Enemy Territory: Quake Wars
Stroggerne forsøger at indtage jorden, men GDF giver ikke op uden kamp. Nicolas har taget svensknøglen i hånden og bygget baseforsvar en masse.
Jeg åbner mine øjne. Over mig står en læge med en hjertestarter i hånden. Han peger mod en hærget kampvogn, der står parkeret midt på den store plads. Jeg griber fat om min værktøjskasse og sætter i løb. Laserstrålerne flyver om ørene på mig, men det lykkes mig at nå frem uden en skramme. Jeg kaster mig ned, tager mit værktøj frem og påbegynder reparationen.
For snart mange år siden besluttede en lille gruppe mennesker sig for at lave en hjemmelavet udvidelse til Return to Castle Wolfenstein. Faktisk blev udvidelsen så populær, at selveste id Software tog kontakt til disse amatørudviklere fra Splash Damage, og bad dem lave et multiplayerspil baseret på Quake-serien.
Og her er så resultatet; et fantastisk multiplayerbrag, hjulpet på vej af et hæsblæsende tempo, to helt unikke fraktioner, nemlig stroggerne og menneskene, og så lige en pokkers masse karakterklasser og højteknologisk legetøj.
Nej, det her er ikke Battlefield, selvom der unægteligt er et par lighedspunkter. I Enemy Territory: Quake Wars skal du ikke lave noget så banalt som at hejse flag op i flagstænger. I stedet skal du klare en bunke krævende missioner, der blandt andet indebærer at bygge broer, ødelægge skjoldgeneratorer og hacke computere. I et andet scenarie er rollerne måske byttet om, og du skal forhindre fjenden i ovenstående. Men det stopper ikke her. For sidestillet med disse primære missioner finder du yderligere missioner, som du kan løse, alt efter hvilken karakterklasse du vælger.
Er du for eksempel ingeniør, så får du måske besked på at lave et minefelt, reparere køretøjer eller konstruere kanontårne. Alle disse missioner, primære såvel som sekundære, giver dig erfaringspoint, som giver dig opgraderinger på slagmarken. Disse opgraderinger kan dog kun bruges i en enkelt kampagne, som i øvrigt består af tre scenarier à tyve minutter hver. Til gengæld får du lov at beholde dine militærgrader og medaljer. Forvirret? Det bør du være.
Enemy Territory: Quake Wars er nemlig ikke helt lig noget vi har set før. Er du helt grøn, så skal du nok regne med at spendere de første 2-3 timer med at lalle forvirret rundt, som et lam, der skal slagtes. Det gjorde jeg. Men da jeg først havde fundet min niche, så vidste jeg præcis, hvordan slagmarken skulle forceres.
Spillet byder på fem forskellige karakterklasser, der differentierer sig en hel del fra hinanden, alt efter hvilken fraktion man spiller. Er man for eksempel en stroggsk læge, så kan man lave spawnpunkter i fjendernes lig, som ens holdkammerater så kan genopstå fra, når de dør. Det kan menneskelægerne ikke; i stedet kan de nedkalde store kasser, der er spækket med førstehjælpskasser og ammunition. Den stroggske læge er et stykke tid om at genoplive holdkammerater; han benytter en primitiv sprøjte, mens menneskelægens hjertestarter sætter gang i systemet lige med det samme. Sådan er der masser af små og store forskelle på de fem karakterklasser, og det er intet mindre end perfekt. Dog kunne man godt have ønsket sig, at de klasser, der benytter sig af artilleri og luftangreb var en smule mere effektive indendørs.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC
- Genre:Action
- Udvikler:Splash Damage
- Udgiver:Activision
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-32
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Battlefield: Bad Company PS3/Xbox 360
- Battalion Wars 2 Wii
- Battlefield 2142 Mac/PC
- Battlefield 2 PC
- Fallen Empires: Legions PC
- Quake Live PC
- Brink Multi




































































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600










