Kedelig hverdag?
Hvem går ikke og sukker efter weekenden efter en lang uge? Så skal der skal festes! De fleste kender sikkert også hvilket arbejde det er at rydde op efter en sådan fest - men hvad nu hvis man kunne få andre til at rydde op for en selv? Se, det ville være fedt! Så skulle der festes hver eneste aften! Nu er dette muligt, og du behøver ikke at være millionær, alt hvad du behøver er en kopi af årets spil The Sims - og tro mig - der bliver festet igennem til den lyse morgen! Let's go!
Baggrund
The Sims er kort fortalt en livssimulator, hvor du overtager styringen af en families hverdag, og skal få deres dagligdag til at fungere. Specielt når man kom lidt ind i spillet blev det hårdt og holde styr på alle de venskaber man får bygget op med andre beboere i området - og det er her House Party udvidelsen kommer ind i billedet. Nu er det ikke mere nødvendigt at pleje venskaberne i spillet enkeltvis, for nu er det muligt at holde årtusindes fest i dit eget hjem.
Klar, parat, Feeeeeeeeeest!!!
En fest skal foregå i de rette omgivelser, det ved alle, så derfor er der kommet en række nye møbler / ting, som du kan fylde i din families hus. Når du har fået bygget dit fest-hus, så er det bare med at ringe til dine venner og invitere dem over til en fed aften. For at sammenfatte hvad der hører sig til en god fest, kan i flæng nævnes øl, mad, musik, flinke mennesker og øl. Drikkelsen leveres fra en punch-bowle, som du selvfølgelig fylder godt op med jævne mellemrum - maden leveres fra det dejligste tagselvbord. De flinke mennesker sørger du selvfølgelig for at invitere.
Cowboyhatte til en pool fest?
For at gøre din fest så perfekt som muligt, skal du også bestemme et tema for festen. Her kan du vælge mellem et utal af forskellige slags fester: pool / rave / wild-west og så videre. Alt afhængig af om du har lavet en kanon fed fest, så vil du opleve at dine gæster bliver utroligt glade for at være i kontakt med dig. Hvis du på et tidspunkt i løbet af din fest får en uheldig deltager, og så ved du at din fest var en sikker fiasko - hvorimod hvis politiet banker på din dør, så ved du, at du med garanti har holdt en virkelig fed fest.
Fest, fest og atter fest
Så kort kan indholdet af udvidelsespakken til The Sims beskrives, men det er skam slet ikke nogen dårlig ting. Udvidelsespakken udbedrer ikke nogle af de fejl som det oprindelige spil havde - dine indbyggere er stadig snot dumme, når det kommer til at gå forbi hinanden. Men lad os nu ikke fordybe os mere i småfejlene ved spillet - lad os hellere se på hvordan festen klarer sig...
<img src="/DATABASE_BILLEDER/kwest_g132_sims6s.jpg" alt="Eller måske er en udendørsfest en bedre ide?
" Border=0 width=150 height=113>
Festen lyder fed
Det største forbedring ved udvidelsespakken er, at lydsiden af spillet er blevet kraftigt forbedret. Dine beboere snakker til hinanden, så snart de for en mulighed herfor. Alt efter hvilket tema du valgte til festen, vil der være et udvalg af forskellige musik stykker der passer stilmæssigt ind. Du kan endda være så heldig, at du får dine Sims til at synge en fællessang!
Sejt Springvand
Selvfølgelig er der også kommet et hav af nye ting, som man kan købe ind til sine beboere, og forsøde deres hverdag med. En af de mest pladsbesparende foranstaltninger er uden tvivl teleporten, der gør dine store og klodsede trapper unødvnendige. Ydermere er der kommet et hav af tapeter og gulvbelægninger, der fint passer til netop den fest, du går og venter på at holde.
Det er nu også muligt at købe maden, så man ikke selv behøver at lave den. Udover den sædvanlige, kedelige pizza, er det nu muligt at købe kager og andet godt. Apropos kager, så er der også mulighed for at bestille en danser, der springer op af en stor kage midt under din fest.
Afhængig af at feste
Udvidelsen House Party byder ikke på de helt store rettelser i forhold til det oprindelige The Sim, men det tilføjer spillet noget, der gør det sjovt at spille det de næste mange timer. Husk, man siger aldrig nej til en god fest - Party on Wayne!
Yderligere karakterer
- Grafik
- 9 / 10
- Lyd
- 9 / 10
- Spilbarhed
- 8 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 8 / 10