I forrige episode af The Expanse: A Telltale Series lykkedes det os med nød og næppe at undslippe en gruppe hensynsløse rumpirater, og Camina Drummer og resten af hendes besætning på The Artemis er nu noget frem til en asteroide, hvor der efter sigende skulle gemme sig en yderst værdifuld artefakt. Her finder de resterne af en rumkoloni, der blev grundlagt af den første bølge af modige rumfarere, der i små blikdåser forlod det trygge liv i det indre Solsystem til fordel for en kummerlig tilværelse i galaksens afkrog.
Rumkoloniens tragiske skæbne bliver langsomt afsløret, uhyggeligt lag for lag, gennem de efterladte objekter og mumificerede kroppe, som du finder på jagt efter det skjulte bytte i selskab med Maya Castillo - en karakter som du måske, måske ikke har fået en romantisk relation til i forrige episode. Udforskningen er et af de, indtil videre få steder, hvor det nye Telltale har formået at forbedre på deres forgængeres formular, og tredje episode er den foreløbige kulmination. Hvert eneste objekt fortæller sin egen lille historie om den spirende desperation, der greb beboerne på den uheldsvangre station, og det er fascinerende at følge, hvordan den indledende videnskabelige rationalisme gradvist udviskes til fordel for en fortvivlelsens religion.
Spændingskurven er fænomenal, og mod episodens slutning venter flere virkelige overraskende plottwist, der væver karakterernes skæbne sammen med den politiske og teknologiske ramme, der indtil videre blot har eksisteret i baggrunden. Og selvom Telltale igen snyder os for det mest interessante valg (det ville givetvis have skabt en for omfattende forgrening i spillets narrativ), så præsenteres vi dog endelig for en rigtig neglebider af en beslutning, der kan ende med at få fatale følger.
Ligesom i forrige episode, hvor vi skulle undvige lasere, er der her også inkluderet lidt mere traditionelt gameplay, da nogle strømkabler skal forbindes med de korrekte relæ for at vække stationen til live. Specielt udfordrende er det ikke, men det giver et fint afbræk, og Telltale skal have stor ros for rent faktisk at eksperimentere med forskellige typer af gameplay.
Det er... faktisk ganske hæderligt. The First Ones, som denne episode hedder, føles langt hen af vejen som et godt afsnit af den bagvedliggende Amazon-serie, men på et par enkelte punkter, er dette ikke udelukkende en ros. For der er stadig alt for få betydningsfulde valg undervejs, og hvor en længe på 45 minutter egner sig glimrende til TV, så er det altså alt for lidt til et spil - også et episodisk et af slagsen. Jeg vil endda ikke blive overrasket, hvis man kan suse igennem det hele med Carminas jetpack-støvler på omtrent et kvarter. Alligevel var jeg overrasket over, hvordan tredje episode formåede at fange mig, og det lover bestemt ikke dårligt, for de to sidste kapitler, der udkommer i september.