Buffy the Vampire Slayer

Buffy the Vampire Slayer er egentlig en spændene TV-serie med den søde Sarah Michelle Gellar i hovedrollen. Det er også Gellar som pryder æsken til spillet, og
handlingen i spillet læner sig da også op af serien, men den er ret plat i spilform. Las os kigge på det...

Buffy er sej til Kung-Fu!
Det hele går ud på at slå forskellige former for vampyrer ihjel. Hver bane indeholder en masse af den slags, og på nogle baner møder man også en "boss" som kan være ret hård. Det går så ud på at udmatte sin modstander ved hjælp af forskellige Kung-Fu slag og spark, for derefter at dolke dem i hjertet, og definitivt fjerne dem fra jordens overflade.

Det er ikke altid lige nemt at kæmpe, og er man ikke tilstrækkelig dygtig til at kæmpe, så risikerer man at miste alt sin energi. Det giver vampyren mulighed for at suge blod ud af Buffy, og når der ikke er mere blod tilbage er det Game Over. Buffy er ret hård, og der gælder om at leve op til hendes påstande, når hun for eksempel fortæller vampyren Beast, at hun er den bedste til Kung Fu.

Kedelig grafik og tomme baner
Grafiken er ikke meget at råbe hurra for. Buffy på pakken har ikke meget at gøre med Buffy i spillet. Den allerførste bane er kanon kedelig. Man går bare mod højre hele tiden, og så dræber man den ene vampyr efter den anden. En lille pil viser endda hvor bæsterne vil dukke op henne.

Langs vejen får man mulighed for at samle genstande op. Det drejer sig mest om Cola dåser, som giver vores heltinde en del mere power i slag og spark, og så er der nogle små grønne sager, som giver hende noget af den tabte energi tilbage. En gang i mellem kommer der et lille hjerte, som fylder hendes krop op med blod, hvilket kan være en rar ting, når man nu fejlagtigt havde bestemt sig for at donere blod til en vampyr. Dog er der langt mellem de brugbare ting, og ret tæt mellem vampyrene. Kedeligt!

Unødvendige dialoger
Før hver enkelt bane kan man læse dialoger mellem Buffy og hendes venner. De har tendenser til at handle om donuts og andet uinteresant. Det hele sker i en form for tegneserie, hvor små talebobler dukker op omkring personerne. Heldigvis kan man skippe dialog sekvenserne, men så kan man jo undre sig over om man har sprunget over noget vigtigt.

Så måske er jeg gået glip af noget, for efter at have set de to første totalt meningsløse dialoger gav jeg op, og skippede de resterende. Hvis jeg vil se Buffy snakke, kan jeg jo bare tænde for mit fjernsyn. De burde have fokuseret mere på selve spillet, end på at lave små scener.

Et spil som - trods alt - holder
Jeg kunne blive ved med at skrive om iritationsmomenter. Lyder er hverken det ene eller det andet, den er der bare. Hvorfor skal man taste koder ind til den bane man lige er død på? Endnu en grund til, at man mister lysten til at spille - ikke mindst fordi det tager lang tid at taste koderne til en bane ind. Til sidst vil jeg dog sige nogle positive ting om spillet, for helt umuligt er det ikke. Det er sjovt at slå vampyrer ihjel! Spillet bliver ret hurtigt svært, så man får da ihvertfald styret sin kamplyster. Derudover er det et spil som holder i længden. Det er lige at gå til, og kan være et godt alternativ til fjernsynet når man ligger i sengen med influenza.