Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

MOTOCROSS MADNESS

Microsoft har hevet et gammel spil frem fra skuffen, og nu kan Xbox-avatarene få lov at fræse rundt på motorcykler rundt omkring i verden.


Det er ikke standard motocross-udstyr, men samurai-uniformen fungerer, og hvis en N7 hjelm kan stoppe skud fra galaksens værste, kan den nok også klare et lille styrt. Min avatar er klædt godt på til ræs, og jeg tager da også endnu en sejr og guldmedalje til samlingen.

Motocross Madness har, udover at være et motocross, ikke meget tilfælles med sine forfædre, der leverede mudder-slyngende ræs på PC i sin tid. Med Xbox Live-avatarene kommer også en stil der prioriterer sjov og spas over realisme.

Motocross Madness
Dette er en annonce:

Spillet foregår udelukkende på sædet af en motorcykel, både for en eller flere spillere. Karrieren er hvor avataren kan låse op for nye motorcykler, opgraderer sine eksisterende og gennemtæve den sølle modstand, den kunstige intelligens bringer på banen.

Karrieren byder på fire forskellige slags konkurrencer. Her er blandt andet et helt almindeligt ræs på tre omgange, og et ræs mod uret hvor man kører mod udviklernes ikke specielt imponerende tider. Den mest unikke udfordring er udforsknings-banerne, hvor de tre områder for hvert land åbnes op, og man kan køre frit rundt for at finde mønter (der naturligvis betyder flere penge i kassen) og en række kranier (der udløser medaljer), der er gemt rundt omkring på banen eller hænger ganske åbenlyst i himlen - men udfordringen er at finde den rette rampe for at nå dem. Modsat alt andet ved spillet kan udfordringerne heri ikke løses med to-trins processen fuld gas, mere boost. Tempoet går som konsekvens også helt i kælderen hvis man bare føler sig lidt på vildspor eller ikke kan finde et kranie.

Det sidste, der låses op for, er en god gammeldags kamp om at få den højeste score i samme områder som udforskningsbanerne, nu pebret med kæmpe ramper og tids- og point-bonusser. Her gælder det bare om at kæde en masse stunts sammen. Hver gang man laver mere end et trick på et hop, stiger værdien af alle andre tricks, og denne bonus tæller så langsomt ned at det er en leg at samle mange point sammen utroligt hurtigt.

Motocross Madness

Når man spiller, bliver der også låst op for nye evner, som for eksempel vildere tricks der giver flere point, samt ekstra boost eller evnen til at slå ud efter og sparke andre ryttere. Det er dog noget bøvlet at ramme de andre. Som pengene ruller ind kan man også købe nye motorcykler, måske en decideret trick-cykel hvis man har problemer med det, eller en stor fartdjævel der skal bruge tre tønder land for at lave en u-vending? Hvis man er af den mere forfængelige type kan man også smide sine præmiepenge efter cowboy-hatte eller andet kluns, der vægter form før funktion.

Man skal mildest talt ikke forvente den store udfordring mod computerstyrede konkurrenter, og karrieren er nærmere et et-døgns vikariat. Men man kan også spille mod én modstander på samme skærm eller flere modstandere over Xbox Live.

Motocross Madness

Gennem Xbox Live findes "Bike Club"-funktionen også. Xbox Live venner, der spiller Motocross Madness, er automatisk i samme Bike Club, der tæller statistikker for holdet samlet. Man kan også se hvem der har bragt mest hæder til klubben. Der bliver også forslået hvem man kan invitere til sin klub, men det er vist bare et udpluk af andre spillere.

Spillet imponerer ikke grafisk, men det er heller ikke nogen spil-grimrian. I høj fart og med øjnene på banen tager Motocross Madness sig ganske fint ud. Der er da også vidt forskellige grafiske miljøer at finde i de tre forskellige dele af verden, man kan besøge. Fælles for dem alle er et banedesign, der tydeligt viser hvordan banen er skruet sammen, så selvom der bliver kørt i noget være pløreværk til tider, er det stadig til at se om man er på banen eller ej.

Hvis du er ude efter et motocross-spil med masser af spilletid for dig selv, er Motocross Madness ikke hvad du leder efter, men hvis du vil køre i mudder online i et simpelt spil, der også lader dig sparke dine modstandere under et ræs, så skal du nok blive underholdt.

Motocross Madness
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Simpelt og godt gameplay, kostumer til de forfængelige, statistikker til de grundige
-
Få baner, ingen udfordring fra den kunstige intelligens
Dette er en annonce:
BETA +