Blair Witch Vol. 1: Rustin Parr

Hvem ville have gættet, at en håndfuld mennesker, der tog et videokamera med ud i skoven og rystede lidt med det, ville blive rige? Vil pengestrømmen blive forøget efter at spillet, der bygger på filmen, er sendt på gaden?

Rustin Parr - Hvem var det?
For dem der ikke er helt inde i myten om Blair Witch, var Rustin Parr en tosse, der boede i skovene udenfor byen Burkitsville. I det herrens år 1941 overgav han sig selv til myndighederne, efter at han havde myrdet 7 børn, og et andet barn blev tvunget til at se på, da det hele skete. Men Rustin Parr påstod hårdnakket, at et gammelt kvindeligt spøgelse var skyld i det hele.

Datidens "strengt fortroligt"
Som Special-Agent Doc Holliday er du på en undercover mission, hvor du skal forsøge at finde sandheden omkring denne Rustin Parr. Fremgangs måden er at interviewe lokalbefolkningen og fortælle dem, at du leder efter din niece, og at du har på fornemmelsen, at Rustin Parr måske har noget med det at gøre. I dialogerne er der gjort meget ud af at få en ordentlig samtale i gang imellem Doc og indbyggerne i Burkitsville. Stemningen i spillet er meget dyster og den lægger hele tiden op til, at der meget snart sker noget gyseligt.

Spillet kombinerer uhyggelige lyde med grafisk uhygge, så man bliver glad for, at det kun er et computerspil. Faret vild... våd... går i cirkler... omringet af uhyggelige skygger, tågebanker og skovens uhyggelige lyde - det er for fedt! Skru op for lyden og ned for lyset. Lad os få noget uhygge.

Nocturne - i nye klæder
Noget af det første man oplever efter at have ofret 1GB af sin harddiskplads på Blair Witch , er at grafikken minder utroligt meget om sidste års spil Nocturne. "Åh nej", tænker du sikkert, "nu skal vi til og døje med Nocturnes kampsystem igen", men jeg kan berolige dig - det skal du ikke. Spillet har nemlig ikke de helt vilde action sekvenser - det ligger mere op til nogle hjerne vridende puzzles i ny og næ. Men det er stadig muligt at ende i nogle kameravinkler, der ikke giver dig ret meget overblik over den ellers så farlige situation.

Tilbage til fremtiden?
For at gøre kampene nemmere i spillet, og dermed komme ud til en større målgruppe, er der på alle våbene monteret noget, der bedst kan beskrives som et lasersigte. En ide, der vil være velkommen i så mange andre "skyd alt hvad der bevæger sig" spil, men det er lidt dumt i et spil, der udspiller sig i 1941. Udover pistoler er det også muligt - faktisk nødvendigt - at anvende økser og spidse træpinde.

Når din person vandrer rundt i skoven, vil du opleve at bladene på jorden sparkes rundt - en virkelig fed detalje. I det hele taget er grafikken et godt stykke arbejde - så længe man ikke kigger på personernes hoveder. Ansigterne ser ud til at være lave i sidste øjeblik og det stemmer ikke overens med resten af spillets grafiske kvalitet. Specielt når der kommer personerne taler, vil du opleve, at spillet ikke klarer sig bedre end en tysk synkroniseret action film. Det er en skam, da spillets engelsk accent er yderst god.