På Gamescom var en af de mest unikke titler, vi så på messegulvet, uden tvivl Pizza Bandit. Spillet er udviklet af det lille hold hos JOFSOFT i samarbejde med Krafton, og her spiller du som en mand, der ganske vist er en fænomenal dusørjæger, men som drømmer om noget helt andet - at drive sin egen pizzarestaurant.
Vi talte med JOFSOFTs Hugo Bak på Gamescom for at få en bedre idé om, hvem denne hovedperson, Malik, egentlig er. "The main character Malik, he wanted to be a chef, however he doesn't have a talent on it, however he has a talent on the shooting, so dealing the explosives, so he earned a lot of money, and finally he opened his shop," forklarede Bak.
"However, he got scammed so he lost his own money, so the bounty hunter returns, so this is the first scene of this game," tilføjede han. I spillet er du ikke alene, for du får selskab af en række farverige NPC'er - samt dine med-Pizza Bandits, hvis du vælger at spille i co-op.
Hvis du vil høre mere om, hvordan gameplayet og co-op-mekanikken fungerer, samt få et endegyldigt svar på, om ananas hører hjemme på pizza, kan du se vores fulde interview nedenfor: