X-Men: Mutant Academy

Mutanterne er i blandt os. De holder sig i det skjulte fordi de ved, at almindelige mennesker ikke kan lide dem. Det er de noget sure over og hvad gør de så, hvis de trænger til at få afløb for deres aggressioner? De giver sig til at banke hinanden og det gør de i Mutant Academy, et kampspil der ulig sin PlayStation-fætter er både kedeligt og ligegyldigt på GameBoy.

Mangel på mums
Formlen i X-Men: Mutant Academy er velkendt. Man har en række slagsbrødre og søstre at vælge imellem samt en lille håndfuld forskellige måder at spille på. Der er de velkendte Story, Battle, Survival, Training og Versus. Den sidste er lidt speciel. X-Men: Mutant Academy hører nemlig til det fåtal af kampspil til GBC, hvor man kan spille 2 via link. Det fortjener ros. Alt for mange overser GBC'ens fortrinlige mulighed for 2-player via link.

Angående de obligatoriske slagsbrødre og søstre, så byder Mutant Academy på 9 af slagsen og er man fan af X-Men skal man nok finde en af sine yndlingsfigurer blandt Wolverine, Toad, Storm, Gambit og Sabertooth, for nu blot at nævne nogle få. Udover de førnævnte 9, så gemmer spillet på 2 ekstra figurer, som man kan få adgang til, efter at have besejret sine modstandere i Story Mode. Sådanne "gulerødder" kender vi også fra andre kampspil, Ofte bydes der på nye figurer, nye baner, nye måder at spille på og et hav af andre godbidder, men i Mutant Academy er denne ellers så gode funktion indskrænket til de to ekstra figurer. Det går ud over replay-værdien, men manglen på sådanne godbidder er dog ikke Mutant Academys største problem.

Sløve slag og døsige spark
I ethvert kampspil er der ens reflekser, der redder dagen og sikrer underholdningen. Men hvis reflekserne hæmmes af en sløv og upræcist styring, går meget af morskaben tabt. Det er Mutant Academys problem i en nøddeskal. Okay, Game Boy Colors lille joypad og to små knapper er ikke lige just skabt til at blive "voldtaget" af dine tommelfingre, men andre spil, såsom Street Fighter Alpha, har vist at det kan lade sig gøre, at lave en god kontrol i et GBC-kampspil.

Desværre hjælper det ikke Mutant Academy. Styringen i spillet er simpelt opbygget. Man styrer sin figur med piletasterne og slår og sparker med henholdsvis A og B. Hver figur har 2 variationer af slag og spark hvilket bestemmes af, hvor længe du holder knappen nede. Dette er dog egentlig lidt ligegyldigt, for forskellen på de forskellige variationer af samme slag er minimal. Hver figur har desuden nogle specielle angreb, som man laver på den sædvanlige måde ved at vride piletasterne i alle mulige retninger, efterfulgt af et let eller længere tryk på knapperne. Ingen af disse angreb er dog særlige effektive. Spillet besidder en komplet mangel på udfordring, for selv på sværeste niveau lader spillet sig alt for nemt besejre.

"Dræbende"
Mutant Academy imponere bestemt ikke. Den sløve styring og manglen på udfordring er dræbende. Grafikken kan gå an med let genkendelige figurer og rimelige baggrunde, men udover muligheden for link, er der sandelig ikke meget at råbe hurra for.