Skip to main content
Nyheder

Paramount planlægger fjendtlig overtagelse af Warner Bros. med $108.4 milliarder

De planlægger at lukke ned for Netflix-aftalen med et mere lukrativt tilbud til aktieindehaverne.
Magnus Groth-Andersen 8 december 2025

David Ellison og Paramount er stadig opsatte på at overtage styringen af Warner Bros., også selvom det betyder, at opkøbet bliver et fjendtligt et af slagsen. Et nyt bud er nu blevet lanceret direkte til aktionærerne, hvor der bliver bedt om kontrol over hele Warner Bros., inklusive tv-forretningen, for $108,4 milliarder.

Som Variety rapporterer, er der tale om et kontantbud, der sigter efter at købe alle Warner Bros.' udestående aktier til $30 pr. aktie. Netflix-aftalen, som er vurderet til $82,7 milliarder men udelader tv-forretningen, tilbyder en blanding af kontanter og aktier. Netflix-aftalen er bindende, men det ser ud til, at dette nye bud kan være den sidste mulighed for at forhindre, at streaminggiganten får fingrene i Warner Bros..

"Paramount's strategically and financially compelling offer to WBD shareholders provides a superior alternative to the Netflix transaction, which offers inferior and uncertain value and exposes WBD shareholders to a protracted multi-jurisdictional regulatory clearance process with an uncertain outcome along with a complex and volatile mix of equity and cash," lød det fra Paramount.

Repræsentanter for Netflix og Warner Bros. Discovery har endnu ikke kommenteret på sagen. Der har været en del kritik fra både Hollywood-industien og biografgængere efter offentliggørelsen af Netflix-aftalen, da mange frygter, at det kan betyde enden på traditionelle biografpremierer. Dette kunne i teorien løses med et Paramount-opkøb, men det vil omvendt ikke sætte en stopper for bekymringerne om yderligere monopolisering af filmverdenen.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.