Three Kingdoms: Fate of the dragon

Selvom du sværger til Age of Empires II, bør du ikke snyde dig selv for den gode spiloplevelse, som ligger i Fate Of The Dragon. Spillet byder nemlig på mange timers god underholdning, og det har fortjent en bedre skæbne end mange af de andre RTS-spil, som hurtigt er gået i glemmekassen.

3 krigsherrer - et forenet rige
I singleplayerdelen skal man som en af tre krigsherrer i år 184 efter vor tidsregning forsøge at opnå kontrol med de tre kongeriger og i det gamle krigsplagede Kina og forene dem. Før hver mission foregår der en dialog mellem forskellige personer i spillet for at gøre historien mere interessant, men der ikke nogen deciderede mellemsekvenser mellem hver mission. Der er godt nok en flot og medrivende intro, men det havde været et ekstra plus, hvis nogle FMV-sekvenser var blevet brugt til at krydre spillet. Men heldigvis vejer det gode gameplay op for dette.

Ressourceindsamlig en leg
Fate Of The Dragon er et traditionelt 2D RTS, som holder de traditionelle RTS-dyder i hævd. Men selve håndteringen af de i alt syv ressourcer er gjort meget nem. Man behøver ikke holde øje med, at der f.eks. er nok kornmarker at høste. Når man først har bygget en farm og beordret nogle arbejdere til at høste korn eller passe grise, sørger de selv for resten. Sådan er det også med de øvrige ressourcer. Hvis en arbejder ikke laver noget, og ser at noget er ved at blive bygget, vil han ofte selv tage initiativ til at hjælpe med konstruktionen.

Desuden er der et "vindue", som hele tiden viser, om man har nok ressourcer til rådighed. Den eneste ressource, man ikke selv direkte høster, er guld. Guld er nødvendig som betaling til krigere, i forbindelse med udforskning af teknologier, diplomati og produktion af krigsmaskiner. Guld får man ved handel med andre eller skatter. Skat kan opkræves i ens egen by men også ved at overtage neutrale landsbyer, som herefter begynder at betale skat. Man kan hæve og sænke skatten, men man skal passe på, at båndet ikke strammes for meget. Det går nemlig ud over moralen, og kan koste dyrt.

Udbud og efterspørgsel
De forskellige enheder i spillet fungerer også anderledes i forhold til gængse RTS-spil. Interfacet opererer med 2 kort, nemlig et bykort, hvor man kan se selve byerne, og et territoriekort, hvor de forskellige byer er repræsenteret ved byporte. Når man så klikker på en byport, kommer man ind i den pågældende by. Man skal lige vænne sig til det, men efter et stykke tid tænker man ikke over det.

Enhederne har hele tiden brug for mad og drikke. Indenfor bymurene er det ikke noget problem. Her sker det automatisk (hvis man har nok ressourcer). Men er de udenfor murene, vil de efter et stykke tid blive svagere og svagere, hvis ikke de får nok mad og drikke. Man skal derfor sørge for at slå en lejr op og huske at forsyne den med mad og drikkelse, så ens krigere kan gå ind i lejren og restituere sig. I det hele taget betyder det en del, hvis man ikke har sørget for at strukturere sin ressourceindsamlig og fordeling af denne. Det kan have fatale konsekvenser.
Enhederne er velafbalancerede i forhold til hinanden. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt, at nogle var alt for stærke i forhold til andre.

Krig er ikke alt
I FOTD er man også nødt til at tage højde for mange andre ting end lige krigshandlingerne, hvis man vil komme sejrrigt ud af spillet. Der skal plejes diplomatiske forbindelser, handles med andre krigsherrer, udvikles forskellige teknologier, som giver adgang til konstruktion af de mere avancerede ting, og så skal der ofres! Et af de problemer, man har i spillet, er nemlig, at der fra tid til anden kan opstå naturkatastrofer (7 i alt). Derfor er man nødt til at bygge et tempel og udpege en officer til at være "offerofficer". Herefter kan man så yde forskellige ofre for f.eks. at minimere et jordskælvs effekt på høsten eller folks dalende moral.

Husk lige, at det er et RTS!
I starten havde jeg en tendens til bare at være i min by hele tiden for at holde den vedlige og se den udvikle sig, lige indtil fjenden bankede på døren. Men så var det for sent. Det er en fornøjelse at betragte ens by udvikle sig og sørge for, at den udvikler sig rigtigt på det rette tidspunkt. Grafikken er nydelig, og man kan slå en option til, så man kan se sine enheder, også selvom de befinder sig bagved en bygning. Lyden er god uden at være storslået. Men det er nu også gameplayet, som er det vigtigste. Og det er superb. Multiplayerdelen fungerer upåklageligt med masser af kort at spille på. Man kan spille mod computeren eller via lan. Og selvfølgelig via nettet.

Selvom man kender Age of Empires II, bør man ikke snyde sig selv for den gode spiloplevelse, som ligger i FOTD. Der er timevis af fornøjelse i selskab med Fate of the Dragon. Forhåbentlig får det en bedre skæbne end mange af de andre RTS-spil, som hurtigt er gået i glemmekassen igen.