Under Summer Game Fest havde jeg chancen for at spille en del af Blue Protocol, et anime-action-RPG-eventyr, der indeholder en sund dosis MMO-funktioner, og nu, omkring seks uger efter at have prøvet spillet i Los Angeles, kan jeg endelig fortælle om oplevelsen.
Lad os starte med at tale om præsentationen af Blue Protocol. Spillet har et anime, næsten cel shade-lignende look, som vi også ser i spil som Genshin Impact, Tower of Fantasy, Scarlet Nexus og meget mere. Men det er egentlig kun figurerne og monstrene, der skriger anime, da verdensdesignet virker mere traditionelt og realistisk.
Hvad angår gameplayet, har vi først og fremmest action-RPG-delen, hvor spillerne bruger en række sværd, økser, hamre og andre nærkampsvåben til at prygle de mange forskellige slags bæster og monstre, der findes i verden. Der er også angreb fra distancen, som du kan bruge til din fordel, samt en række unikke specialevner, der byder på visuelt iøjnefaldende og ekstremt effektive angreb. Kampsystemet føles hurtigt og flydende, og det er spændende at lege med, især fordi der er en massiv mængde tilpasningsmuligheder, som giver dig mulighed for at forme din karakters spillestil.
Dertil kommer de mere MMO-lignende kvaliteter, som inkluderer multiplayer og sociale funktioner. Blue Protocol er ikke et Elden Ring, hvor du for det meste gennemfører dit eventyr alene. Nej, dette er et spil, der opfordrer spillerne til at slå sig sammen og danne grupper for at drage på eventyr eller tackle krævende raids fyldt med massive monstre, der nemt ville tilintetgøre en enlig spiller.
Selve verden er tilsyneladende også et ret spændende sted at udforske. Du kan ride rundt på heste og møde grupper af sære og usædvanlige væsner, hvoraf de fleste er fjendtlige og vil forsøge at dræbe dig, når du kommer for tæt på dem. Der er også masser af ressourcer og genstande at samle undervejs, og det er oven i købet en verden med en hel del højdemeter, hvilket besværliggør din rejse.
Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke forstod særligt meget af spillets historie, da jeg fra starten af blev kastet ud i eventyret under denne preview-session. Til gengæld nåede jeg, at se lidt nærmere på spillets forskellige klasser, der hver især drastisk ændrer spillestilen, lidt ligesom vi kender det fra andre rollespil Diablo IV. Du kan for eksempel vælge den alsidige Blade Warden, som anvender sværd og skjold, eller du kan vælge Keen Strider, der udmærker sig på mellemlang og lang afstand. Med fem tilgængelige klasser, som hver især har forskellige evner, våbenkombinationer, spillestile og multiplayer-fordele, bliver variationen massivt styrket af dette system.
Da preview-sessionen ikke var særlig lang, kan jeg ikke sige så meget mere om kompleksiteten i progressionen eller quest-designet, men multiplayer-elementerne ser ud til at være håndteret rigtig godt. Når man slår sig sammen med andre spillere, fungerer det hele meget glidende, og det er nemt at afgøre, hvordan man skal spille sin karakter i samarbejde med de andre klassetyper. Klasserne Foe Breaker, Twin Striker og Blade Warden tiltrækker fjendernes opmærksomhed og uddeler massiv skade, mens Keen Striders og Spell Weavers angriber fra lang afstand og støtter de allierede i frontlinjen med besværgelser og buffs. Det er et meget enkelt, men effektivt system i praksis.
Mens Blue Protocol allerede har fået sin debut i Japan, må spillere i resten af verden vente til 2024 med at spille free-to-play online-rollespillet. Ud fra min tid med spillet virker det til, at oplevelsen bliver ekstremt velpoleret, når Blue Protocol rammer PC, PS5 og Xbox Series S/X på vores breddegrader. Det helt store spørgsmål bliver dog, om spillet formår at skille sig ud fra mængden, for som du nok har kunne læse her, rummer det tilsyneladende intet, vi ikke allerede har set før andre steder.
