Nu, hvor der er gået over seks uger, siden det vidunderlige Astro Bot gjorde sin ankomst, er du måske på jagt efter et nyt let og charmerende platformspil til at fylde din tid med. Hvis det er tilfældet, er Ocellus Studios The Smurfs: Dreams et simpelt og dejligt spil, der handler om vores allesammens foretrukne blå skovdyr.
For dem, der er nysgerrige, fortæller The Smurfs: Dreams historien om, hvordan den onde Gargamel bruger en sovedrik til at slå smølfekolonien ud og dermed starte et angreb på deres hjemby. Som en af de eneste smølfer, der undgik søvntricket, vover du dig (som en navnløs smølf) ind i de ramtes drømme i et forsøg på at vække dem fra deres mareridt og få dem tilbage til landsbyen. Dette koncept giver udviklerne mulighed for at være meget kreative med banedesign og miljøvalg, da banerne ikke er begrænset af virkeligheden, og dette strækker sig også til gameplay-mekanismer, art direction og boss-design, alt sammen for at kulminere i et ret forskelligartet, men stramt samlet produkt.
Hvert af drømmestederne er knyttet til den smølf, hvis drøm det i første omgang er. For eksempel præsenterer Baker Smurf en verden med masser af kager og søde sager, næsten som Super Mario Odyssey's Luncheon Kingdom. Smølfine tilbyder på den anden side et rige, der spiller på hendes alter ego, og derfor får vi et niveau, der går fra farverigt, levende og lyst til mørkt, forskruet og farligt. Med hver temaverden i tankerne serveres der også flere niche-gameplay-elementer, hvad enten det er en slimskydende blaster til at angribe fjender og påvirke miljøet, eller en lanterne til at afsløre skjulte platforme og gøre selve platformingen endnu mere kompleks. De tematiserede verdener og de unikke spilsystemer er normalt højdepunkter i Smølferne: Dreams, da man bliver fascineret af at opdage, hvad der kommer næste gang, men bare fordi det har sine højdepunkter, betyder det ikke, at det mangler sine lavpunkter.
Nogle af banerne og spilmekanikkerne er bare ikke sjove. Vanity Smurf's bane har for eksempel et afsnit, der introducerer og spiller på stealth, hvor ideen er at gemme sig for nysgerrige øjne, fordi dine smølferes tøj løber væk. Den passende navngivne Operation Pants er en af de mest trættende og ærligt talt frustrerende baner i hele spillet, og det faktum, at der er en dobbelt dosis af den, gør kun ondt værre. Dertil kommer et par overbrugte mekanikker, bl.a. en, hvor du skal skaffe flere gyldne blade for at komme videre. Det er ikke dårligt implementeret eller frustrerende, det er bare overbrugt til et punkt, hvor man keder sig og bliver træt, når det dukker op igen. Heldigvis opvejes det dårlige af det gode i de store designelementer, og hele temaet med samlerobjekter er ikke overdrevet, idet de fleste niveauer højst tilbyder fem Astral Mushrooms at finde og et farvet Yarn - hvor sidstnævnte er den primære måde, hvorpå du låser op for kosmetik fra Tailor Smurf ved at bruge indsamlede smølfebær, der findes i hvert niveau, i hans hus i Smølfelandsbyen.
Apropos Smølfelandsbyen, så er der et meget lille opgraderingssystem her, som drejer sig om at interagere med begrænsede dele af miljøet for at skabe genveje. Det har stort set ingen effekt på gameplayet, men det er en sjov tilføjelse, der gør det lidt sjovere at udforske Smurf Village.
Mellem den farverige art direction og det generelt varierede gameplay for en titel, der tager omkring seks timer at gennemføre i sin helhed, var en af de andre dele af The Smurfs: Dreams, der skilte sig ud for mig, det kooperative design. Du kan opleve hele spillet med en ven (eller et barn - det er et familiespil, når alt kommer til alt) i samarbejde, og det fungerer som en drøm, da det typisk spilles fra en isometrisk vinkel og derfor ikke kræver en delt skærm. Det er en dejlig samarbejdsoplevelse, der ikke overvælder eller frustrerer, og det er en god måde at tilbringe et par timer på for alle, der nyder udfordringerne ved platformspil.
Jeg vil dog sige, at den valgte kameravinkel kan have sine laster. På grund af at The Smurfs: Dreams er et 3D-platformspil med en vinkel, der ofte præsenterer gameplayet fra et fjernt synspunkt, kan det være udfordrende at mestre og håndtere nogle af platformopgaverne, simpelthen fordi perspektivet effektivt spiller dig et puds. Det kan være irriterende at falde ud af kortet eller tage skade af en fjende, bare fordi man lander forkert fra et spring, fordi man ikke kan se, hvor man ender. Mærkeligt nok er dette ikke ofte et problem i bosskampene, men det kan skyldes, at bosserne har en tendens til at være ret grundlæggende i deres design og mangle udfordringer.
På trods af et par elementer, der irriterede mig, er der ikke meget andet at sige om Smølferne: Dreams, andet end at dette spil er en behagelig, sød, nem og god kooperativ platformoplevelse. Det vil ikke tage meget af din tid, det vil generelt holde dig interesseret med unikt banedesign og gameplay-iteration, og sværhedsgraden og graden af udfordring betyder, at det er et tilgængeligt og passende tilbud til alle aldre. Hvad mere kan man ønske sig af et platformspil?
