Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser 2002 FIFA World Cup
Anmeldelser 2002 FIFA World Cup

2002 FIFA World Cup

EA Sports giver dig denne gang en chancen for at bringe dit favorit-landshold til tops i VM.
Jon Andreas Bjerk Testet på 4 juni 2002

EA Sports giver dig denne gang en chancen for at bringe dit favorit-landshold til tops i VM. Det er den første fodbold-titel som dukker op på Xbox og det er til tider et imponerende skue.

FIFA serien er uden tvivl guld værd for EA og de har længe sat standarden for hvad god fodbold på konsol og PC er. De seneste år har EA dog fået stærk konkurrence fra en række andre udviklere, som uden tvivl har bidraget til at hæve standarden. Nok om det, lad os komme i gang med de hårde fakta på EA’s officielle VM spil. For det første er der en del begrænsninger her, siden fokus alene er på dette års VM. Det har nemlig resulteret i at spillet kun har to gamemodes at vælge imellem, henholdsvis World Cup (WC) og Friendly. I WC handler det naturligt nok om at føre favoritholdet til tops, hvilket er ganske fint, men spillets egentlige styrke ligger i Friendly, som lader dig spille mod vennerne i dine egne turneringer. Dermed ikke sagt at AI’en i WC mode er dårlig, for det er ikke let at banke et stjernehold som Brasilien, England eller Frankrig, hvis du hæver sværhedsgraden et hak eller to. Det er med andre ord lagt op til mange timers morskab for fodboldfans, enten du er alene eller ej.

Fed grafik på din Xbox
2002 FIFA World Cup (FWC) har, som ventet, en lækker grafik. Alle de officielle stadions er selvfølgelig med og de skal være genskabt ned til mindste detalje. I det hele taget genskabes et virkeligt levende billede, som inkluderer et animeret publikum, godt nok ensfarvet fra top til tå, men alligevel bedre end papfigurerne vi er vandt til. Og så er der officielle maskotter og oppustelige figurer, men ikke mindst spiller-animationerne er i topklasse. Det er tydeligt at motion capture teknikken har givet valuta for pengene og ser man bort fra at bolden ser ud som om den er fæstet til spilleren med en tråd, ser det næsten "ægte" ud. Hvert hold har mindst en stjernespiller, og hvad dette indebærer kommer vi tilbage til senere. David Beckham er genskabt med nærmest fotorealistisk lighed, mens andre ligner knapt så godt.

Al den fine grafik har selvfølgelig også en rimelig høj pris. Xbox versionen af FWC lider under et stort framerate problem. Hver gang du fyrer en lang stikning af sted og kameraet efterfølgende justerer positionen opstår betydelige slowdowns, hvilket sætter en dæmper på flowet i spillet. Men det dynamiske kamera har også nogle virkelig fede features. Når du f.eks. scorer eller brænder en stor chance, zoomer kameraet ind på spilleren i realtime og viser glæden eller skuffelsen over præstationen. For så at zoome ud igen, til fuldt overblik. Det er cool!

Nye features i hobetal
Som tidligere nævnt har samtlige hold, mindst én såkaldt stjernespiller. Stjernespillere er markeret med en stjerne hængende over hovedet som en glorie og denne klassificering tildeler spilleren op til flere færdigheder hvor de udmærker sig. Disse er f.eks. speed, fitness, shot eller pass og rangeres på en skala fra 1-7. Hver gang en stjernespiller udfører en af sine specialiteter, markeres spilleren og/eller bolden med en lækker lysstribe som visuelt understreger overlegenheden i den aktuelle færdighed. Hvis en spiller f.eks. har skud som specialitet skrues bolden automatisk mod et af målhjørnerne og resulterer dermed som oftest i et lækkert mål.

Luftspillet er også forbedret i FWC. Dette gælder ting som f.eks. hovedstød. Du holder ganske enkelt bare X, A eller B knappen nede. B knappen Sender automatisk bolden mod modstanderens mål, mens X og A knappen enten lobber eller sender bolden i den retningen du styrer den venstre analog stick. Dette forenkler og effektiviserer luftspillet en hel del. Kontrollerne er enkle at bruge og det tager ikke lang tid før du for alvor er inde i spillet. Mit eneste ankepunkt er Xbox’ens joypad. Y knappen får spilleren til at løbe denne gang. Du skal tappe den (trykke flere gange) for at holde farten og løbe fra eventuelle modstandere. Finterne er placeret i den lille sorte knap, øverst til højre og mange af spillerne har individuelle finter. Den hvide knap bruges til at sende spillerne af sted for at modtage en lang stikning.

Lyden af sejr runger
Lyden er også en meget gennemarbejdet del af spillet. Kommentatorerne er cool, men ender ofte op med at blive ganske distraherende, med deres gentagelser. Det er langt federe at høre på de gennemførte publikumslyde, som varierer fra buh-råb, over jublen til sang af de respektive landes nationalsange. Det er tillige utroligt fedt at høre på spillerne som denne gang kommunikerer aktivt på banen. Nogen af holdene kommunikerer tilmed på modersmålet, men som regel foregår det på engelsk, og det er en fed detalje.

Kun for fodbold-freaks?
Der er meget godt at sige om FWC, men som du har læst er der også nogle problemer. De nævnte framerate problemer er uden tvivl min største anke. Men, derudover er spillets hastighed relativ lav. I standard indstillingen virker det mest af alt som en slowmotion gengivelse. Sandt nok så kan hastigheden justeres, men selv på den hurtigste indstilling går det ikke hurtigt nok. Dette lægger selvfølgelig en dæmper på intensiteten af spillet, men det er heller ikke så galt, at det bliver meget irriterende. Hardcore FIFA fans vil også savne en del af de detaljerede indstillings- og management muligheder de er vandt til fra EA’s FIFA titler, men du har selvfølgelig muligheden for at ændre på holdopsætningen, formationer o.l. Og så tag lige at vind VM for Danmark på Xbox!.

Yderligere karakterer

Grafik
9 / 10
Lyd
8 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Absolut flot grafik og naturligvis alle de rigtige spillere og hold.
Minusser Frame-raten er til tider pinlig. Det hele skyldes den overdådige grafik.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
7,5 spredning 7–8
Gamereactor Danmark 7
Gamereactor Sverige 8
Fuld profil 400 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler EA Sports
Udgiver EA
Testet på Xbox
Genre Sports
Platforme
Gamecube PS2 Xbox PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.