Skip to main content
Anmeldelser Goosebumps: Terror in Little Creek

Goosebumps: Terror in Little Creek

Goosebumps er nogle af de mest populære "horror-bøger" i verden til børn og nu er der kommet et nyt "uhyggeligt spil" til de yngre spillere i familien.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 28 august 2025

Goosebumps serien af R.L. Stine er nogle af de bedst sælgende bøger til børn og selvom de måske ikke er så udbredt her på vores breddegrader, så har bøgerne solgt mere end 400 millioner eksemplarer på verdensplan. Den originale Goosebumps serie løb fra 1992-1997 og indeholder mere end 60 bøger og efterfølgende er der kommet blandt andet flere spin-offs, en håndfuld spil, en spillefilm med Jack Black i hovedrollen og endelig en tv-serie på Disney+, som endda blev nomineret til hele 9 Emmy-priser.

Nu er der så landet et nyt spil i Goosebumps-serien, nemlig Goosebumps: Terror in Little Creek. Præcis ligesom tegneserierne og tv-serien, er det nye spil "gys og spænding" for familiens yngre medlemmer (dog har spillet en rating på 12+), men det henvender sig alligevel til de lidt yngre.

Spillet er et yderst simpelt puzzle-eventyr, hvor man som Sloane Spencer, en ung teenager der er fanget i byen Little Creek, der er blevet overrendt af monstre. Sloane skal nu, sammen med tre af hendes venner, løse forskellige gåder og puzzles rundt omkring i byen - og helst undgå at blive set af monstrene undervejs.

De forskellige puzzles varierer lige fra de helt simple, som at skulle grave tre mønter op på kirkegården, som skal indsættes i en nærliggende statue, til lidt mere komplekse puzzles, hvor ting skal gøres i en bestemt rækkefølge, for at låse op for nye ledetråde til en overliggende puzzle. Man skal også gøre brug af en hjemsøgt bog i forbindelse med nogle mystiske tegn der er placeret rundt omkring, som kan låse op for gemte døre, der giver adgang til hemmelige områder.

Enkelte puzzles er desværre ret ulogiske og jeg har svært ved at se, hvordan de yngre spillere skal kunne gennemskue dem. Specielt når spillet ikke er på dansk, så de ellers ret tydelige ledetråde man kan finde i nogle krystalkugler placeret rundt omkring, ikke rigtigt kan bruges. Man skal ikke undervurdere børn og hvor gode de er til at gennemskue den slags, men visse puzzles giver ganske enkelt ikke særlig meget mening.

Det er tydeligt, at Goosebumps: Terror in Little Creek er henvendt til de yngre spillere - og alligevel sad jeg selv fast visse steder på grund af de ulogiske puzzles som nævnt ovenfor. Der er blandt andet en rotérbar statue, hvor nogle markeringer af dyr skal passe over for hinanden. Her skal en hund og kat matches, fordi de hader hinanden, men godt kan lide at bo sammen under samme tag som ledetråden siger - og en bjørn skal matches med en hjort, fordi bjørnen jager hjorten i skoven. Det kan godt være lidt svært at gennemskue, specielt for de yngre spillere, som altså ikke kan forstå de hints som spillet giver.

Grafikken er i Goosebumps: Terror in Little Creek er simpel, men den fungerer fint og man kan tydeligt genkende Goosebumps universet her. Lydsiden er simpel men fungerer fint til et spil af denne type og spillets hovedpersoner har fuld indtalt dialog (på engelsk). Monstrene er ikke alt for skræmmende, men alligevel uhyggelig nok til at de yngre spillere vil få et lille gys ud af det.

Det her er ikke et spil for både børn og voksne barnlige sjæle - ligesom Lego spillene så fint er det. Goosebumps: Terror in Little Creek er ganske enkelt for simpelt til at kunne være underholdende for voksne også. Men har du en i hjemmet, som elsker Gåsehuds-serien (som den hedder på dansk), så kunne spillet her være et godt fælles projekt inde foran skærmen, nu hvor det langsomt bliver koldere og mørkere - og mere uhyggeligt - udenfor.

6
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Genkendeligt Goosebumps univers, let tilgængelig styring, fint gys til de yngre
Minusser Til tider ulogiske puzzles, ingen dansk tale eller tekst, lidt for simpelt (selv for målgruppen), en voksen er påkrævet hvis de yngre spillere skal forstå hvad de skal gøre
Netværkskarakter Gennemsnit på tværs af 22 Gamereactor-udgaver
6,0
Gamereactor Korea 6
Gamereactor 6
Gamereactor Danmark 6
Gamereactor Norge 6
Gamereactor Suomi 6
Gamereactor Deutschland 6
Gamereactor España 6
Gamereactor France 6
Gamereactor Italia 6
Gamereactor Nederland 6
Gamereactor Portugal 6
Gamereactor Polska 6
Gamereactor Česko 6
Gamereactor Ελλάδα 6
Gamereactor Türkiye 6
Gamereactor 中国 6
Gamereactor 日本 6
Gamereactor Asia 6
Gamereactor Việt Nam 6
Gamereactor Philippines 6
Gamereactor România 6
Gamereactor عربي 6
Fuld profil 3.322 udgivne artikler
6
Middel Netværkskarakter på tværs af 22 udgaver
Fakta om spillet
Udvikler PHL Collective
Udgiver GameMill Entertainment
Premiere 29 august 2025
Genre Horror, Childrens game
Platforme
Xbox Series X PS5 Nintendo Switch PC
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.