Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
anmeldelse

Driveclub

Vi satte en erfaren racing-entusiast og en nybegynder i genren bag rattet på Evolution Studios nyeste. Du får to anmeldelser her.

Min hånd skælver da jeg hiver bildøren op på den skinnende Ferrari California, som fanger den nedadgående sol perfekt i sin blodrøde matte lak. Vinden rusker i mit klubflag, der svajer over mig og resten af deltagerflagene på hver side af banen, og jeg får sendt et enkelt anerkendende nik rundt til mine konkurrenter, inden jeg lukker bildøren efter mig. Med ét forstummes de høje motorlyde, og jeg koncentrerer mig nu kun om mit faste tag i kulfiberrattet, og min rystende fod på den glatte aluminium-speederpedal. Jeg tager et koncentreret 360-graders blik rundt om mig, og ser alle deltagerne sidde med præcis samme intense blik på banen foran dem. Nu tændes det røde lys. Fem sekunder fra nu vil jeg presse min fod i gulvet, og køre for min klubs ære, her på denne beskedne nordamerikanske racerbane. Som solen dykker ned under de græsbeklædte bjerge, begynder nedtællingen endelig. 5, 4, 3, 2, 1 - grønt.

DriveclubDriveclubDriveclub
Dette er en annonce:

Det Sony-ejede Evolution Studios' Driveclub har været længe undervejs, og har efterhånden nogle massive forventninger at leve op til. På den ene side skulle det ambitiøse racer-projekt have været en lanceringstitel til PlayStation 4-premieren i november, men blev til alles store overraskelse skubbet i sidste øjeblik, grundet problemer med de dynamiske multiplayer-menuer. På den anden side har mange kendere stillet kraftigt spørgsmålstegn ved en hardcore Sony-udviklet simulations-racer, som IKKE er Gran Turismo. Kan Driveclub stadig imponere ovenpå den langvarige udskydelse og presset fra Gran Turismo-serien? Lad os trykke på pedalen og finde ud af det.

Dette er en annonce:

Bilspil kan, hvis vi trækker linjerne lidt skarpt op, opdeles i to lejre. Først har vi arkade-raceren, der trækker sin inspiration fra ældre og mindre virkelighedstro arkadespil, og baserer sig selv på uforpligtende sjov for alle aldre. Og så har vi simulations-raceren, der tager sit udgangspunkt i den virkelighedstro simulation af et rigtigt race, hvor bilens fysik, banens autenticitet, og grafikkens korrekthed er i centrum. Denne subgenre domineres altså af ægthed, er hjem for alle seriøse bilkendere- og interesserede, og har været domineret af Sonys Gran Turismo og Microsofts Forza i en årrække. Driveclub er derfor den nye dreng i klassen, men det trækker på mange af de systemer, som de to ovenstående spilserier har praktiseret i årevis.

DriveclubDriveclub

Grundstenen i disse systemer er en samling racerbaner, hvor du kan køre en række forskellige slags løb på. I Driveclubs tilfælde er der klassisk 12-spiller race, time trials og drift-challenges, der hver især kræver en bestemt form for bilstyring- og ekspertise. Strukturen, som disse løb indgår i, er Driveclubs Tour-mode, der ganske enkelt lader dig køre i disse discipliner på en lang række baner rundt omkring i verden, og samtidig konkurrere i små face-offs, der fungerer som mini-opgaver indenfor hvert race. Selve strukturen er hverken nyskabende eller overraskende, men fungerer som en form for introduktion til de forskellige biler og de små face-off opgaver, der konstant holder dig på stikkerne. Tour-mode undgår dog ikke at blive relativt ensformigt hen imod slutningen, hvor enhver face-off opgave er udforsket, og de imponerende baner er blevet en smule genkendelige.

Driveclub

Og desværre stopper skuffelsen ikke helt her, for Driveclubs ensformighed forstærkes kun yderligere af den forholdsvis lille mængde af biler. Hvor Driveclubs to største konkurrenter her i efterårssæsonen, nemlig Forza Horizon 2 og Project CARS, henholdsvis har over 200 og 67 biler, må Driveclub slå til med bare 50, og dette antal er nærmest latterligt sammenlignet med Gran Turismo, som efterhånden har samlet over 1000 biler. Samtidig har du ikke mulighed for at tilpasse din bil, altså overhovedet. Jo, du kan male bilen og give den noget personlighed gennem en række designskabeloner, men når det gælder alt det, der foregår under kølerhjelmen, er bilerne... som de er. Paul Rustchynsky, som er hoveddesigneren på spillet, har udtalt, at denne beslutning blev truffet så spillet virkede mere virkelighedstro, men resultatet er en bemærkelsesværdig mangel på tilpasning og personliggørelse af bilerne. Hvor banerne er uhyre smukke, mange og mærkbart forskellige at køre på, bliver den lille mængde biler og manglen på ordentlig tilpasning hurtigt Driveclubs største problem.

DriveclubDriveclub

Men, og det er et relativt stort "men" det her, Driveclub har heldigvis noget af et es i ærmet, nemlig selve club-aspektet af spillet. Når du åbner Driveclub første gang, bliver du nemlig pænt mindet om, at tour-delen kun kradser overfladen af de sociale systemer, som Evolution Studios har bygget, og at man kraftigt skal overveje at kigge forbi Club-siden, og deltage i nogle brugerdesignede challenges. Din klub, som du enten laver selv eller finder en ledig plads i en allerede eksisterende en af slagsen, er en form for racerhold, hvor du og fem venner kan arbejde sammen om at dominere racerbanerne og indtjene point og prestige. Samtidig kan de forskellige Face-off-opgaver også appellere direkte til din klub, så i stedet for at udfordre individuelt, bliver din klub måske udfordret til at indsamle Drift-point sammen, og dette ændrer fuldstændig spillets infrastruktur.

Udover de computerskabte face-offs kan klubberne kommunikere med hinanden, og sende hinanden specifikke udfordringer, som eksempelvis at slå en anden klubs tid på en specifik bane under endnu mere specifikke vejr- og tidsforhold, og denne mere dynamiske tilgang til social racing bliver hurtigt langt mere interessant end den lidt uinspirerede Tour-mode. I løbet af min gennemspilning faldt jeg faktisk helt fra Tour-mode, og fandt i stedet tonsvis af underholdning i klubudfordringer, online face-offs og frustrerende svære online etape-tider, jeg bare måtte slå. Her kommer Driveclub altså sin repetitive natur en smule til livs, og tilbyder de bedste online muligheder, jeg nogensinde har set i en sim-racer.

Driveclub

Og selv når det bliver ensformigt, er Driveclub heldigvis en utrolig smuk oplevelse. Bilspil bliver normalt produceret for at kunne vise en specifik konsols ydeevne og tekniske overlegenhed, og heldigvis leverer Driveclub og mere til. Banerne, som der i øvrigt er 55 af, er utroligt velrealiserede og fyldt til randen med små geografiske detaljer, som regnen der danner små pøler på den bugtende asfalt, eller den hårde vind der hiver aggressivt i træerne. Bilerne selv har også en storslået detaljegrad, selv om der ikke er så mange af dem, og her imponerer kameravinklen inde fra bilen specifikt. Hver enkelt speedometer, gearstang, forrude og panel er fuldstændig unikt, og giver virkelig følelsen af, at bilerne hver især har et unikt design. Driveclub er smukt, så enkelt er det.

Og det unikke stopper ikke her, for endnu en af Driveclubs styrker er, at bilerne hver især føles fantastiske at køre, og er mærkbart forskellige. Bilerne er selvfølgelig kategori-inddelt i Hot Hatch, Performance, Sport, Super og Hyper, men selv biler i samme kategori har en unik fysik og styring, der er tro mod den model som bilen er baseret på. Den hurtige men utæmmelige Pagani Huarya er eksempelvis fuldstændig anderledes at styre end den utroligt sammenlignelige Pagani Zonda R, og dette er så sandelig et vidne om hver enkelte bils unikke fysik og styring. Fra et mekanisk standpunkt føles hver bil altså ikke bare fantastisk og virkelighedstro at køre, men hver bil skiller sig ud, og har anderledes styrker og svagheder.

