Dansk
Gamereactor
anmeldelser
James Bond 007: Tomorrow Never Dies

007 Tomorrow Never Dies

Black Ops har haft en masse at leve op til med at bringe James Bond figuren til PlayStation. Goldeneye til Nintendo 64 blev et kæmpe hit og mange havde forventet at Tomorrow Never Dies vil kunne overgå dette men det er desværre ikke tilfældet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

På skurkejagt i det kolde SibirienSå er det atter blevet James Bond tid. Premieren på den nye James Bond film, The World Is Not Enough nærmer sig med kraftige skridt. Derfor er det noget underligt at spiludgaven af den forrige James Bond film, Tomorrow Never Dies, netop er kommet til Danmark. Om det skyldes en fejlslagen markedsstrategi fra udgiveren Electronic Arts eller om der er tale om et førsteklasses eksempel på hvor galt det kan gå når spil bliver forsinkede skal vi dog ikke komme ind på her.

HQ

Bond, James Bond.
Spil udgaven af Tomorrow Never Dies er et action spil, der i stil og opbygning minder meget om action hittet Syphon Filter fra 989 Studios. Handlingen i spillet er delt op i forskellige missioner og selv om spillet er bygget over filmen så har Black Ops, der har udviklet spillet, valgt at omskrive historien på nogle punkter og tilføje lidt nyt. Som eksempel kan tages den første bane i Tomorrow Never Dies. Akkurat som i filmen skal Bond sætte en stopper for et ulovligt våbensalg i det kolde Sibirien. I spillet er der dog den lille forskel, at man først skal ødelægge en radar bygning. Når det er gjort går turen på ski ned af en bjergside skarpt forfulgt af alt andet end venlige soldater før man endelig når frem.

Vild biljagt efter en fjendtlig lastbil konvojSådan er der mange eksempler på hvordan filmens plot flere gange er lavet fuldstændig om. Eksempelvis så når man tidsnok frem til at redde den underskønne Paris fra at bliver offer for den sadistiske Dr. Kaufman og senere skal man også ud og stoppe en kinesisk terrorist og sådan fortsætter det. Desværre er biljagten i parkeringshuset blevet skrottet hvilket er ærgerligt da det var en af de bedste scener i filmen.

Varieret gameplay
Gameplayet varierer meget i de forskellige baner. Den hæsblæsende jagt på ski ned af bjerget i første bane er et godt eksempel og senere skal man ud og fræse asfalt i en top tunet BMW med maskingeværer og raketter, mens man forsøger at standse en fjendtlig lastbil konvoj i at nå sit mål. Hovedparten af spillet er dog forbeholdt et 3. persons skydespil i samme hæsblæsende stil med Syphon Filter og det er da også det sjoveste ved spillet.
Våben er der nok af. Som standard er man udstyret med sin trofaste Walther PPK pistol med matchende lyddæmper og på mirakuløs vis så løber den aldrig tør for kugler. Derudover kan man også få maskingeværer og maskin pistoler samt rifler med advanceret kikkert sigte. James Bond ville ikke være James Bond hvis ikke den evigt opfindsomme Q holdt ham forsynet med en masse tekniske dippedutter. Heldigvis byder arsenalet også på sådan nogle. Blandt andet manchet knapper med indbygget laser og den yderst alsidige mobil telefon.

Bond med en lille ski´ på. Læg mærke til de mange flotte grafiske effekterEn fryd for øjet
Grafikken i spillet er flot. Faktisk er den flere gange imponerende. Black Ops har virkelig formået at presse PlayStationen til det yderste. Figurerne ligner også deres filmiske forbilleder meget godt. Specielt James Bond er rigtig godt lavet hvorimod Elliot Carver ser 10 år yngre ud end han gør i filmen. Figuranimationen er også flot og de mange fjender falder ikke bare om når de bliver skudt. De udfører et eller andet drabeligt stunt som at blive slynget omkuld af skuddet eller falde ud over kanten på et kanontårn eller styrte hovedkulds ned i en avis trykker (SPLAT) og det er alt sammen yderst underholdende at se på.
De forskellige baner bindes tit sammen af klip fra filmen og de er af en utrolig høj kvalitet.
Lyden hører også til i den gode ende. Stemmerne til figurerne er velvalgte og ligger sig tæt op ad filmen. Musikken er ganske iørefaldende med en meget dance-agtig udgave af det kendte tema. Styringen af Bond er stram og til tider upræcis hvilket vil komme til at koste energi i pressede situationer, men den er ikke sværere end at den kan mestres efter noget tid.

Dette er en annonce:

Banke, banke på. Er der nogen hjemme?Allerede færdig?
Desværre vil mange nok blive slemt skuffede over Tomorrow Never Dies. Black Ops har haft en masse at leve op til med at bringe James Bond figuren til PlayStation. Goldeneye til Nintendo 64 blev et kæmpe hit og mange havde forventet at Tomorrow Never Dies vil kunne overgå dette men det er desværre ikke tilfældet. Tomorrow Never Dies er simpelthen alt for let at komme igennem. Banerne er alt for korte og ingen af dem er særligt svære. Faktisk så kan man komme igennem spillet på en dag og det endda uden at anstrenge sig. Hvis bare banerne havde været af samme længde som dem i Syphon Filter så ville Tomorrow Never Dies have været en ligeså god oplevelse som GoldenEye var det. Men sådan skulle det altså ikke gå. Som det ser ud nu så er spillet et godt action spil der viser at James Bond godt kan begå sig på PlayStation. Desværre er det hele overstået længe før det rigtigt kommer i gang.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Flot grafik og varierende gameplay. Et godt action spil.....
-
...der desværre er overstået længe før det kommer i gang. Besværlig styring. Ringe...
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

007 Tomorrow Never DiesScore

007 Tomorrow Never Dies

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper H. Andersen

Black Ops har haft en masse at leve op til med at bringe James Bond figuren til PlayStation. Goldeneye til Nintendo 64 blev et kæmpe hit og mange havde forventet at Tomorrow Never Dies vil kunne overgå dette men det er desværre ikke tilfældet.



Indlæser mere indhold