Sidste år bedst sælgende tur-baserede strategispil hed Call To Power, og når noget sælger godt, kommer der altid en 2´er og således også her. I det følgende kigger vi lidt på de forbedringer som Activision lover, og vi giver en foreløbig vurdering af spillets fremtid.
Diplomatiets ædle kunst
Den del af Civ-spil, jeg altid selv har nydt mest, har været interaktion med fjenderne - at fornærme dem på en fed måde, og ved at ydmyge dem totalt inden jeg atombombede deres hovedstad tilbage til stenalderen! I CTP2 er der i den grad gjort noget ved diplomatidelen. Når man modtager en besked fra en anden civilisation, kan man svare på en masse måder. Man kan sætte tonen i svaret (ligefra storsindet til vred), man kan kræve årlige beløb, byer og alt muligt andet. Desuden er systemet bygget op om mange svar og modsvar!
Krigens ædle kunst
I det første spil, var der nogle kraftige ubalancer - hvor man bl.a. så tidlige units som Phalanx sænke battleships - og hvor tit er det lige det sker? Teamet bag CTP2, arbejder hårdt på at undgå den slags fadæser i det nye spil.
Tropperne kan nu organiseres i hære med op til 12 units i hver - og det gør det en del nemmere at føre krig. Især når man nu kan navngive disse hære.
En anden ting, som designerne skulle have brugt tid på denne gang, er at balancere de konventionelle våben, og de mere ukonventionelle, som tv-evangelister og miljøforkæmpere og den slags. Forhåbentligt er de ikke nær så stærke som de var i første omgang!
Den ædle kunst at vinde - og andre nyheder
Udover de sædvanlige nyheder, som lidt flere forskellige units, og en længere tidsperiode, byder CTP2 også på små nuttede ting, såsom belønninger for diverse bedrifter. Feks. giver det en bonus at være den første, der rejser rundt om kloden, at finde det største bjerg og så videre. Det er rart med lidt nytænkning oveni alle de forventede "fornyelser".
Heldigvis har de i CTP2 valgt helt at fjerne det ydre rum fra spillet - det fungerede heller aldrig særlig godt i 1´eren. Til gengæld gøres der mere ud af at udnytte havet, som er en vigtig brik i den sidste del af spillet.
Der er også kommet 2 nye måder man kan vinde spillet på. Man kan nu, via diplomatiet, sikre sig overtaget over verden, eller man kan researche sig til sejr. Det er dog stadig muligt at vinde på den gode gammeldags metode: Dræb alle der ikke er dig!
Den ædle kunst at balancere
Humlen bag spil med så mange detaljer og muligheder som CTP2 har, er at få balanceret alle de variabler man har - og det er mig umuligt, at bedømme udfra et preview som dette. Men spillet lover helt klart godt. Især diplomatidelen, skal blive skæg at lege mere med. Åh, at fornærme franskmændene, til de er ved at eksplodere, og så erobre og brænde deres byer - findes der nogen større tilfredsstillelse? Lugten af brændende kød og....okay, tilbage til konklusionen:
Der er altså nogle nye ting, men på overfladen er der ikke mange ting som adskiller Call to Power II fra forgængeren. Jeg er dog ret sikker på at fans af 1´eren ikke vil blive skuffede - for os andre, er spørgsmålet nok stadig, om CTP2 byder på nok nyt! Det må tiden jo vise.