Skip to main content
Previews

Elden Ring på Switch 2 ligner en katastrofe

Vi elsker Elden Ring, og vi elsker som sådan også Switch 2, men den her version burde du, indtil videre, holde dig fra.
Alberto Garrido Opdateret 28 august 2025

Vi kommer til at holde det her ganske kort. Mest fordi I nok allerede kender Elden Ring, I ved også at spillet udkommer i en Tarnished Edition på Switch 2, og I har sikkert allerede læst førstehåndsindtrykkene andetsteds.

Det korte og det lange er, at det gør næsten ondt at se, hvordan et af de mest ventede spil - og et af de mest efterspurgte titler til Nintendo Switch 2 - allerede kæmper med store problemer på det, der ellers skulle være Nintendos mest alsidige konsol til dato. Som du måske har hørt, har Elden Ring store udfordringer på Switch 2. Det er desværre helt korrekt, og situationen viser sig at være værre, end mange frygtede.

Jeg var blandt de få heldige, der fik mulighed for at teste Elden Ring: Tarnished Edition på Switch 2 - en oplevelse, der skulle have været et højdepunkt, men som i stedet blev en frustrerende påmindelse om, hvor krævende FromSoftwares mesterværk egentlig er. Elden Ring er, uden overdrivelse, et af de bedste spil i denne og forrige konsolgeneration, både i kunstnerisk design og teknisk ambition. Derfor er det næsten tragisk at se, hvordan denne version falder helt fra hinanden på Nintendos nye hardware.

Efter over to timers ventetid i køen til Hollow Knight: Silksong lykkedes det mig at smutte forbi Bandai Namcos lille stand for at prøve Elden Ring på Switch 2. Men allerede i tutorial-området begyndte problemerne. Input-forsinkelsen var på næsten et sekund - trykkede jeg på dodge-knappen, reagerede figuren først langt senere. For enhver Souls-spiller er det en katastrofe, og det ødelagde fuldstændigt fornemmelsen af præcision, som spillet er bygget op omkring.

Jeg håbede, at håndholdt tilstand ville være bedre, men det blev kun værre. Da jeg skulle møde det første monster, der dræber dig og sender dig videre til tutorialen, gik hele konsollen i knæ. Frame drops gjorde spillet decideret uspilleligt, og hver gang jeg drejede kameraet eller forsøgte at løbe, blev oplevelsen reduceret til en hakkende og ufærdig port, der aldrig burde have set dagens lys.

Bandai Namco nægtede pressen at optage gameplay-materiale fra standen, så jeg har ingen videobevis for min påstand. Men tro mig: Elden Ring og Shadow of the Erdtree er fantastiske oplevelser på de rette platforme - bare ikke her. På Switch 2 risikerer du at stå med den største spilskuffelse i nyere tid.

Fuld profil 435 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.