Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

PIRATES OF BLACK COVE

Vi er et ocean væk fra de dage, hvor pirater blev associeret med noget mere ondskabsfuldt end Kaptajn Jack Sparrow og Monkey Island.

  • Tekst: Mika Sorvari - GR FI

Men det farverige bud på de syv have er det perfekte bytte til lidt realtidsstrategi.

I Pirates of the Black Cove sejler man som spiller rundt i en lettere stiliseret udgave af det Caribiske Hav, der udover de sædvanlige kolonimagter også er hjemsted for fire slags pirater. Der er de "gode" pirater: fribyttere, kapere og, jaeh, pirater, som spilleren skal samle i en forenet front mod den frygtindgydende flok fra Black Cove. For at gøre det, må man rejse frem og tilbage på alle mulige slags missioner, der skal vinde de gode faktioners tillid.

Først og fremmest er dette her et sjovt spil, hvilket er tydeligt fra starten takket være navne og baggrundshistorier på de tre kaptajner, man kan vælge mellem. Den oplagte sammenligning ville være Monkey Island-serien, men her er ikke tale om plagiat. Spillene deler en dyb kærlighed til ordspil og andre fjollede former for humor, men Black Cove står på egne træben, og byder på masser af originale vittigheder.

Pirates of Black Cove
Dette er en annonce:

Actionen udspiller sig både til lands og til vands. Ude på bølgerne navigerer man med WASD-knapperne, hvor WS styrer fart, og AD retning. Man behøver ikke bekymre sig om vind eller vejr - udvikleren har valgt at holde det hele meget arkade-venligt. Fjenderne nedkæmpes med kanoner såvel som de mere farverige specialvåben, blandt andet menneskekatapulten og skibssøgende raketter. På land holder Black Cove sig til de traditionelle RTS-konventioner, og har du spillet genren før, vil du straks føle dig hjemme med styringen. Antallet af enheder holdes ganske lavt.

Dette er en annonce:

De simple og velkendte mekanikker går fint i spænd med den lethjertede og sjove stemning, som spillet har. Det samme gælder grafikken, da Nitro har styret uden om hård realisme og i stedet har valgt et stiliseret, tegnefilmsagtigt udseende. Dette er måske den bedste del af Black Cove, da designet både er mindeværdigt og morsomt. Især figurene skiller sig ud som originaler, og Nitros erfaring med skibsmodeller viser sig også tydeligt.

Pirates of Black Cove

Pirates of Black Cove byder på et dynamisk soundtrack, der hurtigt reagerer på begivenhedernes gang, og er nogle gange det første varsel om, at det er tid til at bemande kanonerne. Musikken er måske ikke videre original, men passer fint til stemningen, og kan stadig nydes efter et par timers spil. Stemmeskuespillet er en anden sag. Stemmerne er lige så tegneserieagtige som ansigterne, de tilhører, og når til tider nogle ret ekstreme niveauer. Det kommer nok an på den enkeltes temperament, om man synes om det.

Mange af tidens spil har alle mulige former for collectibles, der skal forlænge deres levetid. I Pirates of the Black Cove kan man finde tusind forskellige forfærdelige vittigheder, der flyder rundt i bølgerne. Det er tydeligt, at udviklerne grundigt har udforsket de dybe, mørke ordspilsgrotter.

Er du interesseret i et mægtigt underholdende og farverigt eventyr, så er Pirates of the Black Cove bestemt værd at se nærmere på. Øjeklap og papegøje er ikke påkrævet.

Pirates of Black CovePirates of Black CovePirates of Black Cove
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Herlig grafik og figurdesign, sjov atmosfære
-
Dårligt stemmeskuespil, knap så smidig kode
Dette er en annonce:
BETA +