Infamous
Empire City skriger på en superhelt, men har du lyst til at hjælpe? Blichfeldt har taget kappen på og controlleren i hånden, og fortæller nu alt om Sonys sandkasse-spil.
Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg i spilform har udgivet mig for at være Spiderman, Superman, Hulk eller Wolverine,, men jeg ved præcis hvor mange gange tidligere jeg har følt mig som superhelt: nul. Jeg har fløjet rundt i storbyer, løftet adskillig tusinde tons og revet fjender fra hinanden med mine bare næver, men sympatien og forståelsen for figurerne, som er den drivende kraft i tegneserierne, er altid udeblevet. Superheltene er med andre ord hurtigt forvandlet sig til navneløse spilfigurer.
I et brændende inferno ligger Cole på det eneste uskadede stykke asfalt i en kilometers omkreds, og hverken han eller jeg aner hvad der er foregået, da han første gang rejser sig og beskuer den før majestætiske by Empire City. Men byen er ikke alt der har forandret sig, og da et defekt el-anlæg rammer Cole slutter hans liv ikke, men starter først for alvor.
Ved at gøre Cole til en menneskelig dynamo har Sucker Punch ikke kun lavet deres egen variant af den kendte superhelte historie, men har også skabt en dyb personlighed med evner, der i spilregi gør ham unik.
Evnerne er der på alle tidspunkter brug for, og efter det formodede terrorist-angreb der har lagt dele af byen i ruiner, er Empire City blevet sat i karantæne. Karantænen betyder at kriminaliteten i løbet af ingen tid blomstrer op, og at politi bliver et fremmedord. Værst for byen er dog, at den pludselige fattigdom giver grobund for adskillige kulter, som grundet en blanding af desperation, hjernevask og biologiske eksperimenter forsøger at gøre byen til deres.
Har man før leget virtuel superhelt er denne slags dog hverdagskost, og derfor hiver udvikleren mesterligt tæppet væk under spilleren kun få minutter efter starten er gået. Ved at lade Cole optræde heroisk og se byens indbyggere takke ham for hans indsats, når man som spiller lige at få en forsmag af den slags beundring, der selv i spilform er ganske uimodståelig, når man først har smagt den en gang. Men på et splitsekund vendes situationen, og Cole må se hele hans verden styrte sammen. Offentlighedens beundring vendes til had, din ven Zekes tiltro til tvivl - og værst af alt bliver kæresten Trishs kærlighed til ligegyldighed.
Med dette på samvittigheden bliver jeg sluppet løs i en by fuld af problemer, et gråt, pulserende ragnarok med Cole som forløsning. Det står mig på alle tidspunkter frit for at løbe hvorhen jeg vil, og som følge af tidligere erfaring med parkour og en højnet smertegrænse, er der ingen steder hvor Cole ikke kan bevæge sig hen. Han kaster sig fra afsats til afsats, og nedløbsrør, vindueskarme, lygtepæle og strømwirer mellem de forskellige bygninger, gør byen til en imødekommende legeplads.
Evnerne er fra start begrænsede, og foruden at kunne sende små bidder elektricitet efter folk, kan jeg slynge rundt med folk og biler. Alt andet end de mest basale tricks tærer dog på det interne batteri, og derfor skal Cole lades op med et klik på L2 knappen når han er tæt nok på strømkilder som gadelamper, transformatorer eller forbipasserende fartøjer.
Repertoiret af evner udvides løbende, og ved at afhjælpe nogle af byens mange problemer optjenes erfaringspoint, som valgfrit kan placeres over forskellige evner, sådan da. Alt efter hvordan missionerne løses, tildeles nemlig point i en god og en ond kategori som udgør din såkaldte Karmic State. Denne manifesterer sig både i dit udseende, evner og hvordan resten af verdenen reagerer på dig.
Missionerne tildeles på flere forskellige måder, men hyppigst er de hvor det er byens indbyggere der spørger om hjælp. Beboernes problemer skyldes oftest angreb, bortførsler eller deciderede drab fra byens bander, og udryddes disse vil det pågældende område i byen blive bande-frit, hvilket viser sig i indbyggernes holdning til dig. De essentielle missioner får man dog fra agenten Moya, der foruden at kunne bevise Coles uskyldighed, også har personlige interesser i byens skæbne.
Spilverdenen er fordelt over tre forskellige øer, og Sucker Punch har imellem hver mursten forsøgt at klemme så mange opgaver ind som muligt. En af de første jeg fik mulighed for at begynde på var derfor indsamlingen af de såkaldte Blast Shards, en knap så fjern slægtning til Xbox-hittet Crackdowns populære Agility Orbs.
