Skip to main content
Gamereactor Previews Simsville
Previews

Det bedste fra Simcity og The Sims

Will Wright og Maxis har leveret mange spiltimer til gamere verden over med deres nyskabende spil. Til vinter leverer de ny morskab med Simsville!
Nicklas Mether 15 august 2001

Will Wright og Maxis har leveret mange spiltimer til gamere verden over. I deres geniale og afhængighedsfremkaldende spil har vi gjort alt lige fra at bygge velfungerende skyskrabere til hele byer, og senest har vi opfostret små personligheder i The Sims. Til vinter er det atter tid til endnu en tidsrøver, når Simsville gør sin entre.

Kombination af The Sims og SimCity

Simsville beskrives kort som en kombination af Simcity og The Sims. Har du nogensinde undret dig over, hvor din Sim tog hen, når han tog på arbejde? Nu har du chancen for at se det med dine egne øjne!

Indtrykket af spillet ved første øjekast er netop det, som spillet vil levere i sit færdige stadie. Ikke en total fokusering på udviklingen af individerne og disses husholdning, men istedet på personernes tilværelse i den by de bor i. Men det bliver heller ikke helt så stort, som det var i Simcity, hvor hver indbygger bare var et tal i statistikken. Istedet ser det ud til at blive en løsning midt i mellem.

Du er arbejdsformidlingen

I Simsville finder dine indbyggere ikke deres jobs ved at surfe på internettet, eller ved at læse i avisen... istedet skal du bygge deres arbejdspladser. Indbyggerne har også forskellige grader af uddannelse, så de der har brugt mange timer på at blive ingeniører bliver selvfølgelig ikke glade for, at de eneste jobs de kan få er på tankstationer. Dette er med til at give spillet en langt større dybde og er også noget af en udfordring for Simsglade spillere.

Byfornyelse

Sørger du ikke for nok jobs, får det hurtig en indflydelse på byens områder. Smukke kvarterer forvandles til slum, og de ellers børnevenlige biografer bliver bygget om til snuskede stripklubber.

Og det er bestemt ikke en positv udvikling... Dine Sims trives nemlig ikke, når deres naboer består af alkoholikere, der bare sidder og sumper. Det har også altid været noget af charmen ved Sim-spillene. Enten kan man gøre et godt arbejde eller også kan man lade skidtet forfalde og se hvad der så sker. Oftest er begge dele lige underholdende.

Cash is king

For at kunne opfylde dine indbyggeres ønsker kræves det, at du har penge til rådighed som tjenes ind via indbyggernes skattepenge. Med en fuld pengepung bliver det langt lettere at behage indbyggerne, da du kan bygge trendige restauranter, smukke parker og velfyldte forretninger. Også her spiller individerne ind, da nogen måske heller så et par ekstra forretninger frem for en restaurant.

Simsville kræver altså både smart planlægning af byen samt pleje af indbyggerne. For at forbedre naboskabet indbyggerne imellem, kan du for eksempel også starte fester eller arrangere koncerter.

Importer din Sims-familie

For at du skal føle dig hjemme, vil Maxis også inkludere muligheden for at importere din egen familie fra The Sims. Når spillet går i gang vil det automatisk søge efter filer fra The Sims, så du kan gense dine Sims i Simsville.

For at øge interessen omkring spillet vil Maxis også skabe et online community, hvor du kan lave dine egne skins og objekter til spillet.

Roterbar 3D-verden

Simsville bygger iøvrigt på en 3D-motor som lader dig zoome ind på bygninger, og se hvordan de ser ud på tæt hold.

Spillet forventes ude i starten af 2002 og udgives af Electronic Arts.

Fuld profil 91 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.