Tintin: Prisoners of the Sun

Tintin er en af mine største helte og blandt mine favorithistorier om den unge reporter og hans mange eventyr, tangerer albummene De Syv Krystalkugler og fortsættelsen Soltemplet højt på skalaen. Samme to album danner også grundlag for Tintin: Prisoners of the Sun til Game Boy Color, der fanger den helt rigtige Tintin-ånd på fornemmeste vis.

Tintin bliver denne gang rodet ud i en mystisk affære, hvor en ekspedition bestående af syv videnskabsmænd bliver ramt af en mystisk forbandelse, da de finder en gammel Inka-grav i Peru. De falder simpelthen i søvn og intet kan tilsyneladende vække dem igen. I forbindelse med et besøg hos den sidste af de syv videnskabsfolk, bliver professor Tournesol kidnappet, og så må Tintin i aktion.

Hypermobil
Prisoners of the Sun er overvejende et platform-spil, men der er meget variation i gameplayet, hvilket så absolut er til spillets fordel. Det hele tager sin begyndelse på et naturhistorisk museum, hvor to af de syv videnskabsmænd arbejder. Tintin ankommer netop som den ene af dem er faldet i den mystiske trance. Tintin må nu ile afsted, for at advare den anden, men det når han (heldigvis) ikke. Hvis han gjorde, ville der næppe være en historie.

Den første bane er hurtigt overstået og skal da heller ikke ses som mere end en træningsbane, hvor man lige kan få styr på de ting, som Tintin kan, samt lige få en fornemmelse af spillets styring. Tintin kan gøre alt det, som en platform helt skal kunne: Han kan gå, løbe, dukke sig, klatrer i træer, bære rundt på kasser og selvfølgelig også hoppe og springe.

Jeg nævnte før, at der var megen variation i gameplayet og tak for det. Problemet med mange platformspil, er nemlig, at de hurtigt bliver trivielle men ikke her. Tintin kommer nemlig også ud og køre i bil, ud at flyve med en kondor, løbe fra en lavine og sejle i kano. Her ligger spillets virkelige styrke. Skiftet i gameplayet kommer på de rigtige tidspunkter og virker som en naturlig del af spillet.

Digital tegneserie
I den grafiske afdeling score Prisoners of The Sun en absolut topkarakter. Alle de forskellige sekvenser vises med masser af farver men vigtigst af alt, så har Infogrames ramt stilen meget præcist i forhold til tegneserierne. Den er perfekt gengivet, hvilket specielt kommer til udtryk i de stillestående billeder, der binder de forskellige baner sammen. Tintins bevæger sig også flydende, men hans modstandere er noget stive i det. Der hvor det virkelig blive en kende imponerende, er i de særlige sekvenser såsom køreturen. De er alle virkelig godt lavet og viser, at der er mange muligheder i en Game Boy Color, til trods for, at den må regnes som værende et primitiv stykke hardware.

Tintin: Prisoners of the Sun må siges at være året overaskelse på Game Boy Color og et "must" for alle, der elsker Tintin eller savner et GBC-spil med noget kød på. Spillet er desværre alt for nemt men skidt med det. Det er sjovt!