Anmeldelse

Tekken 6

Publiceret 2009-10-27
Tekst: Lee West
Dette er en annonce:

Når der diskuteres kampspil, ender det ofte i næsten religiøs ophidselse, Lee West tager derfor en dyb indånding, inden han kaster kritikken på Tekken 6.

I halvfemserne var det kampen mellem Street Fighter og det blodige Mortal Kombat der oftest satte sindene i kog, og der skulle gå mange år før klassiske kampspil fik en alvorlig konkurrent. Men så dukkede Tekken op på PlayStation-scenen, og pludselig vidste alle hvad The King of Iron Fist Tournament var for en størrelse.

Selvom det første spil i bund og grund var i to dimensioner, tilførte de kantede polygonfigurer dog en følelse af en tredje dimension til kampspillenes verden og en ny genre i kampspil var født. I det meste af midthalvfemserne befandt de todimensionelle bud sig lidt uden for rampelyset hos det brede publikum, og Virtua Fighter, Tekken, Battle Arena Toshinden og senere Soul Blade, fik langsomt men sikkert sit tag i kampspilsfanatikerne.

Det første Tekken var næsten som at få en åbenbaring, og selvom udseendet på de kantede polygoner var kønnere i efterfølgeren, var det først med Tekken 3 at serien for alvor afløste Street Fighter som denne anmelders foretrukne slåskampssimulator. Hwoarang, Law, Paul og selvfølgelig Eddy Gordo blev hurtigt gode bekendte, når vennerne skulle nedlægges. Der gik ikke længe før engelske magasiner blev gennemtravet for firkant, trekant, kryds og cirkel kombinationer i kampen for sejren.

Idag er de simple symboler erstattes af næsten matematikagtige formler, men selvom diskussionerne ofte lade selv denne anmelder stå måbende tilbage, er målet dog stadig det samme: at flå modstanderen i stykker. Tekken er som de fleste kampspil saks, sten og papir på tårnhøjt niveau, og nu er det blevet til endnu en omgang i den virtuelle arena.

Tekken 4 og dets næsten klaustrofobiske områder lagde en effektiv dæmper på manges begejstring, og selvom Tekken 5: Dark Resurrection vandt de fleste tilbage, blev det ikke denne anmelder, der nu foretrak Soul Calibur, når pixel-tæsk skulle uddeles. I Tekken 6 er der dog en del nyt under den japanske sol. Derfor er det med næsten ærbødig mine, at jeg griber fat i PlayStation-kontrolleren og smækker skiven i maskinen.

Det for Tekken efterhånden obligatoriske overflødighedshorn af utroligt vellavede videoklip drøner over skærmen, og efter et kært gensyn med flere af de gamle favoritter, står det klart, at det selvfølgelig er tid til endnu en Iron Fist-turnering.

Skulle man frygte at Namco Bandai har sløset årene væk på ligegyldigheder, vil et hurtigt kig på menuen vidne om, at tiden nærmere er blevet brugt på at sikre den definitive Tekken. Ghost Battle, Vs-kampe, Time Attacks, Survival og Practice vender tilbage. Og går man online, er det nu muligt at se rangeringer og rekorder på verdensplan, ligesom man kan tage kampene op mod ligeværdige spillere efter indledende gradueringskampe.

Fyrre kæmpere er det blevet til, og det er en ren Tekken All Stars-liste: Armor King, Anna, Asuka, Baek, Bob, Bruce, Kazuya, Bryan, Christie, Dragunov, Devil Jin, Eddy, Feng, Ganryu, Heihachi, Hwoarang, Jack-6, Jin, Julia, King, Law, Lee, Lei, Lili, Marduk, Mokujin, Kuma, Nina, Paul, Raven, Roger Jr., Steve, Wang, Xiaoyu samt Yoshimitsu vender alle tilbage i endnu flottere udgaver. Vanen tro bydes der selvfølgelig på nye figurer i form af den groteske skolepige-robot Alisa Bosonovitch, den fedladne Bob, svenskeren Lars Alexanderson, den adrogyne Leo, sydlændingen Miguel Caballero Rojo samt den Voldo-lignende Zafina. Allesammen præsenteret på valgmenuen i glorværdig 3D.