Driveclub

Men visuel skønhed og god styring er desværre ikke nok i længden, og selvom Driveclub er uhyre veldesignet, kønt og fyldt til bristepunktet med social interaktion, kan spillet ikke helt undslippe sammenligningen med dets konkurrenter, der både har et større antal biler og muligheden for at tilpasse dem. Heldigvis er dette ikke hele historien, da Driveclubs klubaspekt giver den energi og dynamik, det så desperat har brug for, og er klart spillets allerstærkeste kort på hånden. For hvor Forza måske er en overordnet mere omfattende oplevelse, har Driveclub nemlig den stærkere multiplayer-suite, og i længden, så holder den nok lidt længere.

DriveclubDriveclub
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Fantastiske virkelighedstro miljøer, smukke biler, omfattende multiplayer-suite, face-offs virker
-
Ingen biltilpasning, uinspireret tour-mode, udvalget af biler er svagt sammenlignet med andre serier

Et andet syn

Philip L. Poulsen

Knap et år senere end planlagt er Driveclub ude, og man kan tydeligt mærke at de bilspilshungrende PS4 ejere er ved at blive rastløse. Jeg har derfor spændt sikkerhedsselen og sluttet mig til Magnus i Gamereactors egen køreklub, for at give mit umiddelbare indtryk af spillet set fra en mindre erfaren bilspillers synspunkt.

Det første, jeg lagde mærke til ved Driveclub, var klart grafikken. Der har været talt meget om det enormt høje niveau udviklerne har sat sig, for at bringe det flotteste bilspil til dato. Der er heller ingen tvivl om at spillet er kønt, nok kønnere end noget andet bilspil jeg har spillet før, men jeg var alligevel ikke ved at falde af stolen af begejstring da jeg så det første gang. På trods af den næsten sygelige sans for detalje, hvad angår bilerne og ikke mindst deres interiør, der er så flot realiseret at selv en motorsportsindifferent kan mærke mundvandet løbe, kunne jeg ikke løsrive blikket fra banernes omgivelser. Bevares, det hele ser flot ud når det suser forbi med 120 km/t, men det sekund man rammer en mur, eller af en anden grund holder stille i mere end et par sekunder, ser man klart de udvaskede teksturer på klippesiderne, og nogle baner føles næsten lidt for sterile. Denne generelt meget ujævne sans for detalje banerne imellem, er lidt svær at overse, medmindre man, modsat mig, kører ordentligt, og ikke har så mange uheld, hvilket burde være muligt for de fleste.

Spillets dag og nat-system fungerer til gengæld rigtigt godt, ikke mindst fordi det er muligt at justere hvor hurtigt timerne går, for på den måde at opleve alle døgnets 24 timer på bare tre omgange rundt om en bane. Man må justere måden man spiller på betydeligt når mørket falder på, og det giver spillet en lille smule ekstra udfordring, hvilket er velkomment. Der er også et meget skrabet vejrsystem på plads i spillet, der dog ikke har den store effekt på selve kørslen. Den eneste mærkbare effekt er mængden af skyer, og hvor meget flag og trækroner blafrer og svajer. Udviklerne har lovet en opdatering i den nærmeste fremtid, der vil introducere sne og regn, og som vil have en effekt på vejgrebet, men indtil da virker det, på trods af ganske overbevisende skyeffekter, som en lidt påklistret feature.

Et andet svagt punkt i spillet er de computerstyrede modstandere. Samtlige biler kører for det meste som perler på en kæde, og det er tydeligt at de er programmeret til at følge den optimale kørelinje konstant, uden at gå for meget op i at overhale hinanden. Det gør spillene langt mindre dynamiske, og kan tilmed koste point, da disse trækkes fra ved sammenstød, og computeren til tider ikke lader til at ænse ens tilstedeværelse. Dette medfører tit at modstanderne uden videre vælger at brage ind i siden på en, eller værre endnu op bagi en, fordi man har placeret sig lige der, hvor den usynlige kørelinje dikterer at den skal befinde sig. Det er en noget bitter fornemmelse, da man ikke selv er skyld i sammenstødet, og alligevel mister point. Dette gælder især de baner hvor man udfordres til at køre en perfekt runde, hvilket kan være næsten umuligt, medmindre man placerer sig så langt tilbage i feltet, at man ikke generes af modstanderne. Det er overraskende at Evolution Studios ikke har formået at skabe en mere overbevisende AI, taget i betragtning at de før har gjort et godt stykke arbejde med det i deres Motorstorm-serie.

