Skip to main content
Gamereactor Previews Star Wars: Obi-Wan
Previews

Dark Forces i nye klæder

Obi Wan tegner godt. Med en pæn grafik i en noget alternativ kameravinkel, kan vi godt se frem til denne kommende titel fra LucasArts.
Morten Schødt 20 november 2000

Vi husker sikkert de mange Star Wars spil som LucasArts har udgivet efterhånden. Og et af de spil som sad bedst i hukommelsen hos de fleste, var de 2 Dark Forces spil. LucasArts følger nu op på disse spil, med et spritnyt spil, der bruger den samme skabelon.

Get ready to kick some b*tt!

Det første Episode 1 spil der udkom, var lavet over filmens plot, så man kunne ikke opleve noget nyt i spillet, hvis man havde set filmen. Men det er anderledes i Obi Wan, og der er godt nyt for Star Wars fanatikerne; det er en helt ny historie man bliver ført igennem - og man kommer til at se steder som man aldrig før har set i Star Wars universet. LucasArts har også skiftet fra den traditionelle first-person synsvinkel, til den mindst lige så traditionelle third-person synsvinkel. Og den har de tænkt sig at udnytte til fulde.

Lyssværdet blev i Jedi Knight, som bekendt, ikke brugt til så meget andet, end at reflektere skud og give fjenderne et par mesterhak, hvis man ikke havde mere ammunition tilbage. I Obi Wan vil LucasArts fokusere mere på, at man skal bruge sværdet meget. Et lyssværd er jo Jedi-ridderens vigtigste våben, og således mener LucasArts, at lyssværdet ikke blot skal være et våben længere. Det skal betragtes som en forlængelse af Obi Wan. LucasArts har tænkt sig at føre det ud i livet, via. deres Glyph system. Systemet vil gå ind og samarbejde med musen, således at man med musen kan styre sværdet, når man holder Fire knappen inde. Det vil sige at man ved at køre musen stille frem, vil få et rent hug fra oven, mens man ved en hurtig glidning fra højre mod venstre, kan lave et spin med sværdet. Og på den måde får man meget mere kontrol over sværdet og kommer med garanti til at bruge det meget mere, end i Jedi Knight.

Men lyssværdet vil ikke være det eneste våben i Obi Wan. Selvom han starter med det, kan man undervejs i spillet - efter at have slagtet sig gennem de første mange fjender, få følgende våben til rådighed; En Naboo S-5 Security Blaster, en Battle Droid Blaster, en TM-29 Sniperriffel, Ion granater, CR-2 Naboo Blaster og "The Tusken Gaderffi Stick". Så som det ser ud nu, er antallet af våben pænt, men der kan selvfølgelig nå at komme flere til undervejs.

The Matrix

Hvorfor nu blande filmen ôThe Matrix" ind I det hele? Det er der skam en god grund til. I Jedi Knight, kunne man enten ryge på "Jedisiden" eller "Sithsiden". Obi Wans skæbne, er som bekendt allerede bestemt, så der er kun mulighed for at bruge Jedikræfterne. Og disse vil være ret spektakulære. I stedet for - som i Jedi Knight, at kunne bevæge sig med en stor hastighed, vil Obi Wan benytte sig af en koncept, vi sidst så i The Matrix. Nemlig at alt omkring Obi Wan, begynder at forgå langsomt, mens han kan bevæge sig med normal hastighed. Personligt, er dette en feature jeg glæder mig meget til at opleve. Man vil fra starten, have alle Jedi-evner, modsat spillet Jedi Knight, hvor man skulle optjene point. Det skal man også her, men man bruger dem blot til at forstærke de kræfter man har i forvejen. Jo flere points, jo mere power. Man få mulighed for at kaste sit sværd efter fjenderne - hvorefter det lander sikkert i Obi´s hånd igen, trække ting fra eller til sig, blive usynlig, heale og det sædvanlige Jedi-bavl. Men specielt "Matrix-featuren", skal nok blive interessant, hvis det lykkedes LucasArt at lave et godt stykke arbejde på det område...

En lovende titel

Obi Wan lover godt. Med en pæn grafik i en noget alternativ kameravinkel, kan vi godt se frem til LucasArts kommende titel. Og fjender er der masser af: Der er de fjendtlige droider vi så i filmen, en ung Darth Maul, Sith-agents, Tusken Raider og en helt ny droide som vi ikke så i filmen. Man kan flyve rundt på speeders, i tanks og få alle non-federationmedlemmer til at hjælpe dig, gennem en række commands. Du kan hoppe og springe rundt og lave sindsyge jedi-manøvrer, mens du stadig har fjenden på kornet. Så alt i alt, kan vi vist godt love, at det er en fed titel der er på vej...

Udgivelse: Foråret, 2001

Fuld profil 15 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.