Sudden Strike

CDV fra Tyskland har med realtime strategispillet (RTS) Sudden Strike præsteret at skabe et spil, som på en og samme tid er dybt fængslende, og til tider enormt frustrerende. Gameplayet er meget taktisk anlagt, og man skal have tid, når man spiller det. Men resultatet er flot, bortset fra nogle få kritikpunkter. Dette er rigtig strategi.

2. Verdenskrig om igen
Det overordnede tema er 2. Verdenskrig. I Sudden Strike kan man i singleplayer spille på 3 forskellige sider: Tyskland, De Allierede samt Rusland. Hver kampagne indeholder 12 missioner, og derudover er der 14 scenarier, som kan spilles uafhængigt af hinanden. Kortene er meget store, og her er en af spillets achilleshæle; pathfinding.

Et eksempel: du vil sende en gruppe enheder tværs over kortet, men når de kommer til en smal bro, opstår der et chokepoint, og resultatet er de fleste gange, at nogle ikke kommer over. Andre, som kommer over, vil have "glemt", hvor de skulle bevæge sig hen. Ouch!
Hvis man skal sammenligne Sudden Strike med andre spil i genren, kommer jeg automatisk til at tænke på Close Combat. Men det vil være urimeligt at sammenligne de to punkt for punkt. Sudden Strike er nemlig i størrelsesforhold meget stort. Det er ikke usædvanligt, at man som hærfører har mange hundrede enheder at skulle holde styr på på samme tid.

Det taktiske i centrum
Interfacet er meget overskueligt, og alle kommandoer kan aktiveres via hotkeys, hvilket gør det nemt at afgive kommandoer. Man kan pause spillet, og fortsætte med at afgive ordrer, som så vil blive udført, når man slår funktionen fra igen. En god feature, som jeg har benyttet mig meget af. Spillet adskiller sig væsentligt fra andre RTS-spil ved, at man ikke skal høste nogen ressourcer. Når man starter en mission, har man et givent antal enheder til sin disposition, og fra tid til anden får man tilført forstærkninger. Derved kan man koncentrere om det rent taktiske. Og tro mig; det er ikke altid lige let. Dertil kommer, at man ikke kan vælge sværhedsgrad. Missionerne bliver gradvist sværere, så man må bare pukle på.

Enheder én masse
Det er helt vildt, så mange typer enheder man kan få kommandoen over. Og de er alle historisk korrekte: Tiger Tanks, T-34 tanken (en helvedes tank, som nok skal få sveden frem på selv den mest hærdede squadleder for en anti-tank deling), fly, mange forskellige typer infanteri, howitzer, AA kanoner og jeg kunne blive ved. Alle enheder har et begrænset synsfelt, hvorfor det er meget vigtigt, hvordan man rykker frem. En tank kan være nok så god, men hvis man ikke kan se fjenden, er man kanonføde for anti tank kanoner. Derfor har man brug for sit infanteri, som kan se længere eller rekognoseringsfly.

Man kan selvfølgelig også bare indtage fjendens kanoner ved at skyde de infanterister, som bemander dem. Her må jeg kritisere den medfølgende manual. Beskrivelsen af enhederne er meget mangelfuld. For eksempel synes jeg, der mangler en beskrivelse af hver enkelt enheds hitpointværdi, så man kan se, hvilke enheder er bedst mod andre. Med mindre man er 2. Verdenskrigs ekspert på infanteri, køretøjer og så videre, er det svært at vurdere, om 2 typer af den samme kanon med forskellige forbogstaver virkelig er så forskellige.

Infanteriet kan også benyttes til at lægge og fjerne miner - noget som i Rusland-kampagnen er meget essentielt. Det vil ikke tjene noget formål at remse samtlige enheder op, så jeg vil her nøjes med at nævne en af de allervigtigste: forsyningslastvognen. Alle enheder har en vis mængde ammunition, så det gælder om at holde øje med, hvor mange kugler, ens enheder har tilbage, ellers er de toasted! Forsyningslastvognen kan genopfylde ens ammunition samt reparere ens køretøjer. Ambulancen kan helbrede ens sårede soldater, og det skal man ikke kimse ad. Enhederne opnår nemlig erfaring, så det kan godt betale sig at holde øje med deres helbredstilstand, da de som veteraner er rigtigt gode. Desværre kan man ikke tage de erfarne med til næste mission.

Alt kan i realiteten smadres. Nogle missioner indebærer decideret bykrig, og de fleste gange vil man opleve, at der ikke er et eneste helt hus tilbage, når ens tanks, kanoner, infanterister og, i nogle missioner, bombefly har forvandlet en by til udelukkende at bestå af bombekratere.

Flotte kamparenaer
Da jeg startede på mission 1 for De Allierede, var det første, jeg tænkte; hold k... hvor er det smukt! Spilsynsvinklen er den 2D isometriske, som vi kender så godt (bland andet fra C&C spillene), men grafikken er faktisk meget pæn. Og man kan se, de har gjort meget ud af eksplosionerne, som er virkelig cool. Stemmerne til enhederne er rimelig gode. Jeg elsker, når en tysk soldat råber: "f³r das Vaterland, feuer!", hvorpå min snigskytte stille og roligt piller ham ned .

Lidt malurt i bægeret
Sudden Strike har et stort minus: det kan ikke spilles mod computeren i skirmish. Og der følger heller ikke nogen missionseditor med, hvilket vil begrænse holdbarheden af spillet for folk, som ikke spiller online. Men spil mod andre online er en fornøjelse. Jeg har i hvert fald ikke oplevet nogle multibugs (bortset fra, at jeg flere gange har fået bank, så jeg blev helt gul og blå over hele kroppen).
Det skal også lige nævnes, at der IKKE er en auto gem funktion ved slutningen af hver mission. Så husk at gemme jævnligt. Det ville jo være surt, hvis du har siddet i flere timer, og kan se, at slaget er tabt, og vil prøve igen. Har du ikke selv brugt save-funktionen, må du begynde helt forfra på mission 1!

Konklusion
Spillet vil være svært for nybegyndere. Så er man advaret! Men det er sjovt, hvis man tør gå i gang med det. Også på trods af de fejl, som spillet indeholder. Jeg lader det i hvertfald være permanent installeret på min computer.

Bemærk: Der er allerede kommet en patch til multiplayer, som korrigerer en fejl, når man spiller mod andre med den tyske eller franske version. Denne kan hentes automatisk via spillet.