Især Bob udmærker sig med en bunke svinske tricks. Og på trods af amerikanerens fedladne størrelse, besidder han en næsten grotesk hurtighed og virker allerede efter nogle få kampe som den stærkeste tilføjelse til Tekken 6.

Bosserne i denne omgang er Nancy-MI847J, der mest af alt minder om en dødelig blanding af Terminator, Ed-209 og en kampvogn, samt Azazel, der er en farvestrålende dragelignende krystalskabning, der fylder lidt over halvdelen af skærmen. Smukt og ganske ekstravagant som man kunne forvente det af Tekken.

På trods af at alle figurerne har fået en finpudsning på den grafiske side, er det svært at vise på trykte billeder, hvori den store magi ligger. Det umiddelbare indtryk er nemlig ikke overvældende, og det føles som om, at der er sparet på både lyseffekter og filtre. Lige indtil spillet er i bevægelse: et slørfilter gør overgangen imellem de forskellige bevægelser utroligt flydende, og når det sker med klippesolide 60 frames i sekundet, er det en sand fryd at kæmpe løs. Effekterne virker ikke dominerende, men er istedet med til at skabe en god stemning, som når figurerne laver ringe i vandpytterne, mens lyn og torden raser over skærmen.

Lige så vel som grafikken narrer ved første øjekast, er også banerne større end de umiddelbart giver indtryk af. Da jeg med Law i en bane hamrer modstanderen i gulvet, flækker dette og vi falder begge ned på en ny etage i bygningskomplekset. Som man også har set det i udgaver af både Mortal Kombat og Dead or Alive-spillene, kan barrierer altså nedbrydes og kampene derved flyttes til nye områder.

Sammen med det adrenalinfremkaldende miks af heftig synthesizer-guitar, halvklassiske violintoner og nogle til tider ganske gode popvokaler samt gospelagtige kor, er der lagt i ovnen til en velbagt huskekage.

Det er dog ikke kun i arcade-delen, at der er kommet ekstra fyld på, det er også blevet tid til et gensyn med den klassiske Tekken Force-mode i kampagnedelen inklusiv co-op samt netværks-spil.

Tekken Force er Tekken-seriens svar på Double Dragon, og her er det muligt i samarbejde med en ven at tage kampen op mod fjenderne og deres bosser. Skydevåben er en del af den nye cocktail, men da de virker ringere end både næver og fødder, er det lidt af et mysterie hvorfor man skulle vælge at benytte sig af disse. Tekken Force fungerer dog bedre end nogensinde, og det er sjældent at hverken kamera eller omgivelser kommer i vejen for den tilforladelige omgang arcade-prygling.

Tekken Force-delen ender derfor hurtigt som et fint alternativ, når der skal holdes en pause fra de mere krævende arcade-kampe, eller hvis der skal optjenes hurtige Fight Money. Denne nye møntfod kan bruges på at pimpe ens figur op, og her kan der vælges imellem et grotesk stort udvalg af nye frisurer, briller, tatoveringer, tøj eller våben. Ganske unødvendigt, men sært vanedannende.

Nu har du sikkert bemærket den totale mangel på negativ kritik af Tekken 6 indtil videre, og undrer dig måske derfor over, hvorfor den ikke endte på det perfekte ti-tal. Forklaringen er ganske simpel, Tekken 6 er tæt på perfekt, men få detaljer ridser dog lakken let.

Rage-systemet er endnu en ny tilførsel, tænkt for at skabe mere liv i kampene: når din figur er døden nær, forøges hans skade. Ganske simpelt, og umiddelbart en fin ide, der indbyder til hårfine sejre og tætte kampe.

