Under Quakecon blev navnet Nightdive Studios ikke nævnt en eneste gang. Der er ingen omtale i pressemeddelelsen, ingen omtale på Id Softwares eller Bethesdas egne sider. Ikke en eneste. At Wolfenstein-studiet Machine Games har lavet en ny lille udvidelse til Quake II: Remastered kan læses overalt, men ikke et ord om de mennesker, der rent faktisk har lavet denne remaster. Og det er ærgerligt. Jeg har dog ingen planer om at overse Nightdives arbejde her. Ligesom det var tilfældet med Quake: Remastered, har de gjort et fremragende stykke arbejde med at bringe denne gamle 90'er-klassiker ind i nutiden, og jeg har nydt at vende tilbage til Strogg-krigen i Id Softwares solide efterfølger til det ikoniske Quake.
Quake II var aldrig rigtig min ting, selvom Quake og især Quake III: Arena er to af mine all-time favoritter i actiongenren. Når jeg ser på mig selv i dag, 26 år senere, er jeg overbevist om, at det hele handlede om forventninger og ikke om, at spillet ikke var perfekt, for det er det. I 1997 havde jeg forventet mere dødsmetallisk NiN-baseret Lovecraft-design og den patenterede, sært vidunderlige blanding af middelalderlige katakomber, lysende mareridtsdæmoner og raketspring. Jeg fik noget... andet. Og selvom Quake II selvfølgelig osede af kvalitet tilbage i 1997, tror jeg ikke, at jeg nogensinde rigtig kunne værdsætte spillet for det, det faktisk var. Nogle gange kan vi gamere ikke værdsætte storhed, hvis den slår os oven i hovedet, og nu, hvor jeg har genoplevet Strogg-konflikterne i weekenden og spillet Quake II igen, vil jeg ikke vige tilbage fra det faktum, at 19-årige Petter simpelthen tog fejl.
For selv om Quake altid vil overtrumfe Quake II i min verden, vil jeg i bagklogskabens lys vove at påstå, at det andet spil var næsten lige så revolutionerende. Hvis vi træder lidt tilbage og tager et vidvinkelperspektiv på, hvor FPS-genren er i dag, og hvad der er sket de sidste 20 år, bliver det hurtigt klart, at mange af de dele, der udgjorde helheden i Quake II, satte en standard, der stadig gælder i dag. Banedesignet. Den kunstige intelligens og fjendens "mønstre" i form af angreb og aggressivitet. Historiefortællingen, som foregår via radiosnak og lydfiler. Hvordan man kan opnå delmål undervejs. Alt dette blev yderligere forfinet i Valves ikoniske debuttitel Half-Life, men i Quake II finder vi de rå ingredienser, der nu anvendes i blockbusters som Call of Duty, Halo og alt derimellem. Jeg forstod eller værdsatte ikke noget af det dengang, og det vil jeg gerne undskylde over for Id Software for, mens jeg skyder skylden på ungdommeligt hovmod og manglende perspektiv. Hvis jeg begår den samme fejl i dag med et andet spil, giver jeg nok glemsomhed og træthed skylden. Undskyldninger er der nok af.
Trent Reznors ikoniske Quake-musik mangler i efterfølgeren, og det er lige så ærgerligt i dag, som det var i 1997, men den musik, der er at finde her, er stadig hård og intens.
Ligesom der er masser af fjender i Quake II, er der også masser af ildkampe og våben. Det er fyldt med pistoler, kugler og angribende mutantsoldater, som inderst inde bare vil have en enkeltbillet til helvede. Det første, der slog mig, da jeg startede Quake II: Remastered på min PS5, var, hvor udfordrende fjenderne føles. Soldaterne i Quake II dukker sig, arbejder sidelæns, flankerer mig som spiller og opfører sig klogt, hvis ikke som en slags udødelige supersoldater. Nightdive har forbedret fjendernes AI i forhold til originalen, og det mærkes tydeligt. Spilmekanikken er stram, våbnene føles gode, og tempoet er glimrende afbalanceret i forhold til skudfrekvensen og fjendens bevægelsesmønstre. Ligesom i forgængeren er de labyrintagtige miljøer også smart designet, og det er sjovt at finde vej gennem banerne, snuble over godt gemte hemmeligheder og løse simple, objektbaserede miljøgåder, der får en til at føle sig urimelig smart.
Nightdive har endnu en gang gjort et strålende stykke arbejde med at polere grafikken nok uden at ændre noget, der ville forstyrre helheden. Omgivelserne er knivskarpe og danner en spændende kontrast til de polygonfattige fjender, som jeg finder mere håndgribelige her end i forgængeren. I betragtning af hvor populære nyudviklede "boomershooters" er blevet i de senere år, er det virkelig rart at vende tilbage til de mest berømte originaler for at se, hvor al inspirationen kommer fra. Id Software var, ligesom Epic Games, Valve og 3D Realms, langt forud for deres tid med disse FPS-titler, og når Quake II underholder lige så godt 27 år senere, siger det en hel del.
Fjenderne er langt smartere i Quake II, end jeg husker det, da Nightdive har været inde og justere på koden bag.
Machine Games' seneste udvidelse Call of the Machine er også genial. Faktisk indeholder den del de bedste baner i hele denne pakke, og ligesom tilfældet var med Quake: Remastered har det svenske studie formået at bygge bro mellem moderne tilgange og old school action. Missionspakkerne Reckoning og Ground Zero er også inkluderet, og der er masser af indhold til dem, der virkelig ønsker at løbe igennem alt, hvad der er relateret til Quake II-originalen. Fuld 4K/120Hz-understøttelse, crossplay, co-op, split screen og online multiplayer, N64-baner, restaureret midi-musik... Alt er inkluderet i denne pakke, der føles poleret og ren på en måde, som nutidens spil meget sjældent gør. Der er ingen tvivl om, at dette er en fantastisk udgivelse, som ingen actionjunkie bør gå glip af.