Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Quake III Arena
Anmeldelser Quake III Arena

Quake III Arena

Endelig et first-person-shooter spil til Dreamcast, og så tilmed et af de bedste på markedet! Id Software's hitspil Quake 3 Arena leverer virkelig smæk for skillingen.
Stig Mortensen 2 januar 2001

Skyd så det sortner for øjnene!
Endelig et first-person-shooter spil til Dreamcast, og så tilmed et af de bedste på markedet! Id Software's Quake 3 Arena er hovedsageligt et multiplayer spil, men heldigvis er der også mulighed for at spille en god omgang singleplayer mod "computeren". Det hele går ud på, for dem der ikke skulle kende til Quake, at skyde løs på alt hvad der rør på sig! Gør du ikke det, bliver du selv skudt og spillet er slut! Derfor: Skyd! Skyd! Skyd!

Genial multiplayer del
Man styrer sin egen person igennem forskellige arenaer mod forskellige virtuelle modstandere, de såkaldte "bots", som hver har deres egen personlighed! I starten er det selvfølgelig nemt og man får dårlig nogen modstand, men jo længere du kommer ind i spillet og jo flere arenaer du gennemfører, ja jo sværere blir det. Det er ret underholdende, men dog alligevel aldrig så sjovt som at spille en omgang multiplayer mod vennerne! Her kan man spille op til 4 spillere i en splitscreen, i 4 forskellige modes: Free For All, Team, Capture The Flag og Tournament og uden den mindste slowdown i grafikken!

Igen her kan vi ærge os over, at Sega ikke har givet os online mulighed her i Danmark! Quake 3 Arena er som skræddersyet til netop det, og det er en skam at vi Dreamcast ejere ikke får
muligheden for at nakke et par PC spillere eller 3! Styringen af spillet med en controller er lidt svær i starten, men man lærer det dog hurtigt! Heldigvis er der rig mulighed for at stille på det, eller vælge den der passer en bedst blandt de 4 forskellige faste controller settings der findes. Man kan også købe både mus og keyboard, hvis man har en fortid som Quaker på PC. Det er en ren smagssag, hvad man har det bedst med.

Et grafisk vidunder
Den grafiske del af Quake 3 Arena er helt fantastisk! Jeg må indrømme, at jeg havde mine skeptiske tanker, da jeg satte spillet i maskinen, men alene i løbet introen fik jeg hurtigt en anden mening! Animationerne af spillerne er i en klasse for sig, og lyseffekter, eksplosioner og de mange detaljer på spillernes dragter, er noget af det flotteste set på et first-person-shooter spil til en konsol nogensinde!! Derudover er de mange baner meget stemningsfulde og yderst detaljerede. Det er sjældent, man oplever at en PC konvertering til Dreamcast næsten er bedre end PC versionen selv, men i dette tilfælde vil jeg faktisk gå så langt at sige at "vores" version på flere punkter er bedre end "deres". Her har Raster Productions, der har stået for porteringen fra PC til DC, virkelig været på overarbejde.

Endnu et Dreamcast ´Must Buy´
Ikke nok med at grafikken er i top, følger lydsiden også ganske godt med! Alle effekter fra diverse skud, bomber og raketter der fyrer om ørene på én, er godt gengivet! Og det kan blive ekstra godt, hvis du har en vibrationpack på controlleren. Det er lige før man sidder og dukker sig i stuen! Musikken og stemmerne på modstanderne er også gode, og er med til, sammen med den svedige og glatte grafik, at gøre Quake III Arena til Dreamcast til det bedste first-person-shooter spil set på en konsol nogensinde, og det er et spil du må eje!

Yderligere karakterer

Grafik
9 / 10
Lyd
9 / 10
Spilbarhed
8 / 10
Langtidsholdbarhed
8 / 10
9
Fremragende ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Endelig får Dreamcast det sejeste FPS derude. Gå amok!
Minusser Styring og den lave opløsning, og dermed detaljegrad, i multiplayer/splitscreen.
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 2 Gamereactor-udgaver
9,0
Gamereactor Danmark 9
Gamereactor Sverige 9
Fuld profil 4 udgivne artikler
9
Fremragende Netværkskarakter på tværs af 2 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler id Software
Udgiver Activision
Genre Action
Platforme
PC Xbox 360
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.