Det er dog imod en mere kompetent spiller, at mit første store nederlag nærmest bliver tværet ud i mit ansigt, modspilleren bliver snart skubbet ned i det røde felt, men så sker der noget: en byge af slag og spark, der føles som en evighed bringer min figur fra overmodig superhelt til død krøbling, uden at jeg får chancen for at bryde den groteske kombo, og det er her, at jeg for alvor kommer til at hade rage-systemet.

Mens tanken er at rage-systemet er tilføjet for at sikre en elastikvirkning og spændende kampe lige til sidste energidråbe, virker denne i samarbejde med de ofte utroligt lange kombinationer en tand for hård. De nu næsten grotesk lange komboer lagt oveni et rage-system der forøger skaden, kan let vise sig at blive hadet af garvede turneringsspillere og frustrerende for nye spillere, der tager kampen online.

Det virker kort sagt som om systemet indbyder til misbrug og ubalance, og derfor umiddelbart bevirker at Tekken 6 er mest egnet til en omgang sjov mellem to ligeværdige og halverfarne spillere. Det er derfor muligt, at netop denne tilførsel vil dele Tekken-lejren i to dele: som herlig spilhygge med vennerne tilfører systemet en ekstra taktisk dimension til den kendte formular, men i de rette hænder kan den uden problemer bringe modstanderen til øjeblikkelig tælling.

Et kritikpunkt, der til gengæld vil gøre sig gældende for spillere i begge lejre, er de lange loadetider. Selv efter en installering, var det ikke usædvanligt, at jeg fandt mig selv stirrende på loade-skærmen i tyve sekunder inden kampen kunne gå igang, en ting der desværre hæmmede den næsten perfekte arcadeoplevelse.

På trods af dette, står Tekken 6 for mig som et utroligt helstøbt kampspil, og den bedste Tekken-oplevelse til dato.

Tekken 6Tekken 6Tekken 6Tekken 6
Tekken 6Tekken 6Tekken 6Tekken 6
Tekken 6Tekken 6Tekken 6Tekken 6
Tekken 6Tekken 6Tekken 6Tekken 6
Tekken 6Tekken 6Tekken 6Tekken 6
Relaterede links:
Kommenter tekst

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!

:D :) :( :-o :shock: :? 8) :lol: :x :P :oops: :cry: :evil: :twisted: :roll: ;-) :idea: :arrow: :| :mrgreen: :clap: :dance: #-o =; :^o [-X :pray: 8-[ :sick: :-# [-( :-k :-- <b>Fed tekst</b> <i>Kursiv tekst</i> <u>Understreget tekst</u>


Kommentarer
  • Skrevet af: foreverfrengers
    2009-11-12 01:30

    Har kun spillet Tekken 6 i en halv time og har svært ved at begribe hvor ringe det er?! Alt er galt! Grafikken er kedelig og middelmådig, lyden er horribel tam, scenario capaign er til grin, introsekvensen og historien gir ingen mening, loadtiderne som i Tekken 5 var utroligt korte er nu alt for lange. Tekken 6 er i mine øjne bare en dårlig version af Tekken 5 bare med lidt bedre grafik. Kan slet ikke komme mig over hvor meget Namco har fucket op her og kan på ingen måde følge anmelderen. Stod det til mig ville spillet få 6/10. Tekken 6 ryger direkte i skralderen og så er det ellers tilbage til Tekken 5. Skam jeg Namco!

     
  • Skrevet af: pumaen
    2009-11-05 18:20

    pas på ryggen Er det Jin du snakker om?

     
  • Skrevet af: pumaen
    2009-11-05 08:57

    Forstår ikke helt hvad i mener med Loadtiderne?

    Min tager nok 5 sek om at loade en kamp?

     
  • Skrevet af: pas på ryggen
    2009-11-04 13:36

    Hva er det nu han hedder ham der med de der bukser med flammerne på,mener han har sådan noget langt sort pandehår.

