På det seneste er det blevet mere og mere populært med skate-, snowboard- og BMX-spil. Nu mangler vi så bare et surfingsspil - eller hva'? Nej tak, ikke hvis H30 skal sætte standarden. Det går nemlig rimeligt galt for dette spil!
Ingen kontrol
Spillet begynder med en bragende flot intro af små filmklip, hvor surfere rider de vilde bølger til musik af Hopeless Record Samiam. Efter den heftige intro dukker der et veldesignet menu op i stilren 2D og så er det bare at vælge og vrage. Tournament er den første valgmulighed, men inden turneringen går i gang, skal du først vælge hvilken surfer du vil være. I begyndelsen begrænser valget sig til 5 forskellige surfere, men spillet byder på i alt 11. Nogen særlig stor forskel på de mange surfere, er der dog ikke.
En splatten vandmand
Så er det tid til at gå i vandet. Første gang du spiller, får du chancen for at se en lille introduktionsvideo, der viser dig hvordan man mestrer kunsten at surfe. På videoen ser det ganske nemt ud, men når man selv skal til at surfe op og ned af bølgerne eller lave halsbrækkende tricks, ja så er det ikke lige så spændende mere. Det tager meget lang tid at lære hvordan man styrer surfbrættet og med mindre man er fanatisk tilbeder af surfing, så får man meget lidt ud af spillet.
Redningsaktion
Mangler du lysten til at gennemføre en hel turnering, så kan du udfordre en kammerat i Versus mode. Præcis som i turneringen, gælder det også her om at indsamle point i form af bolde som ligger og flyder rundt omkring på "banerne". De røde, blå og grønne bolde giver point og snupper man dem i bestemte rækkefølger, får man flere point. Du scorer også point ved at lave forskellige forner for tricks og ved at nå helskindet i mål.
Grafisk katastrofe og B-lyd
Jeg vil ikke beskrive grafikken som dårlig PS2-grafik men snarer som finere PSX-grafik, med bedre textures end gennemsnittet og anti-aliasing, Hvordan det er lykkes at lave så middelmådig grafik på en så kraftig maskine som PS2, er mig et mysterium. At udvikleren langt fra tilhører eliten, forstår man dog tydeligt. Det er dog ikke al grafikken i spillet der er en katastrofe. 2D-grafikken i menuerne er ren og holdt i flot moderne stil. Men det er jo ikke nok.
Skru op for musikken!
På lydsiden er det musikken der trækker op. Den dufter af sol, sommer og strand men det spiller bare ingen særlig stor rolle, når alt det andet lyd halter bagefter. Den speaker, der kommentere dine evner på bølgen, er kedelig og nærmest livløs at høre på. Lydeffekterne kan gå an, men de mangler lige det der specielle "noget", der hæver dem op fra "under middel" til "middel".
Helt enkelt dårligt
Hvordan man i det hele taget kan slippe afsted med, at sende et så dårligt spil ud på markedet, forstår jeg ikke, Ej heller hvordan man tillader det? Surfing H30 byder nemlig ikke på andet end middelmådig grafik, en træg lydside og en virkelig bizar styring. Det er intet her, der retfærdiggøre en prøvetur og da slet ikke et køb. Selv ikke de mest surfer-tossede vil kunne li' spillet.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 5 / 10
- Lyd
- 3 / 10
- Spilbarhed
- 4 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 4 / 10