Ofte når jeg træder ind i et gammelt hus, eller en anden gammel bygning, kommer jeg ofte til at tænke på, hvilke historier de her vægge og de her gulve ville kunne fortælle hvis de kunne tale. Fortællinger om tidligere beboere, om hårde tider - og om lykkelige stunder. Det lader til, at indie-studiet Blue Backpack fra Berlin har haft lignende tanker og det lille narrative eventyrspil The Berlin Apartment cirkler omkring netop dette.
Håndværkeren Malik har købt en ældre lejlighed i Berlin, som han planlægger at sætte i stand og måske sælge videre. Han arbejder hårdt i lejligheden og ofte har han sin lille datter Dilara med. Det kan dog ind imellem være svært at fokusere på arbejdet, for som børn nu engang er, så er Dilara på samme tid meget nysgerrig og også draget af eventyr.
I løbet af det omfattende renoveringsarbejde opdager Dilara flere og flere spor efter lejlighedens tidligere beboere - det kan for eksempel være bag det gamle tapet i stuen eller bag de gamle fliser på badeværelset. For hver ting hun finder, fortæller hendes far hende en lille historie bag det hun har fundet og de foregår alle inden for de samme fire vægge, i den lille gamle og charmerende lejlighed midt i Berlin.
Den første historie udspiller sig i 1989, hvor lejligheden lå på den østtyske side af Berlinmuren - og helt tæt op af muren. Fra lejlighedens vindue, kunne man tydeligt se over i stuerne i husene på den vestlige side og ved et tilfælde begynder lejlighedens beboer, via nogle papirflyvere med små beskeder på, at kommunikere med en kvinde på den vestlige side af muren. En ganske hyggelig, og også lidt trist, fortælling om venskaber på tværs af skel.
Der har boet en del forskellige mennesker i den gamle lejlighed. Der har blandt andet også boet en jødisk biografejer i 1933 og en lille pige med sin mor og lillebror i 1945 - og når julen kommer, pynter hun forventningsfuldt op i den kolde lejlighed, men hun venter på at hendes far vender tilbage fra fronten. Hendes mor ved dog bedre.
Hvis man kender lidt til Tysklands historie, vil man alene på årstallene kunne se, at det er nogle skelsættende år for landet. Disse tider skildres via nogle små fine og ganske rørende historier og de ses typisk fra en anden vinkel end vi normalt oplever de skelsættende år.
Som det typisk er i denne type spil, er de ret lette på gameplay-fronten - det gælder også The Berlin Apartment. Man går for det meste rundt i lejligheden og løser forskellige små puzzles og udfører mindre opgaver, men der er dog et par ganske gode mekanikker gemt her, blandt andet når man skal folde papirflyvere, og det er med til at holde spillet friskt.
Den visuelle stil er ganske flot og ligner lidt en tegneserie, og det er sjovt at se, hvordan den samme lejlighed ser forskellig ud, i de forskellige fortællinger. Lydsiden er også fin og stemmeskuespillerne leverer ganske solide præstationer og jeg vil anbefale at man spiller det med tysk tale, da det bare passer bedre til hele spillets stemning.
The Berlin Apartment er en rørende fin lille fortælling og et blik på Tysklands omtumlede historie, lige fra førkrigstiden, til afslutningen af 2. verdenskrig og til Berlinmurens fald. The Berlin Apartment prøver ikke at være mere end det er, men hvis man er typen der holder af gode fortællinger eller som bare nyder at kigge ind gennem det "virtuelle nøglehul" på andre menneskers liv, så kan vi let anbefale The Berlin Apartment.