SBK: Snowboard Kids

Der var engang, hvor SSX ikke havde set dagens lys. Engang, hvor Mario lige havde kørt sin første gokart-runde på Nintendo 64’eren. Engang, hvor snowboard spil ikke havde nået toppen af isbjerget. Men så kom udviklerne fra Atlus forbi og smed Snowboard Kids efter os. Resultatet var et supernuttet snowboard spil, der vel bedst i dag kan beskrives som en blanding mellem det evigt populære SSX og Mario Kart - dengang var det dog et spil helt for sig selv.

SBK: Snowboard Kids til Nintendos lille håndholdte, byder på en god portion af det oprindelige Nintendo 64-gameplay, minus muligheden for at bevæge sig rundt i et farverigt bymiljø og interagere med folk. Jeg var dog bedøvende ligeglad, for hele SBKs charme har altid ligget i racene, og ikke så meget i de små puttenuttede indslag imellem disse. Det første jeg gjorde, da menuen tonede op, var at gå i gang med spillets omfattende World Tour Challenge, som også med det samme indfriede de forventinger, jeg havde til SBK-udgivelse nummer tre. Det fede ved touren er, at samtlige af spillets muligheder kan opleves gennem de mange baner, som den byder på.

Igennem den omfattende World Tour Challenge, skulle jeg stå på slalom, vinde et par halvfesne bossdueller og erobre mine rivaler i diverse snowboardløb, hvor fartfornemmelsen var fænomenalt god. Muligheden for at kaste omkring sig med magi og diverse genstande, man finder på bakkerne gjorde, at jeg morede mig bravt gennem hele touren. Desværre er det hele overstået på mellem tre og fire timer - herfra er man tvunget til at gennemspille touren igen, hvis man ønsker at låse flere ting op.

Da jeg ikke som sådan bliver fristet af oplåselige genstande, undersøgte jeg straks mulighederne for WiFi. Desværre havde jeg ikke muligheden for at teste denne del, men det virker unægtelig lovende, at der kun er påkrævet en enkelt kopi af SBK: Snowboard Kids når man spiller fire venner sammen. Endnu bedre bliver det, at alt singleplayerindhold kan gennemspilles over WiFi, sammen med vennerne naturligvis. Jeg er allerede begyndt at sætte DS-kontaktannoncer op i Tåstrup og omegn, så husk at tjekke din lokale Fakta - de vil jo så gerne have vi bliver lidt længere!

De mange baner, jeg spillede mig igennem, var godt og grundigt varierende i deres opbygning. Desværre byder geometrien på rigtig mange bommerter, og jeg blev da også irriterret over de mange gange, jeg sad fast diverse tåbelige steder. Dette var på grund af direkte geometrifejl og fejl i den kunstige intelligens, samt diverse ubalancerede magiske kræfter, som de forskellige karakterer er i besiddelse af.

SBK: Snowboard Kids skal have ros for sin brug af touchscreen-funktionen, der blandt andet bruges til at udføre diverse tricks. Jeg kunne let og elegant benytte mig af mine to tommelfingre på den lille touchscreen, mens jeg stadig var i stand til at holde øje med min snowboarders kørsel. Desuden bliver mikrofonen også brugt når der skal pustes sne væk fra skærmen - ganske nyttigt, når nu ens modstandere kaster sne i hovedet på en. Alt i alt tilføjer DSens nye features en masse krydderi til en ellers rimelig lineær styremåde.

På trods af en hel del irritationsmomenter, er SBK: Snowboard Kids et rigtig hyggeligt spil fra start til slut. Det er dog svært at anbefale det, hvis man allerede er i besiddelse af Mario Kart DS - ganske enkelt fordi Mario Kart DS på alle punkter er et bedre, og mere gennemført spil. Derfor skal man dog så afgjort ikke afskrive SBK: Snowboard Kids - og er man en af dem, der ikke er på SU, så skal man måske overveje at slå et smut forbi sin spilpusher og anskaffe sig et eksemplar - hvis man altså er glad for fart og kan leve med de mange irritationsmomenter.