Street Fighter EX3

Kampspil har altid haft en vis banal, arkaisk charme. Selvom teknologien efterhånden har ændret de ydre rammer væsentligt, har genren bibeholdt dets i sandhed morbide tema op igennem årene. Lige fra de tidlige Mortal Kombat-spil til senere kampspilsmastodonter som Soul Calibur og Tekken-serien har spillere verden over været fascineret af de forskellige combos, slag og det dynamiske gameplay. En af de mindre heldige spilserier, Street Fighter-serien, har nu endelig fået et nyt kapitel, og selvom spillet utvivlsomt rangerer som et af de allerbedste i serien og tilbyder nogle virkeligt spændende kampe, formår det ikke helt at overbevise om dets værd.

Hele den pukkelryggede forsamling
Efter en noget rutinepræget og ærlig talt ret skuffende introsekvens, vender billedet hurtigt, da man først ser, hvor mange forskellige spilmuligheder Street Fighter EX3 rent faktisk tilbyder. Lige fra den obligatoriske Quest Mode, hvor man kan skaffe sig nye kombattanter via en række hæsblæsende kampe, til Tag Battle, som er ideel med henblik på multiplayer, bærer spillet præg af en utrolig variation og dybde, som sjældent er set bedre i et kampspil. Desværre har spillet en kedelig tendens til at blive en smule ensformigt i længden, idet der simpelthen ikke er tilstrækkelig mange figurer og combos. Dette opvejes imidlertid til dels af den glimrende Character Edit Mode, hvor man får mulighed for at opbygge en figur fra bunden og gennem en række prøvelser udstyre ham med diverse combos og lignende. Uheldigvis halter også interfacet en smule, med dårlige, langsomme menuer og en til tider nærmest uregerlig styringsmodel, som nemt kunne have været integreret bedre i spillet. Det er uheldigt for udviklerne hos Arika, at spillet skulle falde igennem på netop dette punkt, da den gennemarbejdede skabelon ellers er et spillets fornemste ingredienser.
Den kunstige intelligens er tilstrækkelig justerbar til, at de fleste kan være med, om end hærdede kampsportfans givetvis hurtigt vil begynde at mangle udfordring. Heldigvis er Street Fighter EX3 jo hovedsageligt et multiplayerspil, og underholdningsværdien stiger også markant, hvis man under kampene kan brøle ubehageligheder til sin sidemand.

En tiltrængt audiovisuel overhaling
Street Fighter EX3 er seriens første optræden i 3D, og hvis man ser bort fra en lidt lav detaljegrad og nogle til tider ret grovkornede baggrunde, er de faktisk sluppet udmærket fra overgangen til 3D. Specielt kombattanterne er uhyre gennemførte, men animationerne ved de forskellige specialtricks er også meget gode - til tider endda smukke. Lydmæssigt følger spillet også udmærket med, godt hjulpet på vej af en række overbevisende lydeffekter der flot understøtter stemningen i spillet. Det er faktisk kun den monotone baggrundsmusik, der hindrer spillet i at nå til tops, men set i det overordnede perspektiv har Capcom leveret en gennemført audiovisuel side, der dog ikke helt formår at udnytte konsollens utrolige potentiale optimalt.

Pænt og nydeligt
Når alt kommer til alt er Street Fighter EX3 uden tvivl et underholdende og interessant spil, med et fængslende gameplay og en række gode spilvarianter. Desværre afholder en række mindre irritationsmomenter, det mangelfulde interface og en delvist dateret audiovisuel side spillet fra at nå helt op i toppen. Spillet skal nok formå at holde fans af serien beskæftiget i et par uger, men så heller ikke mere, hvilket er lidt synd, dets store potentiale taget i betragtning.