     
  • Skrevet af: pumaen
    2009-11-03 18:15

    Nogen der ved hvilken forskel det gør om man installerer spillet på sit harddrive eller bare lader den loade discen?

    Har læst andmeldelsen og ved godt det ikke er den store forskel, men nogen der ved hvor stor en forskel der er?

     
  • Skrevet af: minisnor
    2009-11-02 05:55

    Citerer Nstl:
    Det er testet på Pspen?


    Ikke nødvendigvis.

    Det er vist bare det cover de har valgt.

     
  • Skrevet af: Nstl
    2009-11-01 22:52

    Det er testet på Pspen?

     
  • Skrevet af: ChickenBone
    2009-10-31 12:24

    HAHAHAHAHAHAHA

    Adnan har tabt til onkel Hanmik,

    HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA

     
  • Skrevet af: Trolle
    2009-10-29 15:08

    @lemans: læs anmeldelsen

     
  • Skrevet af: hanmik
    2009-10-28 11:22

    Citerer themaz1987:
    DU har slået mig 1 gang og ikke et par gange hehe Men skal du nu have Tekken 6 efter denne her anmeldelse?


    1 gang...? nu spørger jeg ikke efter antal hjerneceller hos dig. Jeg mener at det er 3 eller 4 gange jeg har slået dig.. en gang første gang vi spillede mod hinanden og 2 eller 3 gange anden gang.. men det kan jeg nemt tjekke i aften. Jeg har kun spillet mod dig online, så min statistik burde vise hvor mange kampe jeg har vundet..

    Og nej Tekken 6 skal ikke hjem til mig. Jeg har mega dårlig samvittighed hver gang jeg bruger penge på et spil, så jeg begrænser mine køb til meget få spil.. økonomien er ikke havd den har været, så min spilleglæde må desværre komme i sidste ende.. selvom jeg skide gerne vil have spillet, selvom der er lange loadetider..

     
  • Skrevet af: themaz1987
    2009-10-28 11:05

    Citerer hanmik:
    damn you... og bare så i ved det.. så har jeg altså slået Adnan et par gange (men det er nok 40/4 i hans favør) i Tekken 5.. og jeg er total noob i det spil.. jeg er ikke tekken fan, men jeg har da spillet dem alle sammen.


    DU har slået mig 1 gang og ikke et par gange hehe Men skal du nu have Tekken 6 efter denne her anmeldelse?

     
  • Skrevet af: hanmik
    2009-10-28 10:47

    Citerer Miata:
    Du sammenligner altså mine evner med en sheepshagger's


    damn you... og bare så i ved det.. så har jeg altså slået Adnan et par gange (men det er nok 40/4 i hans favør) i Tekken 5.. og jeg er total noob i det spil.. jeg er ikke tekken fan, men jeg har da spillet dem alle sammen.

     
  • Skrevet af: Miata
    2009-10-28 10:43

    Adnan

    Du sammenligner altså mine evner med en sheepshagger's

    Hvad angår dig Lasse, så skal jeg nok gøre mit til at dit ansigt kommer til at ligne det du havde i RS2

     
  • Skrevet af: McDej
    2009-10-28 06:29

    Mega fedt spil, brugte det meste af min aften igår på at spille det sammen med et par venner.
    Men jeg forstår ikke det 9-tal i graffik, så flot er det altså heller ikke.
    Jeg synes faktisk ikke at grafikken er noget vildt særligt.

     
  • Skrevet af: danish99
    2009-10-28 06:27

    Har bestilt det hos axelmusic 301 kr med forsendelse og så er spillet kodefri.

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-10-28 00:16

    Citerer Miata:
    Men det er en billigkøbt fornøjelse, når man får chancen for at sætte de to andre HIP'sters på plads oven i hatten


    Hov hov, Jordbærhjelm. Når jeg er færdig med dig, så matcher både kind & baller din hårpragt.

