Stray Gods er det første spil fra australske Summerfall Studios, og det er noget så usædvanligt som en interaktiv musical. Den er skrevet og instrueret af David Gaider, BioWare-veteran og tidligere hovedforfatter på Dragon Age og Star Wars: Knights of the Old Republic.
Stray Gods er fortællingen om Grace, forsanger i bandet Edge of Elysium, der under mystiske omstændigheder bliver viklet ind i en mordsag, der involverer den sidste af de ni muser (en slags gudinder) fra den græske mytologi. Jeg vil ikke afsløre for meget, men ad omveje har Grace fået overnaturlige kræfter, der lader hende bevæge sig i en parallelverden, hvor hun blandt andet kan se guder. Hun skal nu, indenfor syv dage, bevise sin uskyld over for fire olympiske guder med Athena i spidsen, og det gør hun ved at snakke med massevis af farverige karakterer og synge sig igennem en række simple kampsekvenser.

Der er ikke meget gameplay at finde i Stray Gods, fordi det i sandhed er en interaktiv fortælling, langt mere end det er et spil. Det meste af tiden går med at vælge mellem en række dialogmuligheder og se historien udspille sig for øjnene af en. Da dette er en musical, er sangene det helt centrale, og flere af dem kan måske bedst kategoriseres som spillets "kampsekvenser," da man også her har en række dialogmuligheder, der kan påvirke, i hvilke retninger historien skal bevæge sig. Et eksempel er, at man i starten skal forsøge at få Apollo til at hjælpe, men det ønsker han ikke. Derfor bryder man sammen med Apollo ud i sang og ved at vælge de rigtige retninger i sangen, får man på den måde overbevist Apollo om, at han skal hjælpe en.
I en musical er musikken og lydsiden jo selv sagt en meget vigtig del. Musikken er komponeret af blandt andre den Grammy-nominerede komponist Austin Wintory (Journey, Abzü, Assassin's Creed: Syndicate, The Pathless) og sangene varierer fra klassiske musicalnumre over rock til mere elektroniske numre - alle med et moderne twist. Det er et af de bedste soundtracks, jeg længe har hørt ,og der er nogle virkelig smukke sange og kompositioner imellem. De bliver alle fremført i høj lydkvalitet og de fleste med smukke visuelle opsætninger, som man forventer i en ægte musical. Stemmeskuespillerne tæller blandt andre Laura Bailey og Troy Baker, samt flere stemmeskuespillere fra både film, spil og teater, og de gør det alle ret godt.


Den visuelle stil er i flot 2D, og der er nærmest ingen animationer, men blot klip mellem forskellige billeder og svage panoreringer. Det fungerer dog ganske fint og passer godt til spillet. Jeg har dog lagt mærke til, at grafikken er lidt ujævn, da karaktererne i nogle af scenerne ser lidt mere "gnidrede" ud end andre, men det er ikke det store problem, blot noget man vil bemærke, hvis man ser godt efter.
Som spil, er Stray Gods uhyggelig simpelt. Det er i sandhed en interaktiv musical, da der nærmest ikke er noget gameplay, ud over at vælge mellem de her dialog-muligheder, som man bliver præsenteret for. Stray Gods er bestemt ikke for alle og mange vil afskrive det, fordi det ganske enkelt er for simpelt. Men hvis man er nysgerrig og åben for at se, hvad spilmediet også kan, ud over Grand Theft Auto, Call of Duty og Fortnite, så er det her en ganske interessant retning, hvor spilmediet og moderne musicals smelter sammen til en fin og velfungerende cocktail.
