Bandai Namco havde to interessante titler at annoncere på Summer Game Fest, den ene var rollespillet Code Vein II (læs mere her), og den anden var Towa and the Guardians of the Sacred Tree.
Bag navnet ligger en roguelike, hvor vi i rollerne som den titulære Towa og Guardians skal kæmpe mod en ond douche kaldet Magatsu. Ideen er at spille enten singleplayer eller co-op med en ven, hvor hver Guardian har "sine egne evner og sæt sværd, hvilket gør hver kampstil og vogterpar unik".
Towa and the Guardians of the Sacred Tree har et farverigt design og ser ud til at blande klassisk rollespil med kødfulde bosskampe og varierede miljøer. Den udkommer til pc, PlayStation 5 og Xbox Series S/X den 19. september, og du kan finde den første trailer og en masse skærmbilleder nedenfor.




