Det er en smule skræmmende at indrømme, når man tager hans racistiske tendenser i betragtning, men jeg er faktisk ret glad for H.P. Lovecrafts fiktion. Hans fremmaning af væsner hinsides vores fantasi, og hvordan de afspejler koncepterne om, hvad det vil sige at være menneske og vores rolle blandt stjernerne, fascinerer mig konstant. Alligevel har jeg altid følt mig mere draget af Lovecrafts mindre kendte historier og monstre. Den store, onde blækspruttedæmon Cthulhu er efterhånden blevet næsten for velkendt og overeksponeret i medierne, til et punkt hvor han mangler den følelse af mystik, der lader sindet fremmane noget, der bare minder om uhygge fra Lovecrafts (indrømmet) forældede sans for rædsel i det fremmede.
Så jeg var temmelig forbeholden, da jeg trådte ind i Big Bad Wolf og Nacons Cthulhu: The Cosmic Abyss. En AA-horror-efterforskningstitel med den massive flyvende blæksprutte i titlen virkede som noget, der kunne gå i alle de oplagte retninger og byde på alle de fortærskede stereotyper fra Lovecraft-fiktionen. Der er en smule af det gængse - det er trods alt et spil baseret på Lovecrafts arbejde, vi taler om - men i de få timer, jeg spillede, tog jeg mig selv i i vid udstrækning at nyde begyndelsen på dette friske mysterium.
Vi spiller som Noah, en efterforsker af det okkulte, der bliver draget ned i havets bogstavelige dybder og de metaforiske dybder af en sag langt over hans forstand, efter en kollega forsvinder. Efter en uhyggelig åbning i en hytte i skoven (eller sump er nok det mere præcise ord), bliver vi kastet ud i en efterforskning i en forladt mine under havets overflade i starten af 2050'erne, ledsaget af en AI-partner, der hjælper os med at scanne omgivelserne, forbinde spor og kan spørges om løsninger på problemer, hvis man har slået den indstilling til.
Cthulhu: The Cosmic Abyss fremstår først og fremmest som et efterforskningsspil, hvilket nok er klogt set i lyset af, at Lovecraftiansk horror ofte ikke skræmmer lige så meget som eksempelvis Resident Evil eller Silent Hill. Der er en foruroligende undertone hele vejen igennem, især når man kommer forbi introduktionen og ind i selve kerneoplevelsen med solo-udforskning af det forladte anlæg. Noget er dernede sammen med dig, sammen med det spor af lig, det har efterladt, men det er til at vide, hvad det er (selv da jeg afsluttede demoen), efterlod et meget stærkere indtryk end at have et fiskemonster til at jage mig hele vejen igennem. Den metodiske tilgang til gameplayet giver dig tid til at fordybe dig i verdenen og blive væk i mysteriet, mens du stykker sporene sammen bid for bid for at afdække den mørke fortælling nedenunder.
Der er masser af dybde i efterforskningsmekanikkerne, som dog tager et øjeblik at vænne sig til. Mens du bevæger dig rundt i et miljø, skal du holde øjnene klistret til gulvet, væggene, skrivebordene og endda lofterne for at indsamle spor. Du får en smule information fra dem, når du først får øje på dem, men hvis du bruger en kostbar energiressource, kan du analysere dem for mere information, mens du gemmer dem i "the vault" - en menu, der lader dig vælge et bestemt stof eller element og derefter bruge din radar til at pinge efter flere ting, der deler samme egenskaber. Der er også et mindmap i Sherlock-stil, som lader dig forbinde punkterne mellem forskellige personer, steder, artefakter og mere. Jeg brugte det ikke så så meget, da jeg hellere ville fokusere på den næste del af puslespillet fremfor at prøve at samle det hele i de tidlige stadier. Du har også adgang til et "pin"-værktøj til visse spor og billeder, du gerne vil have lige ved hånden. Igen, virker det til, at det fulde fokus er lagt på efterforskningen her, hvilket bestemt klæder en Lovecraftiansk (kan man sige det?) atmosfære bedre end en action/survival roadtrip gennem undervandstempler.
Større mysterier er ikke altid ligetil, og selvom man i introduktionen kunne klare sig blot ved at kigge på alt, hvad der var at kigge på, blev jeg nødt til at bruge hjernen til et labyrint-puslespil i demoens anden del. Lidt hjælp fra AI-ledsageren Key kom i rette tid, det skammer jeg mig ikke over at indrømme, og i sidste ende - selvom jeg forsøgte at få den "gode" slutning på mysteriet - måtte jeg bruge et korrupt artefakt til at guide mig gennem labyrinten. Hvert mysterium tilbyder dig to løsninger, hvoraf den ene spiller ind i den altafgørende korruptions-mekanik. At være i nærheden af alt det fiskefolk og krøllede skrift er ret skadeligt for ens mentale helbred, som man kunne forvente, og hvis du vil have en god slutning, skal du forhindre Noah i at blive vanvittig. For at spare tid i demoen valgte jeg dog at køre den stakkels mands hjerne gennem blenderen. Det er en interessant nok mekanik, selvom jeg håber, at det i det fulde spil ikke bare er et tilfælde af, at korruption følger den mest ligetil vej, mens "nej tak til korruption"-løsningen bare tvinger dig til at lave mere arbejde, da det føles lidt for forsimplet i forhold til mekanikkens potentiale.
Cthulhu: The Cosmic Abyss befinder sig bestemt i omegnen af en AA-oplevelse. Selvom det til tider ser fantastisk ud, har solide gameplay-mekanikker og en spændende historie, har det sine problemer hist og her. Jeg bemærkede nogle visuelle fejl og hvad der lignede deciderede fejl i banedesignet (et skilt til et "Transfer Module" kaldte det "Transfert Module"). Der var også lidt performance-hakken, hver gang jeg trådte ind i et nyt område, og selvom det ikke førte til nedbrud, fik det mig til at miste indlevelsen en smule, hvilket er en skam, da det visuelle og historien ellers gør et rigtig godt stykke arbejde med at trække dig ind i den verden, Big Bad Wolf har skabt.
Cthulhu: The Cosmic Abyss lider måske under en mangel på uhygge, men ligesom at læse en Lovecraft-historie i en tidsalder, hvor fiskemennesker er nogle af de mindst skræmmende monstre derude, er der stadig en stor følelse af intrige i Big Bad Wolfs mysterie-spil. Jeg er draget af at se de næste skridt i Noahs jagt på denne kosmiske gud, og om vi ender med at møde gamle tentakel-skæg trods alt, eller bliver alt for vanvittige længe før vi får chancen. Hold øje med dette, hvis du leder efter noget, der kan give dig lidt hjernetræning samt en glimrende historie.
