer vender også tilbage i stor stil, og du kommer både til at udforske gigantiske bjergkæder med mekaniske slanger, og kæmpe episke kampe på toppen af enorme statuer og på bunden af havet.

Seriens tredje kapitel fra 2010 bød dog på en mere spektakulær miljøpræsentation, da de fleste af spillets store kampe foregik på Olympen, men hvis du kan acceptere Ascensions mere kontrollerede og subtile historieformel, er denne forgænger langt mere detalje- og udtryksrig. Den grafiske overlegenhed kombineres traditionen tro, med en overordentlig omgang blodig vold, og både hoveder og indvolde flyver til alle sider, når Kratos' Blades of Chaos danser henover skærmen. Her er den brutale detalje så ubarmhjertig, men er stadig en af grundene til at God of War er så tilfredsstillende at spille.

God of War: AscensionGod of War: Ascension

Men God of War: Ascension er ikke kun imponerende fra et visuelt standpunkt, den musikalske oplevelse er ligeledes storslået og velkomponeret. Gigantiske kor og store strygerkompositioner underbygger de episke skalaforhold kampene foregår under, og giver spilleren den magtfølelse, som er så uundværlig for en karakter som Kratos. Det er en forholdsvis typisk mytologisk musikalsk opsætning, men funktionen, som er at forstærke spillerens magtfølelse, fuldføres med perfektion.

Stemmeskuespillet er også et sikkert hit, og både furierne og Kratos selv giver det samlede karaktergalleri liv. Desværre har Kratos stadig den kedelige tendens til at råbe de fleste af sine replikker, og det gør fortsat ikke noget nyttigt for hverken historiens dybde eller den lydlige oplevelse. Men den musikalske orkestrering er stadigvæk dét lydmæssige aspekt der fylder mest, både i single- og sultiplayer, og da de musikalske kompositioner er af så høj kvalitet, forbliver Ascensions lydside meget imponerende på trods af nogle ensidige følelsesmæssige replikleveringer.

En stor fejl, disse storslåede spiloplevelser tit begår, er at bruge de store musikalske kompositioner alt for meget, hvor spilleren som resultat når at blive alt for træt af hele lydsiden, inden spillets afslutning. Heldigvis er det ikke tilfældet for Ascension, da der er rigeligt med stille øjeblikke hvor spilleren kan få pusten og fordøje det der sker på skærmen. Dette bidrager til Ascensions mere subtile design i forhold til de tidligere kapitler i serien.

God of War: Ascension

Seriens kerneværdier har altid bestået af to dele: Visuel eyecandy, og et stærkt kombinationsbaseret kampsystem. Hvis du før har stiftet bekendtskab med serien, ved du allerede hvordan systemet fungerer, fordi det er næsten uændret fra tidligere spil. Spilleren har sine Blades of Chaos, og har som udgangspunkt et let angreb og et tungere, langsommere angreb. Disse to skaber fundamentet for kampsystemet, men dertil kommer en gribe-funktion, der er en af de nye tilføjelser til Ascension.

Ved at bruge R1-knappen kan Kratos gribe fat i en fjende med sit ene sværd, og på den måde passificere den fjende. Herfra kan han bruge den tilfangetagne fjende enten som kanonkugle eller skjold, og dette tilføjer et underholdene og lettilgængeligt element til spillerens værktøjskasse. Derudover kan Kratos vælge at bruge forskellige guders gunst i kamp, der kan ændres alt efter spillerens præferencer. Zeus kan indgyde dine våben med elektricitet, der gør dine angreb hurtigere, hvorimod Poseidon kan tilbyde at indgyde dine våben med is, der sløver dine fjender. Der er altså mulighed for at personificere kampsystemet, og selvom dette også har været tilfældet i tidligere God of War-spil, er det stadig et dybt og detaljeret kampsystem, der cementerer serien som et af de bedste spil i sin genre.

Men nedslagtning af fjender er ikke det eneste du kommer til at foretage dig i løbet af kampagnen. Små puslespil hist og her og små kravle sekvenser er også at finde. Men i stedet for at være stemningsskabende, er de en smule påtrængende, og hindrer indlevelsen der hvor de skulle have forstærket den. Disse små sekvenser har altid været til stede i serien, men har aldrig nået et punkt hvor de tilføjer til stemningen eller underbygger stilen.

God of War: Ascension

God of War har altid været centreret omkring de gigantise boss-kampe hvor Kratos har måtte besejre, guder, kykloper og titaner, og disse er sandelig også at finde i denne omgang. Selvom disse kampe udgør den samlede spiloplevelses største øjeblikke, har de det desværre også med at belyse de mindre raffinerede dele af styringen, eksempelvis undvigelsesmanøvren med den venstre styrepind, der ikke altid er lige så præcis som man kunne ønske. Det er dog små problemer for et næsten perfekt kampsystem, og for et spil som God of War: Ascension betyder kampsystemets kvalitet alt.