Det er dog langt fra alt, og inden slutteksterne ruller over skærmen vil man have haft mulighed for at afvæbne spionageudstyr på bygninger, stoppe kidnapninger og beskytte boligblokke. Selv om mange af disse missioner ikke er nødvendige at bruge tid på, er det lidt ærgerligt at de genbruges så hyppigt, og lige så spændende som de opgaver der driver historien videre bliver de aldrig.
Det havde været nemt at afslutte anmeldelsen her, men en konklusion lydende at Sucker Punch tydeligt har afluret alle andre superheltespil deres tricks, og lavet deres egen solide sammenblanding. Men Infamous gør så meget mere.
Hvad der ganske hurtigt adskiller Infamous fra alle andre, er nemlig måden hvorpå Sucker Punch ikke et eneste sekund bekymrer sig om at forme Cole til en forudbestemt karakter, men i stedet blot agerer historiefortæller og lader mine personlige holdninger forme ham.
Fra start bliver du derfor stillet det gennemgående spørgsmål, om hvorfor du skulle gide hjælpe en by, som ikke har andet end had til overs for dig. Og forvent ikke at Sucker Punch står med slikkepinde og regnbuer for at hive dig over på de godes side. Det er første gang jeg har oplevet den basale superheltehistorie om den konfliktramte superhelt fungere i spilform. Det er ligeledes første gang jeg efter timers spilletid overraskende måtte konstatere, at mine personlige valg resulterede i en hadfyldt antihelt, uden nogen former for sympati for de som vendte ham ryggen.
Spindelvævet af overlappende historier er simpelthen mageløst skruet sammen, og som i de bedste tegneserier har alle hemmeligheder, der langsomt kommer op til overfladen. Yderligere er mediernes rolle fornemt vævet sammen med den overordnede historie, og giver en skræmmende syn af hvordan selv superkræfter falmer ved siden af et talerør, så længe det bare er stort nok. Sucker Punch har tilmed forstået løbende at modne persongalleriet, hvilket bedst vises ved den overvægtige, solbrillebeklædte bedste ven Zeke's voksende misundelse af Coles nyfundne superkræfter.
Bedste af alt er dog det mesterlige tempo, som gennemsyrer eventyret fra start til slut. Hvor Crackdown gav totalt frihed i tilgangen til verdenen, men derved skød sig selv i foden ved at tilbyde alt fra start, har udvikleren her forstået hele tiden at tilføje nok nye elementer til, at jeg hele tiden lige måtte tage en mission mere.
Hver gang Cole begyndte at føles slap, blev der derfor givet en ny kraft som at kunne svæve, zoome eller skyde missillignende strømladninger med den fantastisk døbte Megawatt Hammer. Omvendt vistes det også hvor overraskende skrøbelig Cole er, i de missioner hvor byens el-net brød sammen, og den menneskelige dynamo pludselig gik fra superhelt til menigmand.
Fordi Infamous gør så mange ting rigtig, og oven i købet krydrer det hele med superlækkert stemmeskuespil og flot grafik, kan man meget hurtigt komme til at overse fejlene - men de er der dog desværre. Missionerne savner ofte variation, og i jagten på at give den mest glidende spiloplevelse overhovedet, er det gået en smule ud over kontrollen, der mangler en smule finesse. Cole nærmest klistrer til alle overflader, og ikke før senere i spillet når evne-repertoiret bliver udvidet, slipper man for følelsen af at spillet tager det sjoveste ud af at bevæge sig rundt i en betonjungle.
Kritikken befinder sig dog i det minimale, og som helhed er Infamous fra dag et, en af de stærkeste bevæggrunde til at købe en PlayStation 3, samt det potentielt bedste superhelte spil til dato! Det er en fantastisk fortælling, som uden problemer holder styr på adskillige, spændende og krydsende historier, byder på et levende persongalleri og samtidig fylder på med afsindig action, som kun bliver bedre som spillet skrider frem. Det er med andre ord spilunderholdning af den bedste slags.
| Grafik: | 8 |
| Gameplay: | 9 |
| Lyd: | 9 |
| Holdbarhed: | 8 |
| Vores karakter: | 9/10 |
- Format:PS3
- Genre:Action
- Udvikler:Sucker Punch
- Udgiver:Sony
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:27 Maj 2009
| Jeres karakter: | 8/10 |
- 8/10 Dunkeren
Rigtig godt spil. Holdbarhed: 9 Grafik: 8 Lyd:... - 8/10 neeo007
Spillet er et actionspil, og man skal være en... - 9/10 Michael82
Det skal siges at dette spil ikke var noget jeg... - 7/10 JacDG
Hvor mange af jer læsere derude, har ikke drømt... - 9/10 Swongo
Spillet er hurtigt at gennemføre. Men ellers er... - 8/10 JetarR
Type: 3rd person action med platforms- og... - 9/10 BA
Efter sly serien har Sucker Punch udgivet deres...
- Grand Theft Auto IV Multi
- Necessary Force Multi
- Infamous 2 PS3
- Crackdown 2 Xbox 360
- X-Men Origins: Wolverine Multi
- The Godfather II Multi
- Prototype Multi












































