Skip to main content
Previews

Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty

GR's udsendte har gennemrodet Konamis skraldespande og sneget sig i hælene på deres ansatte - alligevel blev vi inviteret til deres MGS2 presse-event.
Christian Johansen 13 november 2001

Hvis jeg bare havde haft en papkasse af en rimelig størrelse, kunne jeg have sneget mig forbi de to gutter fra Konami, ventet ved kanten af det enorme widescreen tv, og så have snuppet spillet i det øjeblik skuffen var gledet op på PS2eren.

Men da jeg mødte op til Konamis ekslusive fremvisning, var der ikke en papkasse i sigte - og friske Kalle vogtede over Europas eneste eksemplar af Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty som om det var ...det eneste eksemplar....

Jeg ved der er mange som har ventet længe på at MGS2 oL skulle komme, og tiden er nær! TIDEN ER NÆR, siger jeg jo!

Mere end demoen

Ahem!...hvis du er rigtig fan af Solid Snake og hans eventyr, har du naturligvis prøvet demoen som var inkluderet i Zone of Enders-spillet. Og nu melder spørgsmålet sig så, om det færdige spil kan leve op til de forventninger, demoen har skabt? Nej, ...yup, svaret må være nej, spillet lever ikke bare op til demoen ...den sprænger alle forestillinger og ideer som demoen har givet dig om hvordan det kunne blive!

Ud fra demoen kunne man få den tanke, at MGS2 oL "bare" er "mere af det samme", og selvfølgelig har MGS2 meget til fælles med etteren. Så hvis du har spillet det første spil til hudløshed vil du med det samme føle dig hjemme. Men det nye spil er også så meget mere.

Ny historie - Ny grafik

Først og fremmest er det en ny historie, og Hideo Kojimas historier er som bekendt ikke bare noget som er klistret oven på game mechanics i sidste øjeblik. Tværtimod er der plot-lines som strækker sig fra de første Metal Gear spil på MSX/NES’en over Playstation-spillet til dette, det seneste epos.

Grafikken er biffet ekstremt op siden vi tog afsked med Snake i 1’eren. Dette var naturligvis forventet, alligevel er det overraskende og chokerende at se regndråber og skægstubbe så detaljeret, som vi hér bliver præsenteret for.

Men traditionen tro bruger Kojima og hans folk de nye muligheder for detaljer til noget. Når Snake bløder (og tro mig, det kommer han til) så gælder det om at finde forbindingerne frem, ikke kun fordi han risikerer at bløde til døde, men også fordi vagterne uden tvivl vil opdage blodet på gulvet eller de blodige fodspor, du uforvarende har sat.

Fuld profil 19 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.