Der var ikke sparet på budgettet, da Vivendi Universal Games i samarbejde med udviklerholdet fra Radical Entertainment, inviterede undertegnede og andre gæve journalister fra Europa, ned til solens varme i Marbella, Spanien. De næste par dage bød på daglige limousineture, eksklusive middage, babes en masse, fine strandklubber, femstjernede hoteller og actionprægede indslag fra vor alle sammen elskede kult mafiaflick.Det var dog først, da jeg og mine branchekollegaer trådte ind på La Cabana Beachklub, at vi kunne sætte os ned med udviklerholdet og få en personlig præsentation af Scarface: The World is Yours.
Efter at have ligget ved poolen på La Cabana og skuet over havet det meste af dagen - ja, faktisk levet som selveste filmens hovedperson, Tony Montana, var det på tide at få snakket lidt med det canadiske udviklerhold fra Radical Entertainment. Jeg spadserede ind i beachklubbens restaurant, hvor der var linet op med fladskærme, konsoller og promotionfolk fra firmaet. Halvsnaldret og en smule påvirket af Dom Perignon-boblevand, slog jeg bagdelen i sædet ved siden af en køn PR-dame, som med det samme stak kontrolleren i min hånd - nu skulle der spilles.
Det er ikke mere end godt og vel et år siden, ved sidste E3, at Scarface: The World is Yours, blev udnævnt til en regulær dødssejler. Der var tale om et spil, som rent grafisk ikke kunne mønstre at fremstille det farvefulde Miami-gangsterliv tilfredsstillende nok for den kræsne spilpresse. Det blev de flinke mennesker fra Radical Entertainment naturligvis en smule kede af at høre, så de fløj hjem til Canada, diskuterede det hele igennem, og blev så enige om, at lave hele halløjet om. Ja, vi snakker en komplet grafisk revurdering af spillet. Da det nye Scarface så endelig tonede frem på fladskærmene under de varme himmelstrøg i Spanien, var det da også tydeligt at se, at der var sket nogle enorme grafiske indenomsoverhalinger - der var virkelig blevet pumpet liv og farve ind i universet. Mest imponerende var vand- og lys/skyggeeffekterne, som virkelig var blevet kælet for.
Scarface er et regulært sandkasse-spil, ingen tvivl om det. Den halve times tid, hvor jeg sad med kontrolleren i hånden og kørte rundt i gader og stræder, kunne jeg dog ikke lade være med at tænke på GTA: Vice City. Faktisk så meget, så jeg spurgte spillets senior producer, Cam Weber, hvorfor de havde valgt netop denne form for vellidte sandkassespil. "Vi spurgte fans af filmen, hvad de ville have - de ville have muligheden for at være Tony Montana i en fri verden. Cam var ikke blank for at indrømme, at deres primære inspirationskilder var spil som egenproducerede The Simpsons: Hit & Run samt selvfølgelig Grand Theft Auto: Vice City. To af de unægtelig bedste sandkassespil igennem mange år.
Men hvad i alverden skal man dog få tiden til at gå med, som hårdkogt, megalomanisk gangster? Jo, man kan sælge stoffer, forsvare sine investeringer, besøge eksotiske steder såsom Bahamas og Bolivia, jage hajer, race rundt i både og gokarts og møde pirater. Derudover kan man pimpe sin egen bolig i bedste MTV Cribs-stil, og købe lækkert interiør såsom guldbelagte statuer med indgraverede The World is Yours-logoer. Eller hvad med at udvide garagen med de nyeste automobiler? Det lader umiddelbart som om, at der kommer til at være en del at tage sig til, når man ikke lige hiver fat i satellit-telefonen og følger spillets hovedhistorie.
Den foreløbige version af spillet, som Radical Entertainment viste frem, var en smule uafpudset. Ikke desto mindre var det spændende at sætte sig bag Montanas gule Cadillac med tigerskindsbetræk og mærke, hvordan udviklerholdet virkelig har naglet bilfysikken - den er simpelthen fabelagtig. Om kampsystemet, her tænker jeg på knytnævekampe med videre, bliver lige så overbevisende, vil tiden vise. Systemet er nemlig slet ikke udviklet endnu, og det er måske også meget sigende for spillets udviklingsproces; vi snakker om et produkt, der stadig har mindst seks måneder tilbage på drejebænken, og der kan og skal ske meget endnu, før end spillet er klar til udgivelse.
Ildkampene var endnu en smule ufuldkomne. Ganske vidst kunne jeg drille mine modstandere med kække Montana-brandede bemærkninger og skyde dem, hvor det gør allermest ondt (hint: så klokkerne ringer), men modstanderne var deciderede grimme at se på, og det føltes mest af alt, som at skyde på nogle kedelige fugleskræmsler. Om disse får en grafisk makeover inden spillets udgivelse, vides ikke - men jeg krydser fingre. Da jeg til sidst i mit interview bad senior producer Cam Weber om at beskrive Scarface: The World is Yours i tre ord, var han ikke i tvivl om, hvad han skulle sige: "Be Tony Montana". Jeg vil gerne være Tony Montana, og jeg glæder mig da også til at prøve det endelige spil om seks måneders tid - men lad os håbe, at Radical Entertainment får pudset de sidste (mange) detaljer af inden da.