    Og Adnan - Hvad er det nu de siger om tomme tønder? At Sidney passer godt ned i dem?

     
  • Skrevet af: themaz1987
    2009-10-27 23:39

    Miata: Naeste gang skal du bare huske at taenke dig godt om inden du sender mig en udfordring, spoerg bare Hanmik hehe

     
  • Skrevet af: Miata
    2009-10-27 22:33

    Jeeez, dette spil havde jeg fuldstændig overset. Da jeg læste anmeldelsen blev jeg omgående fragtet tilbage til Tekken 3 dagene, det var tider.

    Jeg er næsten sikker på, at jeg køber spillet tæt på release nu. Så må jeg lige forberede familien på, at de må tænke sig til årets julegaver, for jeg er ved at være lav på dollars

    Men det er en billigkøbt fornøjelse, når man får chancen for at sætte de to andre HIP'sters på plads oven i hatten

     
  • Skrevet af: lemans
    2009-10-27 16:32

    Mht lange loadtider. Så installer spillet på maskinen så går det hurtigt.

     
  • Skrevet af: clag
    2009-10-27 16:02

    Dres-dk ---> uuuh ja DOA2 på Dreamcast, jeg kan huske treeren nåede at udkomme til xbox før det spil havde loadet færdigt, men for f*nden hvor var det lækkert at se på i forhold til så meget andet, med undtagelse af Soul Calibur .

     
  • Skrevet af: hanmik
    2009-10-27 15:18

    Citerer Lee West:
    Hanmik... "med næsten ærbødig mine, at jeg griber fat i PlayStation-kontrolleren" og nej...jeg maste den ikke i Xboxen


    det overså jeg sgu i anmeldelsen.. så bare en masse referencer til de gode gamle playstation spil.. så det glippede i farten..

     
  • Skrevet af: Tsunami
    2009-10-27 14:53

    Citerer Lee West:
    jeg maste den ikke i Xboxen




    Tak for det mentale billede, Mr West.

     
  • Skrevet af: Lee West / GR®
    2009-10-27 14:49

    Hanmik... "med næsten ærbødig mine, at jeg griber fat i PlayStation-kontrolleren" og nej...jeg maste den ikke i Xboxen

     
  • Skrevet af: dres-dk
    2009-10-27 14:24

    9 i grafik lyder lige overkanten synes jeg. Selvom Lee West's begrundelse er fin nok, så synes jeg godt nok at der skal mere til før et spil fortjener 9 i grafik. Men ellers fin anmeldelse.
    Jeg synes også det er ærgerligt med load tiderne. Det kan altså ødelægge meget i kamp spil efter min mening. DOA2 til Dreamcasten havde samme problem og det var til stor irritation kan jeg huske.

     
  • Skrevet af: hanmik
    2009-10-27 14:13

    fin anmeldelse.. jeg lagde ikke lige mærke til det i teksten.. men står der hvad for et system det er testet på..? og er der mærkbar forskel på loadetid på X360 og PS3 udgaverne..? eller er de to udgaver ens..?

     
  Flere læserkommentarer>>
Grafik:9
Gameplay:9
Lyd:7
Holdbarhed:9
Vores karakter:9/10
Plus:
Fyldt til randen med muligheder og figurer. Godt tempo. Pæn grafik
Minus:
Lange loadetider.
Spilinfo
  • Format:
    PS3, PSP, Xbox 360
  • Genre:
    Fighting
  • Udvikler:
    Namco Bandai
  • Udgiver:
    Namco Bandai
  • Antal spillere:
    1-2
  • Antal spillere online:
    1-2
  • Aldersgrænse:
    Fra 16 år
  • Premiere:
    30 Oktober 2009
Tekken 6
Din spilsamling
Jeres karakter:9/10
Lignende spil

De 20 seneste programmer:
(Interviews, reportage, anmeldelser mm)

Age of Conan: Rise of the Godslayer interview
2010-03-18

GRTV met game director Craig Morrison from Funcom and had a talk about Rise of the Godslayer - the coming expansion for Age of Conan: Hyborian Adventu..

