Skip to main content
Nyheder

Her er den første teaser fra Godzilla Minus One-efterfølgeren

Takashi Yamazakis næste film blev afsløret ved Godzilla Fest.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 4 november 2025

Efterfølgeren til Takashi Yamazakis Oscar-vindende hit Godzilla Minus One er nu officielt blevet afsløret. Filmen blev første gang antydet mod slutningen af sidste år, og nyheden om en efterfølger kommer næppe som en overraskelse, taget i betragtning hvor godt den første film blev modtaget af både fans og kritikere.

I går, under Godzilla Fest, blev titlen på den nye film afsløret sammen med en kort teaser, som du kan se nedenfor. Den kommende film får titlen Godzilla Minus Zero. Det kan måske lyde som et skridt tilbage, men filmen er altså en direkte efterfølger til Minus One - og hvis man tænker over det, så giver -1 plus 1 jo 0, hvilket man passende kan kalde Minus Zero...

Matematikken til side, så kommer filmen uden tvivl til at skabe stor opmærksomhed, når der bliver offentliggjort flere detaljer. Handlingen holdes stadig tæt til kroppen, men meget tyder på, at filmen kan få premiere allerede næste år - så hold øje med flere nyheder i den nærmeste fremtid.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.