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark









ser fedt ud
Ditto
Jeg fik dette spil med min ps3 og jeg må derfor sige: "Det gør kun ps3en bedre!" Jeg elsker historien, som jeg på ingen måde var i stand til at regne ud...
Jeg har fået lejet dette spil og må sige at jeg var meget begejstret for det de første 4-5 timer. Nu synes jeg det er utrolig kedeligt og ensformigt. Ærgeligt jeg havde forventet meget mere af dette spil. Synes hurtigt det bliver enformigt med alle de sidemissioner som i bund og grund ligner hinanden. Det er da også sjovt at gå rundt og ødelægge hist og her men som i GTA4 , så blir dette også hurtigt kedeligt. Sandkassespil er en speciel genre - enten kan man lide dem eller også kan man ikke. Jeg springer over her.
skidesjovt kan sagtens anbefale det
Kewl
lyder ret godt og sucker punch har ret meget erfaring med platformere efter Sly serien. jeg køber det!... hvis jeg havde penge
Super fedt spil. Jeg har lige købt det efter at have læst anmeldelsen på pimpdaddy.dk - Det måtte jeg bare prøve!
Link: http://www.pimpdaddy.dk/?p=1670#more-1670
sexet spil
rall du kan tydeligvis ikke se alle mulighederne man kan i spillet
Hvorfor snakket manden engelsk?
Desuden, jeg har spillet, det bliver kedeligt efter et par dage!!
rigtig god og levende anmeldelse (som altid på gr)

jeg har vundet spillet i en konkurrence, og venter nu blot med stor iver på at det kommer in ad brevsprækken!
fuck demoen var sjov!
Har lige købt lige købt den sidste Special Edition i Gamesptop Aalborg

Det er satme genialt!
Og jeg får lov at være med i beta'en i Uncharted 2
ps3 er god system jeg har ønsket mig den den er bare så fed man jeg vil have gta4 med på den det er en god spil og den kan spille online det er en fed spil hvem vil også have den
Ville give ALT for dit skæg Blichfeldt !!! Det er VILDT FEDT haha
Blir skisme spændende at prøve imorgen aften!

I starten var jeg meget skæptisk overfor dette kontra Prototype (ja, man blev vel nød til at sammenligne det for lang tid siden :p), men på det seneste synes jeg nu inFAMOUS har fanget min interesse mest.
Nu bliver det da spændende at se om det kan leve op til det. Om ik andet har det jo ik været dyrt med Gamestops tilbud, hvis man samtidig køber billige lorte spil fra QXL og bruger dem :p
Er dog stadig overrasket over metacritics på næsten top karakterer.... det havde jeg sgu' ik regnet med alligevel! ^^
Jeg har råspillet demoen på det sidste.. nu må det snart godt komme ud, og jeg vil godt snart have løn!
har prøvet demoen, og spiller den stadig smukt spil, men desværre ingen ai, føles desværre forkert, men stadig flot. 9-10 passer godt
Så er der kun en dag tilbage, yay, ventetiden har virket lang.
Har først lige set i dag den er der, men den er hentet og skal prøves i morgen regner jeg med
Prøv at downloade demoen. Så finder du ihvertfald ud af det
Et superhelt spil som faktisk virker
super men vil vente lidt med at købe det 
Jeg syntes at det spil er mega kedeligt det er sjovt nok at hoppe omkring og alt det der men ellers er det faktisk ret kedeligt det er hvertfald ikke noget jeg vil bruge 600 på
synes det spil STINKER !!

nuff said
Ser rigtig godt ud - håber dog heller ikke det bliver kedeligt længere henne i spillet hvis missionerne bliver for ensformige. jeg er ikke til den her slags sandkassespil - jeg venter på Heavy Rain som helt sikkert bliver året spil. Men tror også dette spil bliver udmærket. nu må vi se.