Dette veldesignede kampsystem skal bruges flittigt i løbet af spillets kampagne på den lange række mytologiske uhyrer, der forsøger at forhindre Kratos i at få hans hævn. Harpyer er hurtige og undviger nemt dine tunge angreb, hvorimod kykloper og mekaniske riddere er langsomme men dødelige hvis du ikke kan reagere hurtigt. Skurkegalleriet er mangfoldigt, og hver individuel fjende har sin egen kampstil, som du skal tilpasse din taktik efter. I nogle kampscenarier kræver det en defensiv taktik, hvor hurtige bevægelser er nøglen, hvorimod større fjender kræver lange angrebskombinationer. Disse taktiske overvejelser er efterhånden at forvente af God of War-serien, der altid har været kendetegnet ved sin store antal af forskellige fjender, men Ascension forstår stadig at skrue op for både sværhedsgrad og alsidighed.

God of War: Ascension

Denne taktiske tilgang til kamp er også at finde i spillets multiplayer-komponent, der er Ascensions store satsning og det mest kontroversielle aspekt ved spillet. Du starter som en anonym kriger og har, i samme stil som single-player delen, mulighed for at sværge din troskab til én af fire guder, Poseidon, Hades, Ares eller Zeus. Din spiloplevelse ændrer sig drastisk alt efter hvilken gud du vælger, da de hver i sær tilbyder meget forskellige evner til din kriger.

Ares giver dig ekstra styrke, Poseidon gør dig mere resistent, Zeus forbedrer dine magiske evner og Hades lader dig angribe fra skyggerne. Der er helt enkelt masser af muligheder for at personificere din personlige kriger, og dertil kommer der opgradérbare våben og rustninger, der yderligere tilføjer et element der kan tilpasses til din spillestil. Når du har indstillet din kriger kan du deltage i tre forskellige spiltyper, der tilbyder forskellige udfordringer. Dertil kommer der en kooperativ spiltype, der lader dig og en ven knuse dæmoner sammen.

Det er med andre ord ikke en halvhjertet multiplayer-komponent men snarere end gigantisk tilføjelse der ikke bare falder i hak med God of War-universet, men giver spillet nyt liv. Der er XP at hente, fjender at slagte og våben at opgradere, og selvom indlæringskurven kan være ubarmhjertig, tilbyder spillet en lille tutorial så spilleren kan få et basalt kendskab til spillets mekanikker.

Det kombinationsbaserede mekaniksæt gør, at det kan være svært at følge med i starten, men heldigvis kan mindre kampglade spillere også hjælpe til ved at aktivere fælder for det modsatte hold eller fange taktiske punkter rundt omkring i banen. Multiplayer-komponenten er ikke bare veldesignet og fyldt til randen med kvalitetsindhold, det er overraskende nok et af God of War: Ascensions største styrker.
Ligegyldigt om du er til konkurrenceorienteret eller kooperativt spil, er der masser af dæmoner at slagte, og masser af tilfredsstillende øjeblikke at opleve.

God of War: Ascension

God of War: Ascension har meget at bevise. Med PlayStation 4 lige rundt om hjørnet, burde dette være den nuværende PlayStations visuelle svanesang, og det skal tilmed retfærdiggøre beslutningen om at lade historien være forgænger for den originale serie. Heldigvis opfylder God of War: Ascension alle løfter med sine storslåede boss-kampe, stramme kampsystem, vidunderlige visuelle stil og storslåede lydside. Dertil kommer en stærk multiplayer-suite der på trods af skeptiske fans overkommer alle udfordringer og afleverer et adrenalinpumpet saksespark af en oplevelse der, mod al forventning, passer perfekt til God of War-universet.

Spillets kampagne er til og med 10-12 timer lang, alt efter hvor grundig og god du er, og dertil kommer forskellige samleobjekter der både underbygger universet og kan forbedre dine evner i kamp når du har gennemført spillet. Der er kort sagt masser at lave, og når hver enkelt frame skriger af kvalitet, er det svært at lægge controlleren fra sig, når man først endnu engang bliver suget ind i Kratos blodige og ubarmhjertige univers. Der er desværre små sprækker i den ellers tætte formular, som nogle tempoødelæggende platform-sekvenser og et lidt underspillet plot, men samlet set er God of War: Ascension en storslået og veldesignet oplevelse. Det er en blodig omgang velgennemtænkt sjov.

God of War: Ascension
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Visuelt kæberaslende, stærke symfoniske kompositioner, dybt kampsystem der lader spilleren spille efter egne præferencer
-
Kratos er stadig en uinteressant figur, trods fokus på mere personlig historie, forholdsvis uinteressante platformsektioner

Brugeranmeldelser

  • TMT
    Jeg syntes dette spil er super godt, fedt gameplay, god styring, fantatisk grafik og godt stemmeskuspil. Nu har jeg også gennemført de 3 andre GoW i... 9/10
  • Miraculix
    Jeg glemmer aldrig helt den følelse, som ramte mig første gang, jeg stiftede bekendtskab med God of War. Det var en dyb fascination af såvel det... 7/10
Dette er en annonce: