Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

PRIME WORLD

MOBA. Måske tidens mest populære forkortelse indenfor spillenes verden. Nu er endnu et på gaden, kvit og frit, sådan da.


Med et sværd over skuldrene lunter jeg som langhåret kriger med tigere og bueskytter langs en sti. Snart støder vi på en arrig karl der skyder om sig med torden og lynild. Han er ikke meget af en udfordring, og et par gedigne hug senere er han på retræte. Lige indtil en varulve-lignende gut hopper på mig fra en mindre alkove i skoven og vender oddsene tilbage i Dokht-imperiets favør. Alle knapper med en funktion bliver gennemhamret febrilsk og med nød og næppe når jeg bag min egen baglinje. Det er som et stort spil katten efter musen, hvor rollerne kan byttes på et splitsekund. Velkommen til Prime World.

Prime World

Først var der en god idé og en meget populær hjemmebrygget spiltype i Warcraft III. Dengang var det forrygende strategi-gameplay lavet om, og hver spiller valgte en frontfigur baseret på de unikke helte fra spillet for at kæmpe på fem-mands hold i et forsøg på at udradere fjendens base. Så var der League of Legends, der finpudsede gameplayet, beholdte fugleperspektivet og gjorde mikrotransaktioner til en stor forretning. Derefter fulgte en hel afsindig mængde af andre spil brygget på samme opskrift. Multiplayer Online Battle Arena (MOBA) spil går som varmt brød. Gameplay'et har ikke ændret sig meget fra de spæde dage i Warcraft III. Hver spiller vælger stadig en helt med evner, magiske eller ej, baseret på en offensiv, defensiv eller støtterolle og sammen med resten af holdet skal man stadig pille modstanderens evigt regenererende hær og base fra hinanden. Prime World er endnu en af slagsen. Man vælger en helt og hopper i kamp med nogle allierede og så gælder det ellers om at tæve fjenden tilbage til deres dør og i sidste ende slå deres unikke hovedbygning til stumper. Det hele sker på en eller flere af tre stier.

Prime World

Det er den simple forklaring, så er der alt det andet. Forskellige typer af helte med hver deres funktion der skal udnyttes bedst muligt, taktik der skal finpudses, hvis man vil være en modstander, der får andre til at bide negle. Efter sigende er en typisk del af det også en stor omgang skældsord til alle der ikke udfører deres job præcist som det skal være, men i Prime World var selv mine til tider tvivlsomme kvaliteter som holdkammerat ikke mål for noget barskt sprog. Rart.
Prime World skiller sig ud på et par måder. Det mest åbenlyse er nok at man rent faktisk bruger en del tid på alt muligt andet end at løbe rundt og dræbe modstandere på det samme kort igen og igen. I Prime World indtager du rollen som en adelig herre eller frue (hvilket køn der vælges afspejles efterfølgende af samtlige helte man erhverver) fra enten Dokht imperiet med en æstetik der afspejler et møde mellem fantasi og videnskabelige dingenoter, eller kongeriget Adornia der drager sin inspiration fra fjernøstens mytologi. Forskellene er i sidste ende kun kosmetiske, for alle helte findes i en eller anden afskygning på begge sider.

Som herre over et lille stykke land er det selvfølgelig en opgave at bygge et stykke frodigt og profitabelt lille paradis ud af ens jord. Ved første indtryk kan det føles som en uheldig krydsning mellem Farmville og League of Legends, men helt så galt står det ikke til. Der skal samles ressourcer og her er der igen kosmetiske forskelle mellem de to faktioner. Dokht-imperiet skal samle træ, mens det østligt inspirerede Adornia-folk selvfølgelig skal samle silke. Det kunne lige så godt være de samme ressourcer, der skulle til, men det er om noget ret morsomt at tænke at den store strid mellem de to faktioner går på om man vil spise ost eller svampe.

Prime World

Som en svampe-spisene Adornianer begynder jeg så mit togt mod ostespiserne og gennem et par singleplayer-missioner får jeg introduceret det gameplay som mange MOBA-veteraner er ganske intimt bekendt med. Et rasende ringe stemmeskuepil byder mig velkommen. En gammel gråhåret mester (hvad han er mester af, ved jeg ikke) forklarer med den mest stereotype og påtagede kinesiske accent, hvad der skal til for at få styr på mit herredømme. Det ville være en komplet løgn, hvis jeg sagde det ikke har sin charme, for det har det bestemt.

Singleplayer-delen af Prime World er ikke sådan at bide skeer med. Hvad der starter utroligt let munder efterhånden ud i forskellige challenges. Udfordringer der har deres egen historie tilknyttet, der foregår på en hel anden måde end de kampe, man kan have mod andre spillere. Det er en stor bonus at kunne tage en pause fra at spille med andre og prøve kræfter med denne side af spillet. Men hvis man ikke har lyst til den slags, så kan det nærmest ignoreres.

Meningen med alt den hamstring af svampe, silke og harpiks er selvfølgelig at sørge for det bedste udgangspunkt, når mine helte skal luftes på slagmarken. Lige netop på slagmarken skal der nemlig også hamstres. Hvert drab af almindelige fjendtlige soldater eller helte giver prime der til enhver tid kan veksles til nye talenter, der hjælper min helt i kamp. Med fem forskellige niveauer af flere talenter er der masser at bruge sit prime på i kampens hede. Tilbage på slottet, hvor heltene kan sendes i spa for at være kampklare når jeg har brug for dem, tildeler jeg samtidig lige præcis de talenter, der passer til min spillestil. Nye talenter kan vindes i kamp eller ved at løse de opgaver, der bliver stillet af diverse personer på slottet. Har jeg en for stor bunke, må jeg bygge et bibliotek at huse dem i og med en anden bygning kan jeg producere mine egne talenter. Alle talenter har en grad af sjældenhed og kvalitet, de helt almindelige er naturligvis lette at få fat på, og er som regel dem jeg venter med til de mere vigtige er på plads. I den anden ende af rangstigen findes sjældne talenter med kraftfulde effekter. Dem skal man ikke regne med at få foræret, men de kan naturligvis gøre en stor forskel.

Prime WorldPrime World

Når det nu er et gratis spil, siger det sig selv at der er en masse penge at bruge på det. Som herre af slottet kan det tage noget tid før jeg er kravlet nok op af rangstigen, eller før jeg har adgang til alle helte, med en indsprøjtning af hård valuta kan jeg dog købe mig til nogle af de dyre af slagsen helt fra start. Dyrt betyder ikke altid bedst, så der er ikke tale om at kunne købe sig til sejr gennem denne vej. Heldigvis.

Hvad udvikleren selv påpeger som det ideelle køb for en nybegynder er et lille hundehus eller kattehus, der spytter ressourcer ud som intet andet, giver alle helte en bunke erfaringspoint fra begyndelsen og et par andre bonusser. Det er heller ikke noget der bør sætte verden på den anden ende, det er en rigtig god bonus hvis man lige er gået i gang, men det gør mere kål på det kedsommelige ved at vente på ressourcer end det gør helte til ustoppelige dødsmaskiner. Den mest direkte brugbare sag, som man kan købe sig til, er en såkaldt gylden alder, der gør at man simpelthen ikke vil støde på de mest almindelige talenter, overhovedet. Det betyder selvsagt en større chance for sjældne og værdifulde talenter, men man skal trods alt kæmpe og vinde for at kunne få fingrene i disse. Det er ikke et hemmeligt våben at finde sin pengepung frem.

Prime World

Genrens rødder tilbage i Blizzards fantastiske strategi-spil er mest af alt til at se i den grafiske stil i Prime World. Det er et flot spil og har den samme lidt maleriske stil til terræner, hvor modeller er lidt overdrevne i deres proportioner. Her har udviklerne hos Nival gjort et eminent stykke arbejde. Adornias træ-krammende tendenser kan tydeligt ses i deres udseende og det samme kan Dokht-imperiets industrialiserede verden. Jeg er i kampens hede stødt på problemer med at kende den ene type helt fra den anden, men det er sjældent. For det meste er alle visuelt unikke og letgenkendelige.

Jeg er positivt overrasket over Prime World. Prisen for at komme igang er ikke til at sætte en finger på, og det samme kan siges om den viden, at man ikke efter fem minutter i spillet bliver kørt ned af en ridder på en guldbeklædt enhjørning med varmesøgende missiler, bare fordi spilleren har dybe lommer.

Hvis der bare er noget af det her, der lyder spændende, så tag et nærmere kig på Prime World. Det koster ingenting, medmindre du vil have en hundehvalp naturligvis.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flot, malerisk design, ingen hemmelige våben at købe for penge, gratis
-
Stemmeskuespillet er forfærdeligt
BETA +