GDC10: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 2
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC10: Presentation: Age of Conan: Rise of the Godslayer Part 1
2010-03-18

Funcom and Game Director Craig Morrison shows us some details from character creation, new factions, areas and dungeons.

GDC10: NeuroSky Mind Controller
2010-03-18

Motion controllers are for old people. The new hype is playing using only the power of your brain! Bengt tried the mind controller NeuroSky at GDC, S..

GDC10: Green Day: Rock Band - American Idiot Gameplay
2010-03-18

Off-screen gameplay from GDC, showing American Idiot in action.

GDC10: Green Day: Rock Band - Boulevard of Broken Dreams Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing Boulevard of Broken Dreams in action.

GDC10: Green Day: Rock Band - When September Ends Gameplay
2010-03-17

Off-screen gameplay from GDC, showing When September Ends in action.

GDC10: Socom 4 Gameplay
2010-03-17

Gameplay from the showfloor of GDC

Trailershow week 11
2010-03-16

Petter has gathered the hottest trailers from last week

GRTV News - 16 March
2010-03-16

GDC is over, and so Petter is back with the biggest news from last week.

Preview: Alan Wake Gameplay
2010-03-16

We went to see Alan Wake in Helsinki, Finland at developer Remedy, and came back with this gameplay straight from the game.

GDC 2010: Playstation Move - Gameplay Demos
2010-03-15

We filmed the Playstation Move press conference at GDC and have edited out the juiciest gameplay bits for you to enjoy. Socom 4, Little Big Planet, Mo..

Review: Guitar Hero: Van Halen
2010-03-15

Guitar Hero is back! Now featuring Van Halen, and other artists, such as Blink 182, Weezer and Judas Priest.

GDC 2010: 2010 FIFA World Cup South Africa interview
2010-03-13

Directly from GDC 2010 - here's producer Matthew Prior on 2010 FIFA World Cup South Africa.

GDC 2010: Fable III Presentation
2010-03-12

Peter Molyneux was at GDC (or rather a fancy hotel room close by) to show off Fable III. Listen to what he has to say about the third game in the seri..

Ship Simulator Extremes interview
2010-03-12

We had a interview with Frank Dolmans about the game Ship Simulator Extremes. Watch it right here...

Review: Sonic & Sega All-Stars Racing
2010-03-12

Petter has been playing one of the best Sonic games in a while, and a worthy contender to Mario's pole position in the Kart series. But can it live up..

GDC 2010 Blog: Playstation Move
2010-03-12

We were at the Playstation Move event in San Francisco and give you our impressions of Sony's new motion controller...

GDC 2010: EA Sports MMA Interview
2010-03-11

Bengt got to talk to the developer of the upcoming MMA game from EA Sports about the different fighters and rule sets.

Preview: Splinter Cell: Conviction
2010-03-11

Bengt has been trying out the long awaited new Splinter Cell game from Ubisoft. Bengt has the latest on what to expect.

Afstemning Hvilken styreform forventer du dig mest af i 2011?
  • 14% Sonys Move
  • 25% Microsofts Natal
  • 3% Nintendos Wii-mote
  • 18% Mus og tastatur som altid
  • 35% Joypad all the way!
  • 4% Trykfølsomme skærme
  • 2% Noget helt andet
Resultat
Store locator
Nyheder | Previews | Anmeldelser | Artikler | Gadgets | Tema | Film | Musik | Magasin | Abonner | Download som PDF | Find butik | Club | Forum | Blogs | Brev | Brugeranmeldelser | Konkurrencer | Game Servers | Bliv medlem | Downloads | Grupper | Grupper | Kontakt | Annoncer | Redaktionen | Cookies |
Gamereactor Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Strandvejen 72 st. mf, 2900 Hellerup, Denmark