Det er selvfølgelig muligt at spille mod andre spillere gennem multiplayer-delen. Her er der desværre valgt et lidt forvirrende lobbysystem, hvor man præsenteres for forskellige events man kan tilmelde sig, i stedet for en klassisk serverliste. Samtlige events er tilfældigt sammensatte, hvad angår bane, dag og nat-forhold, og hvilken type ræs det er. Man kan til gengæld ikke se hvor mange andre tilmeldte der er på eventet, og det sker tit at spillet konstaterer at der mangler spillere, når timeren udløber, og derfor rykker søgningen videre til et andet event. Dette medfører at man pludselig sidder i kø til en helt anden type ræs end man gerne ville spille, hvilket nok vil virke lidt frustrerende i længden. Jeg er sikker på at dette problem vil blive mindre når spillet officielt lanceres, da der vil være langt flere spillere online, men faren for skuffelser er stadig tilstede. Når det til gengæld lykkes at finde et spil, fungerer dynamikken langt bedre, da menneskelige spillere af åbenlyse årsager opfører sig langt mere naturligt, og jeg forudser klart at det er her de fleste vil tilbringe det meste af deres spiltid.

En tydelig del af Driveclub er spillets sociale elementer, og disse fungerer som sådan fint nok. Ideen med at melde sig ind i spillerstyrede klubber, og optjene points i fællesskab er god, men det kræver at man har nogle venner at spille med, hvilket er der hvor spillet for mange nok vil miste lidt af sin tiltrækningskraft. Det er nemlig en ret flad oplevelse at spille solo, og med en begrænsning på seks spillere i en klub, kan det betyde at ens plads gives til en mere aktiv spiller, hvis ikke man jævnligt byder ind med points til gruppen. Jeg er ikke i tvivl om at der vil være stor forskel på hvor seriøst de forskellige klubber tager konkurrencen med hinanden, men har man ikke nogen man kender godt på sin venneliste i forvejen, forudser jeg længere tids søgen, før man finder en klub der passer til sit temperament.

Driveclub har masser at byde på, både hvad angår mængden af biler, og variationen af banerne. Muligheden for at kunne udfordre venner løbende er sjov, og der skal nok komme gang i rivaliseringen, når først det kommer i hænderne på folk. Til gengæld føles det lidt som om spillet ikke helt kan finde ud af hvorvidt det vil være en bilsimulator eller en arcade-racer, da små ting, som ikke at kunne finjustere sin bil, fjerner noget af spillets dybde for det seriøse publikum, mens det kan føles en smule trægt for casual-spillerne, da små ting som fraværet af musik mens man kører, samt manglende historie, gør det lidt kedeligt i længden.

Der er ingen tvivl om at der har været skyhøje forventninger til Driveclub, ikke mindst grundet den store forsinkelse, som udviklerne lovede at udnytte til at finjustere spillet. Desværre vil mange nok blive skuffede, da der ikke rigtigt er tale om nogen revolution indenfor genren, ud over det visuelle. Det havde nok været en mere slagkraftig titel ved PS4'erens lancering, da spillet gør et godt stykke arbejde ud af at vise maskinens hestekræfter frem, men selve gameplayet føles fladt, og det vil nok kun være en mindre kerne af fans der vil holde spillet i live nogle måneder efter udgivelsen, med mindre gratismodellen fungerer og sikrer en fast tilgang af spillere. For heldigvis kommer der en gratis version til Playstation Plus-medlemmer, så alle der har et abonnement kan tage en prøvetur, og selv bestemme sig for om det er noget for dem.

6/10
Dette er en annonce: