Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
FacebookFacebook
ANMELDELSE

SSX

Efter at have tilbragt en halv konsolgeneration i dvale, vender den vanvittige SSX-serie endelig tilbage. Er comebacket et frit fald fra toppen af Mount Everest, eller folder spillet sin wingsuit ud og lander yndefuldt?


Det er altid en underlig fornemmelse, når et spil spørger en, om man vil sætte sværhedsgraden ned, eller om man måske vil springe denne her bane over. Som når den der tarvelige gris dukker op i Donkey Kong Country Returns, og tilbyder at lade en sølvfarvet Kong gennemspille banen for en, mens man selv kigger på.

Mine reaktioner spænder fra fornærmelse over opgivelse og til lettelse. Men sådan er det ikke, når jeg spiller SSX. Her bliver jeg bare stædig. Ja, det kan godt være jeg var fire millioner point fra at vinde. Ja, jeg ved godt at jeg hastigt nærmer mig det tyvende forsøg. Fandme nej, om jeg vil springe banen over! Det bjerg skal erobres, og ham snothvalpen med det ustyrlige hår skal have en lærestreg!

SSX
Dette er en annonce:

SSX masserer mine aller mest centrale gamer-nerver, dem der ikke giver en pind for historier, universer, lore, stemmeskuespil, mellemsekvenser, scripting, kort sagt al det indpakning, der måske er meget vigtige i forhold til det, vi nogle gange åh-så-fornemt kalder "oplevelsen", men som reelt ikke har noget med gameplayet - selve spillet - at gøre. For SSX er nemlig et spil, der nærmest er klinisk renset for al unødvendigt gøgl. Bortset fra den første gang, du starter spillet op (hvor en meget grundig og pædagogisk tutorial introducerer den nydelige styring), skal der kun et par knaptryk til, før du er i gang. Vælg en region, et bjerg, et droppunkt, og så kører vi.

Det er helt forfriskende.

Dette er en annonce:

For de uindviede er SSX en serie af lidet realistiske snowboard-spil, der havde deres storhedstid på forrige konsolgeneration. Siden da har serien ligget i dvale, men vender altså nu tilbage, for første gang i umindelige tider. Det blev oprindeligt lanceret som SSX: Deadly Descents, og blev dengang omtalt som et meget mørkere bud på serien. Det blev der rynket på næsen af, og siden da har EA nedtonet fokusset på livsfare og dødbringende bjergtinder. I stedet er der en rød tråd direkte tilbage til forgængerne, og SSX fremstår som et dejligt tilbagelænet snowboard-spil, der mest af alt handler om at køre afsindigt hurtigt og lave fuldstændigt vanvittige tricks i luften, der i virkelighedens verden ville resultere i pulveriserede knogler.

SSX

Spiller man offline, er der to spiltyper til rådighed: World Tour og Explore. Førstnævnte er det, man måske lidt nødtvungent kunne kalde spillets "kampagne", hvor man turnerer verden rundt og køre ræs og trickløb i ni bjergområder, indtil man er klar til at erobre det såkaldte "deadly descent" - en særligt livsfarlig bjergtinde, der har en eller anden unik fare, såsom træer, is i stedet for sne, dybe kløfter, der skal krydses med wingsuit, eller sneskred, der skal undgås.

Det er pakket ind i et absolut minimum af historie, som man heldigvis sagtens kan ignorere. Gameplayet fejler intet, om end sværhedsgraden svinger en del - nogle deadly descents er væsentligt mere dødbringende end andre, mens jeg har siddet uhjælpeligt fast på nogle af de tidlige trickløb, og ikke haft problemer med andre. Sjovt er det dog, og hvert bjergs gimmick bliver introduceret relativt tidligt, så der er rigeligt med variation.

SSX

Explore er for dem, der selv vil vælge. Her er svimlende 153 droppunkter fordelt på ni regioner med hver tre-fire+ bjerge, og det er eddermame meget. Nogle af dem er låst op fra starten, men man skal købe sig adgang til de fleste af dem - heldigvis skovler man disse ind, både her og i World Tour.

Hver bane i Explore har en stribe tider eller scores, der hver især resulterer i medaljer, og som ny spiller skal man nok ikke regne med at score mere end bronze eller sølv, første gang man prøver - der er langt op til topscoren. Dertil har udviklerne kigget Need for Speed-seriens Autolog-system efter i bedene, hvilket har resulteret i RiderNet, der tager de bedste funktioner fra forbilledet og udvider med et par smarte tiltag.

RiderNet vil anbefale dig løb, baseret på hvad dine venner har lavet, og har en kammerat sat en god score på en bane, vil du kunne se hans "ghost", mens du kører - så du kan lure ham af eller evt. se hvor han laver fejl. Det samme gælder i øvrigt de fire scores eller tider på hver bane, du skal slå for at få de forskellige medaljer.

Til tider støder man også på Geotags ude på pisterne. Dette er små genstande, man kan købe sig til for ens point, og som man kan placere rundt om i spillets verden. De dukker så op i andres spil, og så længe ingen samler dem op, indtjener man point på dem. Se det som en slags trodsig udfordring til resten af verden - jeg kunne nå helt herop, kan du? - en slags virtuel afpisning af territorie, og en af de bedste ideer, jeg længe har set.

SSX

Endelig er der de såkaldte Global Events, der er SSX's "rigtige" multiplayer-del. Her kan man deltage i konstante konkurrencer overalt på spillets bjerge, mod andre spillere i realtime. Modstanderne ses som ghosts, så der er ikke noget med at blive saboteret af andre, og fordi det handler om at sætte den hurtigste tid eller højeste score, er der ikke brug for at starte samtidigt. Derfor er der heller ingen ventetid, ingen kedelige lobbyer, og det hele flyder bare - lidt som at se skisport i tv.

Disse global events varer typisk over flere dage eller uger, så man har altså rigeligt tid til at forbedre sin placering. Præmierne kommer i form af store pointsummer, der kan bruges til nye unlocks eller deltagelse i flere events (det er nemlig ikke alle, der er gratis).

Op til 100.000(!) spillere kan deltage i hvert event, men vil man have det lidt mere privat, kan man også det. Du kan lave dit eget event på hvert eneste drop, selv bestemme reglerne, varigheden og begrænse deltagerne til venner og venners venner, hvis du vil.

Det er en smart og gennemtænkt tilgang til online-multiplayer, der er både simultan og asynkron på samme tid, og det er godt fundet på.

SSX

Det samme er styringen, som jeg nævnte tidligere. Tricks i luften laves med højre stick, og med denne kan man selv vælge hvilken hånd, der skal gribe hvilken side af boardet. Et hurtigt tryk til højre og derefter ned, og højre hånd griber boardets bagkant. Venstre-højre, og venstre hånd griber højre side. Op-venstre, og begge hænder griber venstre side. Det er simpelt og elegant, og man kan sætte lidt ekstra kulør på ved at "tweake" med højre aftrækker, eller sætte rotation på med venstre stick.

Det er et let og dejligt system, og man skal næsten gøre sig umage for at kvaje sig. Man behøver ikke tænke på balance når man grinder, man retter automatisk ud i luften, hvis man slipper stickene. Nogen vil måske mene, at spillet er for tilgivende, at det er for svært at baile. Men straffen for at miste sin combo er temmelig høj, og straffen ved at benytte rewind-funktionen er så høj, at det ofte ikke kan svare sig. Samtidigt skal man virkelig have styr på tingene, for at trække de rigtig høje scores hjem, så selvom det er nemt at komme i gang, er det ganske svært at mestre. Og så er det nu engang sjovere at suse ned af bjergene end at ligge med hovedet begravet i sneen.

SSX

Ekstremsportsspil har en lang tradition for gode soundtracks, og her skuffer SSX bestemt ikke. Her er en god portion dubstep (af den knap så boremaskine-agtige slags, selvom der har sneget sig et enkelt Skrillex-nummer ind), men her er også mere reel (om end synth-tung) hip-hop, og nogle ganske gedigne indie-pop-ting, der hurtigt har indfundet sig på min iPod.

Derimod ville jeg ønske, at grafikken var bedre - ikke at den som sådan fejler noget (snelandskaber er nærmest per definition smukke), men man kunne måske have ønsket sig lidt flere detaljer, især når det kommer til figurene. Omvendt ser det uendeligt blæret ud, når man er i Super Tricky Mode, trækker orange lysslør efter sig, og sender massive chokbølger gennem hele landskabet, når man lander et Massive lufttrick. Det er rendyrket pral.

SSX

Summa summarum er SSX et spil, hvor alt overflødigt fedt er skåret fra, og hvor - undskyld klicheen - det kun handler om dig og bjerget. Det er gammeldags på den gode måde, hvor man er hurtigt i gang, og intet kommer i vejen for gameplayet. Med medaljejagten og den ustyrlige mængde droppunkter i Explore er det også et spil, man kan klemme temmelig mange timer ud af. Bortset fra en lidt ujævn sværhedsgrad er SSX alt, hvad jeg havde håbet på.

Og ja, jeg endte med at springe banen, jeg nævnte i starten, over. Jeg skulle jo gerne nå denne anmeldelse inden deadline. Men jeg sværger at vende tilbage og knuse ham Griffs score, uanset hvor mange genstarter, der så skal til.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Stærkt vanedannende gameplay, lækkert soundtrack, geniale online-funktioner, afsindig mængde indhold
-
Til tider lidt tør grafik
Dette er en annonce: