Anklerne. Det er det eneste, jeg kan tænke på, mens Hitomi står og gnider sig op ad et ensomt palmetræ. Den er helt gal. Pigebarnet er ligeså bred om anklerne som om knæene. Jeg ved godt det kun er et spil og at jeg ikke burde hænge mig så meget i det, men når nu Dead or Alive Xtreme 2 insisterer på, at jeg skal kigge langt mere end jeg skal spille, så kan jeg ikke lade være med at hænge fast ved anklerne. Hun ser ud, som om hun er vredet om på foden, og hendes bryster opfører sig decideret unaturligt. Som to heliumfyldte balloner omgivet af vand. Selv hendes hår, der burde sno sig forførende rundt om hende i den lette brise, er nu forsvundet ind gennem hendes t-shirt og hænger ubehjælpsomt fast i hendes mange polygoner.
Uanset hvad man syntes om det første Dead or Alive Xtreme Beach Volleyball, så fandt det altså vej til en del lumre drengeværelser, eller ja, det må det altså have gjort, for ellers sidder jeg ikke nu med en toer snurrende i maskinen. Muligheden for at kunne manipulere rundt med Itagakis store galleri af drømmepiger, alle sammen med en talje mindre end mit lår og bryster større end de fleste standard bh’er kan indeholde, må have været lige, hvad mange sukkede efter. Jeg var bare ikke en af dem. Men jeg satte mig alligevel ned, helt uden forbehold, for at spille det dengang, det dukkede op på redaktionen. Et par timer senere slukkede jeg for maskinen, sendte spillet til en af vores anmeldere, og har ikke fortrudt det siden. Jeg tror, jeg i bagklogskabens klare lys skulle have gjort det samme med toeren, men jeg er den lidt naive type, den slags der tror, at en toer betyder forbedringer, at der er lyttet til spillerne rundt omkring i verden og at Xbox 360 endelig kan vise de slagfaste pigers mange kurver frem på retfærdig vis. I øvrigt så troede jeg, at der var mere "spil" i denne fortsættelse. Nej, mere korrekt: Jeg troede det var et spil.
Desværre er Dead or Alive Xtreme 2 præcis ligeså blottet for engagement, muligheder og spænding som det første. Vælg et langbenet pigebarn, få en kort introduktion af øens seværdigheder samt muligheder, og rejs så rundt mellem de kridhvide sandstrande, den dybblå pool og seriens nye varemærke, et vandscooter-ræs. Du kan naturligvis også stadig spille Volleyball, deltage i en gang Butt Battle, Tug of War eller det der irriterende Stepping Stones, hvor du skal trykke på de farvede knapper i en bestemt rækkefølge, men Tecmo har virkelig ikke anstrengt sig synderligt for at fylde mere på tanken. Personligt elsker jeg ideen om et Waverace-agtigt tiltag, og jeg har da også fræset bølgerne tynde på min vandscooter mere end et par gange, men mini-spillet har ingen dybde og stuntfunktionen virker helt malplaceret, fordi banerne slet ikke har de facetter, der skal til for virkelig at opøve nogle færdigheder.
Jeg har også svært ved at se fidusen i spillets funklende Casino, der åbner dørene om aftenen. Blackjack, Poker og enarmede tyveknægte er uden tvivl klassikere, men hvis jeg ville hygge mig med disse spil, så havde jeg altså investeret i en lidt billigere oplevelse end Dead or Alive Xtreme 2. Desuden falder ideen lidt til jorden, når hverken din yndige lille pige eller dem du spiller mod kan ses på skærmen. At lege barbiedukker med holdet fra Dead or Alive, fatter jeg heller ikke besættelsen i. Tøjet, der sælges i en møntfod, der tilsyneladende er gået inflation i, virker som en tam gimmick. Jeg ved ikke om det er meningen, at jeg skal savle ved udsigten til at se, at Kasumi er en halvgennemsigtig, lyserød sag, men jeg havde ikke den store lyst til at shoppe løs, for at kunne se lidt mere digital hud. Selvfølgelig er der lidt mere at hente hos marskandiseren Zack of all Trades, Tecmos forsøg på at bløde det hele lidt op med humor, men det er bestemt ikke ophidsende, og spillet bliver hverken federe eller mere sexet, når du f.eks. køber dig en kikkert. Selv vandrutschebanen, der senere åbnes op for, gør ikke spillet sjovere, men pigerne bliver da våde af det. Dead or Alive Xtreme 2 handler kun om en ting: At se tøserne vride sig som en orm på en fiskekrog.
Og havde den del bare været lavet ordentligt, så kunne Tecmos "spil" måske være lidt mere... ophidsende. Men, og der er et stort men, pigerne ser ikke godt ud, deres ankler (ja, det jeg kan stadig ikke komme mig over) ser helt forfærdelige ud, og hvis der bare er én af jer derude, der har oplevet, at bryster opfører sig som de gør på min fladskærm, et eller andet sted i virkeligheden, så send mig lige en mail. Desuden er grafikken hverken imponerende eller veldesignet. Jo, det er pænere end på din Xbox, noget du sikkert også regnede med, men det er ikke i nærheden af, hvad jeg havde forventet mig. Jeg tror bare, at Tecmo skal sande, at semi-erotiske spiloplevelser stadig ikke kan lade sig gøre, selv ikke med et monster som Xbox 360. Det er mere pinligt end det er ophidsende.
Men lad mig lige slå fast: Der er intet galt i en simulator fyldt med mini-spil. Rare har lige gjort det med {{Viva Piñata}} og leverede en både sjov, engagerende og anderledes spiloplevelse på de præmisser. Tecmo bruger samme formular til at lave et halvlummert, pinligt og tyndt stripshow, der ikke kan bruges til noget som helst, hvis ikke man har en enorm fetich for fede ankler - og det er altså ikke os alle, der har det, Itagaki.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 6 / 10
- Lyd
- 4 / 10
- Spilbarhed
- 4 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 3 / 10